Common use of Budget og finansieringsplan Clause in Contracts

Budget og finansieringsplan. 3.1 Støtte fra Filminstituttet ydes på grundlag af et af Filminstituttet godkendt budget og finansieringsplan. For ansøgninger om støtte til driftstilskud skal budgettet indsendes senest 2 måneder før regnskabsårets begyndelse, jf. Filminstituttets til enhver tid gældende revisionsinstruks for driftstilskud. 3.2 I budgettet skal alle omkostninger anføres til markedspriser i DKK. Filminstituttet godkender normalt ikke løbende opdaterede budgetter i forhold til det budget, der er godkendt i henhold til støttetilsagnet. 3.3 Filminstituttet yder normalt ikke støtte til allerede afholdte udgifter og gennemførte aktiviteter. Alle udgifter afholdt forud for ansøgningstidspunktet skal, for at kunne medtages i budgettet, godkendes særskilt af Filminstituttet. For Minorfilm kan Filminstituttet dog i særlige tilfælde godkende, at budgettet indeholder udgifter til præproduktion afholdt af filmens danske koproducent. 3.4 Såfremt projektet tidligere har modtaget støtte fra Filminstituttet, skal de samlede godkendte omkostninger, i henhold til det af Filminstituttet godkendte regnskab for hver af de tidligere bevilgede støtte(r), angives i en separat(e) budgetpost(er).

Appears in 4 contracts

Samples: Film Support Agreement, Film Support Agreement, Film Support Agreement