Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.
Ikrafttræden og opsigelse NYT** Stk. 1. Overenskomsten har - hvor intet andet er nævnt - virkning fra den 01-04- 2005. Stk. 2. Overenskomsten kan opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31-03-2008. Opsigelsen skal ske skriftligt. Stk. 3. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst. Stk. 4. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat efter reglerne i stk. 5. Stk. 5. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den an- den part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot. København, den 11-11-2005 For AMTSRÅDSFORENINGEN: Xxxxx X. Xxxxxxx For DANSK JOURNALISTFORBUND: Xxxx Xxxxxx PROTOKOLLAT 1. INDIVIDUEL KOMPETENCEUDVIKLING/UDVIK- LINGSPLAN Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem KTO og de (amts)- kommunale arbejdsgivere er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst. I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for journalister ansat i am- terne/regionerne.
Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler). 2. Databehandleren må således ikke gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler) til opfyldelse af databehandleraftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige. 3. I tilfælde af generel skriftlig godkendelse skal databehandleren underrette den dataan- svarlige om eventuelle planlagte ændringer vedrørende tilføjelse eller erstatning af andre databehandlere og derved give den dataansvarlige mulighed for at gøre indsigelse mod sådanne ændringer. 4. Den dataansvarliges nærmere betingelser for databehandlerens brug af eventuelle under- databehandlere fremgår af denne aftales Bilag B. 5. Den dataansvarliges eventuelle godkendelse af specifikke underdatabehandlere er anført i denne aftales Bilag B. 6. Når databehandleren har den dataansvarliges godkendelse til at gøre brug af en under- databehandler, sørger databehandleren for at pålægge underdatabehandleren de samme databeskyttelsesforpligtelser som dem, der er fastsat i denne databehandleraf- tale, gennem en kontrakt eller andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller med- lemsstaternes nationale ret, hvorved der navnlig stilles de fornødne garantier for, at un- derdatabehandleren vil gennemføre de passende tekniske og organisatoriske foranstalt- ninger på en sådan måde, at behandlingen opfylder kravene i databeskyttelsesforordnin- gen. 7. Underdatabehandleraftalen og eventuelle senere ændringer hertil sendes – efter den da- taansvarliges anmodning herom - i kopi til den dataansvarlige, som herigennem har mulig- hed for at sikre sig, at der er indgået en gyldig aftale mellem databehandleren og underda- tabehandleren. Eventuelle kommercielle vilkår, eksempelvis priser, som ikke påvirker det databeskyttelsesretlige indhold af underdatabehandleraftalen, skal ikke sendes til den da- taansvarlige. 8. Databehandleren skal i sin aftale med underdatabehandleren indføje den dataansvarlige som begunstiget tredjemand i tilfælde af databehandlerens konkurs, således at den data- ansvarlige kan indtræde i databehandlerens rettigheder og gøre dem gældende over for underdatabehandleren, f.eks. så den dataansvarlige kan instruere underdatabehandleren om at foretage sletning eller tilbagelevering af oplysninger. 9. Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelsen af underda- tabehandlerens forpligtelser.
Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.
