Change Management eksempelklausuler

Change Management. 9.1 Beierholm is entitled to make updates, improvements and changes in Beierholm BeJour Online Service if this is deemed to be relevant or necessary, including where this is necessary due to changes in legislation. Furthermore, Beierholm is entitled to make changes in security meas­ ures, including its security procedures, if this is neces­ sary to comply with good IT practice, including good IT god IT­skik, herunder god IT­sikkerhedsskik. Såfremt det vurderes nødvendigt, kan sådanne ændringer gennemføres uden varsel, f.eks. af sikkerhedshensyn. 9.2 Ændringer, der har væsentlig betydning for Kundens brug af Beierholm BeJour Online Service, f.eks. æn­ dringer, som medfører, at bestemte funktionaliteter ikke længere er tilgængelige eller kræver en betydelig ændring i arbejdsgange, og som ikke kan håndteres gen­ nem en simpel work­around, skal af Beierholm varsles i rimelig tid. Såfremt der varsles en ændring, der har så­ dan væsentlig betydning for Kundens brug af Beierholm BeJour Online Service, er Kunden berettiget til at opsige Aftalen til udløbet af sådant varsel, men har herudover ikke andre beføjelser. 9.3 Såfremt Kunden ønsker ændringer i Beierholm BeJour Online Service, herunder i de af Beierholm anvendte sik­ kerhedsforanstaltninger, skal Kunden orientere Beierholm om sådant ønske. Såfremt Beierholm ønsker at imøde­ komme Kundens ændringsønske (Beierholm kan i sådan anledning bede Kunden uddybe sit ændringsønske), frem­ sender Beierholm inden for rimelig tid løsningsforslag og forventet implementeringstidspunkt, ligesom Beierholm fremsender forventet pris for ændringen for Kunden. Ved beregning af prisen tages højde for, om ændringen vil finde anvendelse for Kunden alene, flere kunder eller alle kunder, som anvender Beierholm BeJour Online Service. Beierholm er til enhver tid berettiget til at lade ændrin­ ger foreslået af Xxxxxx komme alle kunder, der anvender Beierholm BeJour Online Service, til gode.
Sample 1Sample 2
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Change Management. Planlagte systemopdateringer eller ændringer i SA-systemet, som vurderes at kunne have betydning for AUB, meddeles til AUB (jf. bilag 1) i så god tid som muligt og minimum 60 dage inden implementeringen. Ændringer i krav stillet af AUB til systemleverandøren vil ligeledes skulle varsles i så god tid som muligt og minimum 60 dage inden, implementeringen skal være gennemført. FGU-institutionen må ikke gennemføre changes, der påvirker AUB’s anvendelse af data modtaget gennem grænsefladen, uden en forudgående dialog med AUB. Alle ændringer, der påvirker AUB’s anvendelse af data modtaget gennem grænsefladen, som gennemføres af FGU-institutionens systemleverandør, er omfattet af Change Management.
Sample 1
Change Management. AU IT har ansvaret for at Change Management-processen følges i forbindelse med både planlagte servicevinduer og akutte ændringer, og for at driftsforstyrrelser der berører akkrediterede data kommunikeres via den lokale IT-supportorganisation ud til de berørte brugere. Det er ligeledes AU ITs ansvar at definere og vedligeholde en liste over prægodkendte ændringer vedr. akkrediterede data, der kan foretages uden at Change Management-processen følges.
Sample 1
Change Management. Ændringsanmodninger kan initieres enten af Kunden eller Hostnordic. Planlagte ændringer af servere eller services udføres under Hostnordics generelle retningslinjer for Change Management, uanset hvem der initierer ændringsanmodningen.
Sample 1
Change Management. Ved Change Management forstås i dette bilag den del af Change Management processen i relation til godkendelse og idriftsættelse af Changes til Systemet, herunder i forbindelse med implementering af ny funktionalitet leveret under Kontrakten, samt Changes til selve Produk- tionsmiljøet. Ændringer til selve Systemets funktionalitet, der ikke sker som en del af Leverandørens ved- ligeholdelsespligter i henhold til Driftskontrakten, bestilles som ændringshåndtering i henhold til Kontrakten. Når sådanne ændringer er klar til levering, implementeres de i Systemet i overensstemmelse med den aftale, der er indgået i medfør af Kontrakten, og under Change Management processen beskrevet under dette punkt 16. Leverandøren skal med Change Management processen sikre, at alle ændringer, der skal fo- retages til Systemet samt ændringer til selve Produktionsmiljøet, håndteres som Changes ef- ter faste og veldefinerede rutiner med fokus på bl.a. risikominimering, kvalitetssikring og for- retningsmæssig relevans, som beskrevet under nærværende punkt. Dette gælder uanset, om den pågældende ændring sker på foranledning af Leverandøren, KOMBIT, Anvendersystem- leverandører eller Tredjepartsprogrammelleverandør. Changes/ændringer bestilles som Change Management via en Request for Change (RfC), når denne er klar til at blive implementeret, herunder i forbindelse med Prøver, jf. Kontrak- tens bilag 6. RfC’en oprettes i Leverandørens IT service management system og behandles herefter i Change Advisory Board, jf. bilag 7.2.G. Leverandøren skal honorere KOMBITs rimelige ønsker til tidsplan for gennemførelse af Changes med henblik på at understøtte effektiv driftsafvikling og planmæssig videreudvikling af Systemet. Leverandørens Ydelser i forbindelse med Change Management er som følger: • Initiere Change Management processen baseret på en modtaget RfC, uanset om RfC’en hidrører fra Leverandørens organisation eller KOMBITs organisation • Prioritering og vurdering af den fremsendte RfC i forhold til gennemførelse, herunder risikovurdering, jf. punkt 16.2 • Dokumentation af alle Changes, jf. punkt 16.3 • Forberedelse til samt gennemførelse af RfC’ens behandling i Change Advisory Board, jf. bilag 7.2.G, i forbindelse med KOMBITs stillingtagen til godkendelse • Forberedelse til samt gennemførelse af hastebehandling for Emergency Change • Modtage og behandle RfC fra supportberettigede Brugere samt KOMBIT, Anvendersy- stemleverandører eller Tredjepartsprogrammelleverandører. • Løbende orient...
Sample 1

