Budget og finansieringsplan eksempelklausuler

Budget og finansieringsplan. 2.9.1 Udviklingsstøtte ydes på grundlag af et af DFI godkendt budget og finansieringsplan. I budgettet skal alle omkostninger og udgifter anføres til markedspriser i DKK.
Budget og finansieringsplan. 3.1 Støtte fra Filminstituttet ydes på grundlag af et af Filminstituttet godkendt budget og finansieringsplan. For ansøgninger om støtte til driftstilskud skal budgettet indsendes senest 2 måneder før regnskabsårets begyndelse, jf. Filminstituttets til enhver tid gældende revisionsinstruks for driftstilskud.
Budget og finansieringsplan. 4.7.1 Produktionsstøtte ydes på grundlag af et NDS godkendt budget og finansieringsplan. I budgettet skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK. NDS godkender ikke løbende opdaterede produktionsbudgetter i forhold til det godkendte budget i henhold til støttetilsagnet.
Budget og finansieringsplan. 3.5.1 Produktionsstøtte ydes på grundlag af et DFI godkendt budget. I budgettet skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK eller Euro.
Budget og finansieringsplan. 3.3.1 Produktionsstøtte ydes på grundlag af et af FilmFyn godkendt totalbudget, finansieringsplan og Fyn-spend budget. I budgetterne skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK. FilmFyn anvender DFI’s vejledning for anvendelse og dokumentation af markedspriser. Se vejledning for markedspriser på xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxxxxxxxxxxxx/ I budgettet skal det fremgå, hvilke udgifter der vedrører Fyn-spend. Der udarbejdes enten et særskilt Fyn-spend budget eller der tilføjes en kolonne i budgettet, som viser andelen af Fyn-spend ud for hver konto. Ansøger skal opgøre Fyn-spend i henhold til vejledning til opgørelse af Fyn-spend på FilmFyns website xxxx://xxx.xxxxxxx.xx/xxxxxxx/xxx-xxxxx/
Budget og finansieringsplan. Nedenfor ses det årlige budget samt finansiering: Projekt: Unge BORNaktivister 180.000 Kulturregion Bornholm 90.000 Kulturministeriet 90.000
Budget og finansieringsplan. Nedenfor ses det årlige budget samt finansiering: Projekt: Vores musikø 160.000 Kulturregion Bornholm 80.000 Kulturministeriet 80.000 Fordeling af hhv. udlodningsmidler og Kulturregionens egenfinansiering til konkrete projekter fremgår af oversigten nedenfor. Kulturelle rødder 130.000 130.000 130.000 130.000 Demokratisk dannelse 90.000 90.000 90.000 90.000 Musikalske fællesskaber 80.000 80.000 80.000 80.000 Kulturelle rødder Heraf bidrager Skoletjenesten Videnscenter for eksterne læringsmiljøer med 100.000 kr. 252.000 252.000 252.000 252.000 Demokratisk dannelse 90.000 90.000 90.000 90.000 Musikalske fællesskaber 80.000 80.000 80.000 80.000 Kulturelle rødder 382.000 382.000 382.000 382.000 Demokratisk dannelse 180.000 180.000 180.000 180.000 Musikalske fællesskaber 160.000 160.000 160.000 160.000
Budget og finansieringsplan. 3.10.1 Produktionsstøtte ydes på grundlag af et af Spilordningen godkendt budget og finansieringsplan. I budgettet skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK.
Budget og finansieringsplan. 7.8.1 Støtte ydes på grundlag af et af Filminstituttet godkendt budget og finansieringsplan.

Related to Budget og finansieringsplan

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

  • Udmøntning, inkl. tidsplan Tidsplan

  • Ikrafttræden og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Funktionæroverenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. København, den 29. juni 2010 For Post Danmark A/S For Fagligt Fælles Forbund Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 29. september 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og Fagligt Fælles Forbund for overenskomstansatte på særlige vilkår til Indu- striens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende aftale er der indar- bejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne 2010. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter § 21

  • Ikrafttræden og ophør 1. Denne aftale træder i kraft ved begge parters underskrift heraf.

  • Særlige vilkår Følgende særlige vilkår gælder for visse løsninger. Hvis disse særlige vilkår er i modstrid med resten af aftalen, vil disse særlige vilkår være gældende og have forrang med hensyn til de relevante løsninger.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Tidsplan Leverandøren skal udføre opgaven i overensstemmelse med den overordnede tidsramme i Styrelsens opgavebeskrivelse, jf. Bilag 1. Leverandøren kan ikke foretage ændringer i tidsplanen uden forudgående skriftlig aftale med Styrelsen.

  • Ansvars- og rollefordeling Helhedsplanen: • Drift og udvikling af åbent vejledningstilbud i samarbejde med unge og frivillige • Opsøgende og netværksorienteret arbejde i forhold til institutioner, virksomheder mfl. med henblik på jobåbninger. Herunder klæde aktørerne på til ansættelse af udsatte unge i fritidsjob. Dette skal koordineres med SOF og JKU og deres netværk til virksomheder og institutioner med unge i fritidsjob. • Koordinere samarbejde med ungdomsklubber, væresteder, gadeplan, Københavnerteamet, SSP-lærere, skolepædagoger, UU-vejledere mfl. om henvisning af målgruppen • Tovholder for fælles udvikling af den blivende model for fritidsjob • Ledelse og kompetenceudvikling af frivillige • Sparring med Foreningen Fisken om fritidsjob, metoder og inddragelse i arbejdet med særligt udsatte unge Fritidsjobindsatsen i Københavns Kommunes Ungeindsats, JKU (BIF): • Skabelse og formidling af fritidsjob til den brede gruppe af unge i kommunalt og privat regi, bl.a. gennem netværk af private virksomheder og kommunale institutioner i København og på Amager. • Administrativ bistand i forbindelse med netværk af udvalgte institutioner og virksomheder med plads til særligt udsatte unge • Månedlig tilstedeværelse lokalt med vejledning, koordinering omkring virksomhedssamarbejde mm samt brobygning til JKU’s lærerpladsindsats (foregår i regi af aktiviteten “Ung 2300” under delaftalen Kriminalitetsforebyggelse) SOF BBU: • Koordinering og samarbejde angående udvikling af “Fritidsjob for Alle”, herunder målgrupper, behov, rekruttering, virksomhedssamarbejde og opfølgning. • Koordinering og samarbejde omkring Xxxxxxxxxx med mentor, en BBU-indsats for unge på 15-18 år med ressourcer, der stilles til rådighed for det boligsociale netværk mhp. på henvisning af unge. Dertil koordinering omkring indsatsen ‘ung i job, som er fritidsjob uden mentor. Københavns Ungdomsskole: • Udbyder opkvalificeringskurser der kan give de unge kompetencer og kvalifikationer i forhold til en række forskellige lommepenge- og fritidsjob, fx hygiejnekurser, førstehjælpskurser, baristakurser, kurser i salg og service, arbejde i daginstitutioner mm. KFF: • Lokaler i Ungecenter i Sundby Idrætspark (foreløbigt forventes ungecenteret at stå klar medio 2022.)

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.