Fortrydelsesret 3.1 Abonnenten har ret til at træde tilbage fra denne abonnementsaftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået (modtagelse af ordrebekræftelse). 3.2 For at udøve fortrydelsesretten skal abonnenten meddele fibernetselskabet om dennes beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale i en utve- tydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Der er vedlagt en standardfortrydel- sesformular til brug herfor som bilag 1 til disse abonnementsvilkår, ligesom den kan findes på xxx.xxxx.xx. Brugen af standardfortrydelses- formularen er imidlertid ikke obligatorisk for at fortryde abonnementsaftalen. 3.3 Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis abonnenten sender meddelelse om udøvelse af fortrydelsesret- ten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. 3.4 Hvis abonnenten udøver fortrydelsesretten i den- ne abonnementsaftale, refunderes alle betalinger modtaget fra abonnenten, herunder leveringsom- kostninger (dog ikke ekstra omkostninger som føl- ge af abonnentens eget valg af en anden leverings- form end den billigste form for standardlevering, som tilbydes), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor fibernetselskabet har modtaget meddelelse om abonnentens beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale. En sådan tilbagebetaling gen- nemføres med samme betalingsmiddel, som abon- nenten benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre abonnenten udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Abonnenten pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen. 3.5 Fibernetselskabet kan tilbageholde tilbagebetalin- gen, indtil denne har modtaget eventuelt fremsendt udstyr (f.eks. TV-boksen og tilhørende kabler) re- tur, eller abonnenten har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. Abonnenten returnerer udstyret eller afleverer det til fibernetselskabet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor abonnenten har informeret fibernetselskabet om udøvelsen af abonnementsaftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis abonnenten returnerer udstyret inden udløbet af de 14 dage. Abonnenten skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af udstyret. 3.6 Såfremt abonnenten ved indgåelse af abonne- mentsaftalen har købt en TV-boks eller andet ud- styr, kan dette køb fortrydes uden fortrydelse af resten af abonnementsaftalen. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, hvor abonnenten (eller en af abonnenten angivet tredjemand) får udstyret i fysisk besiddelse. Tilbagelevering af det købte udstyr skal ske på samme måde som tilba- gelevering af udstyr ved opsigelse af den samlede abonnementsaftale, jf. punkt 3.5. 3.7 Fortrydelsesretten finder kun anvendelse for aftaler indgået ved fjernsalg eller indgået uden for fiber- netselskabets forretningssted. 3.8 Hvis det er aftalt, at levering af tjenesterne kan på- begyndes og er påbegyndt inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal abonnenten betale for tjenesterne, der er leveret, indtil det tidspunkt, hvor abonnen- ten informerede fibernetselskabet om udøvelse af fortrydelsesretten, jf. dog punkt 23.3.
Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.
Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.
Efteruddannelse Stk. 1. Enhver farmaceut har pligt til at holde sin faglige viden ajour gennem efteruddannelse. Apotekeren og farmaceuten skal i fællesskab udforme en plan for udvikling af farmaceutens faglige og personlige kompetencer, herunder indholdet og omfanget af efteruddannelsen. Planen ajourføres i forbindelse med en årlig udviklingssamtale. Stk. 2. Enhver farmaceut har som led i efteruddannelsen ret til for apotekets regning at deltage i mindst ét farmaceutfagligt kursus årligt. Kursusdeltagelsen aftales med apotekeren. Kursusretten kan efter aftale mellem apotekeren og farmaceuten ændres til anden form for efteruddannelse, dog kun til faglig efterud- dannelse. Hvis en farmaceut på grund af aflysning af et tilmeldt kursus ikke får mulighed for at deltage i mindst et farmaceutfagligt kursus det pågældende år, har farmaceuten ret til 2 kurser det følgende år. Stk. 3. Der kan afholdes indtil to årlige aftenmøder for hele det faglige personale med "time for time"- honorering. Møderne skal have personalemæssig eller faglig karakter. Stk. 4. Der ydes sædvanlig løn under efteruddannelse. Stk. 5. I forbindelse med et årligt fælles weekendkursus sker honorering time for time, dog højst med 8 timer pr. dag. Stk. 1. Uddannelses- og udviklingsfonden skal bidrage til faglig uddannelse eller faglig udvikling af apo- teksfarmaceuter. Stk. 2. Farmaceuter ansat under denne overenskomst får medlemskab af FIP og dennes apotekssektion dækket af Lønadministrationen. Stk. 3. Der afsættes med virkning fra 1. januar 2014 300.000 kr. pr. kalenderår til farmaceuters faglige og ledelsesmæssige karriereudvikling. Foreningerne udarbejder i fællesskab nærmere betingelser for tilde- ling af midler.
Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.