Related to Change Management

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren eller evt. ekstern revisor at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Det påhviler i øvrigt kassereren på ordinære bestyrelsesmøder at forelægge en regnskabsoversigt til direkte sammenhold med det foreliggende budget. 4. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes med bistand af en registreret eller statsautoriseret revisor. 5. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år og 2 revisorsuppleanter for 1 år. 6. Det påhviler de valgte interne revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 7. Revisorerne skal foretage mindst ét uanmeldt kasseeftersyn pr. år. Kasseeftersynet skal omfatte både kontantbeholdning og bankindeståender.

  • Tilsyn og revision 1. Databehandleren stiller alle oplysninger, der er nødvendige for at påvise databehandle- rens overholdelse af databeskyttelsesforordningens artikel 28 og denne aftale, til rådig- hed for den dataansvarlige og giver mulighed for og bidrager til revisioner, herunder in- spektioner, der foretages af den dataansvarlige eller en anden revisor, som er bemyndi- get af den dataansvarlige. 2. Den nærmere procedure for den dataansvarliges tilsyn med databehandleren fremgår af denne aftales Bilag C. 3. Den dataansvarliges tilsyn med eventuelle underdatabehandlere sker som udgangspunkt gennem databehandleren. Den nærmere procedure herfor fremgår af denne aftales Bilag C. 4. Databehandleren er forpligtet til at give myndigheder, der efter den til enhver tid gældende lovgivning har adgang til den dataansvarliges og databehandlerens faciliteter, eller repræ- sentanter, der optræder på myndighedens vegne, adgang til databehandlerens fysiske fa- ciliteter mod behørig legitimation.

  • Evt. efterregulering Lovændringernes økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter. Der kan derfor blive behov for regulering af trækket på satspuljen. Mio. kr. i 2018-PL 2018 2019 2020 2021 I alt - Heraf lovforslag 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4

  • Opbevaring Vi opbevarer persondata, så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt. Som hovedregel opbevarer vi dine persondata op til 3 år, efter du er stoppet som kunde eller har været i dialog med os om vores produkter, tjenester og services eller indtil du trækker dit samtykke til markedsføring tilbage. Informationer om markedsføringsmateriale, vi har sendt, opbevarer vi som udgangspunkt op til 2 år efter registrering. Dokumentation for, at der er afgivet et markedsførings­ samtykke, opbevares i op til 2 år efter, at det er trukket tilbage.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Mangler og reklamation Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks, og senest 48 timer fra modtagelsestidspunktet, give inu:it a/s skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. inu:it a/s kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Forandringer eller indgreb i det købte uden inu:it a/s’ skriftlige samtykke fritager inu:it a/s for enhver forpligtelse. Såfremt inu:it a/s anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til inu:it a/s i original emballage. inu:it a/s forbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt inu:it a/s har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom, omfatter service-forpligtelsen alene de solgte produkter. Inu:it a/s forbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis inu:it a/s finder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil inu:it a/s foretage en evt. ombytning / kreditering. Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker enhver skade på den forsikrede cam- pingvogn, herunder: a. Kollisionsskader b. Brand (løssluppen flammedannende ild), eksplosion og lynnedslag c. Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb d. Tyveri, tyveriforsøg, røveri og ran e. Hærværk: Skade forvoldt med forsæt og i ondsindet hensigt f. Nedstyrtende ting: Ting der ved frit fald rammer vognen g. Glasskade: Skade der kun rammer den forsikrede vogns glas h. El-skade: Enhver skade på elektriske ledere eller komponenter der opstår på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende. Ud over skade på de elektriske dele dækkes også anden skade på apparatet, der er sket i forbindelse med el-skaden. Forsikringen dækker ikke: a. Skade der er en følge af vejrets påvirkning (fx tæring, rust eller frostsprængning) b. Skade ved angreb af skadedyr, råd eller svamp, også selvom angrebet kan henføres til vandskade c. Forringelse af vognen der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak og ridser og lignende d. Fabrikations- og konstruktionsfejl og mekanisk skade e. Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, herunder skade sket under kørsel påvirket af alkohol, narkotika eller medicin f. Skade sket, mens det trækkende køretøj blev ført af en person uden kørekort g. Skade på trailer forvoldt af transporteret dyr h. Skade på fortelte der er omfattet af leverandør- eller forhandlergaranti i. El-skade omfattet af en garanti- eller serviceordning j. El-skade der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert reparation eller skader sket under reparation k. El-skade der skyldes, at apparatet er blevet overbe- lastet eller brugt i strid med dets bestemmelser eller konstruktion i. Skade under motorløb - se afsnit 7.A j. Krigs-, jordskælvs-, atom- og terrorskader se afsnit 7.A. Ved skader nævnt under punkt 2.4.e eller 2.4.f er forsik- ringstageren dog dækket, medmindre denne, dennes ægtefælle/samlever eller den faste bruger: • Var fører af det trækkende køretøj • Vidste at der var omstændigheder som beskrevet, eller deres manglende kendskab hertil skyldes grov uagtsomhed. Har vi betalt en erstatning i tilfælde, hvor sikrede ikke har krav på dækning, har vi ret til at få det udbetalte beløb tilbage.

  • Hvordan opsiger jeg aftalen? Du kan opsige forsikringen enten en måned før hovedforfald uden gebyr eller i løbet af en måned plus en måned mod et mindre gebyr.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.