Common use of Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel Clause in Contracts

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel. Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale lø- bende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Husum for Alle Aftalens parter: Husum for Alle Leder af den boligsociale indsats Xxxx-Xxxxx Xxxxxx: 20 35 02 38 / xxx@xxx.xx Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen) Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ xxxxxx@xxx.xx.xx Børne og Ungeforvaltningen (BUF) Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx Ejendomskontoret fsb voldparken og fsb Husumgård Driftsleder Xxxxx Xxxxxxx: 23 32 05 60 / xxx@xxx.xx fsb restanceservice Kundechef Xxxx Xxxxxxxx: 22 28 87 26 Problemkompleks for indsatsområdet: Husum Nord er et boligområde, som på flere måder er præget af manglende trivsel og tryghed. Mange socialt udsatte voksne, børn og unge med vild adfærd og begrænset for- ældreopmærksomhed, synlig bandeaktivitet og mangelfuld integration giver anledning til generel utryghed og bekymring blandt beboerne. De mange børn og unge i boligområdet giver også bekymringer, fordi området gennem flere år ikke har haft et klubtilbud som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor man- ge er overladt til sig selv og hinanden i fritiden. Andelen af inaktive børn og unge, på Hu- sum Skole og Korsager Skole er hhv. 26% og 37%. Det københavnske gennemsnit er 27%1.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel. Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale lø- bende løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Husum for Alle Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020 Aftalens parter: Husum for Alle Beboerprojekt Bispebjerg 2017-2020 Leder af den boligsociale indsats Xxxx-Xxxxx Xxxxxxhelhedsplan Xxxx Xxxxxxxx: 20 35 02 38 2530 1063 / xxx@xxx.xx xxx@XXX.xx Socialforvaltningen (SOF) Områdechef for Bolig & Beskæftigelsesenheden, Borgercenter Voksne Xxxxxxx Xxxxxxx Grøn: 2673 4899 / xx00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen (SOF) Afdelingsleder for Borgercenter Børn og Unge Xxxxx Xxxxxxx: 2711 1406 / XX00@xxx.xx.xx Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SOF BBUSUF) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx XxxxxxxxAfdelingsleder, Center for Sundhed Xxxxx Xxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Voksen 2494 1079 / XX0X@xxx.xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (SOF VoksenTMF) Xxxxxxxxxx Xxxxxxx XxxxProjektchef for Områdefornyelse Nordvest Xxxx Xxxxx Xxxxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx 2155 5282 / x00x@xxx.xx.xx Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) Pædagogisk konsulent, Område Nørrebro/Bispebjerg Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx: 2612 1373 / xxxxxx@xxx.xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur og Fritid Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ 3033 4673 / xxxxxx@xxx.xx.xx Børne Teknik- og Ungeforvaltningen Miljøforvaltningen (BUFTMF) Områdechef XxxxKonstitueret Enhedschef, Center for Driftsudvikling Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx: 4049 4268 / xxxxxx@xxx.xx.xx Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) Enhedschef, Center for Driftsudvikling/Partnerskaber Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx: 2059 4225 / X00X@xxx.xx.xx Socialforvaltningen (SOF) Udviklingschef, Socialpsykiatrisk Center Nord-Xxxxxxx Vest Xxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 3045 4748 / XX00@xxx.xx.xx Ejendomskontoret fsb voldparken og fsb Husumgård Driftsleder X000@xxx.xx.xx WeShelter Sekretariatsleder Xxxxx XxxxxxxXxxxxxxxxxxx: 23 32 05 60 3125 1265 / xxx@xxx.xx fsb restanceservice Kundechef Xxxx Xxxxxxxx: 22 28 87 26 xxx@xxxxxxxxx.xx Problemkompleks for indsatsområdet: Husum Nord I forhold til tryghed og trivsel, er et boligområde, som de væsentligste udfordringer på flere måder er præget Bispebjerg koncentrationen af manglende trivsel og tryghed. Mange socialt meget udsatte voksne, beboere herunder børn og unge med vild svære livsbetingelser og begrænsede muligheder. I gruppen af meget udsatte beboere er der også en del psykisk syge og misbrugere, som er en væsentlig kilde til utryghed for deres naboer og i kvarteret mere generelt. Derudover er trygheden i afgrænsede områder i kvarteret udfordret decideret kriminel adfærd i form af organiseret hashhandel, og begrænset for- ældreopmærksomhedperiodevis utryghedsskabende adfærd fra unge, synlig bandeaktivitet der driver rundt i kvarteret. fsb´s driftspersonale rapporterer om et stigende antal boliganviste, som flytter ind i de afdelinger med mindre lejligheder f.eks. Klerkegården og mangelfuld integration Degnegården1. Det har betydet flere særligt udsatte beboere i afdelingerne, som giver anledning sig udslag at driftspersonalet oplever et stigende antal nabokonflikter, flere henvendelser fra bestyrelser og ejendomskontorer omkring udsatte beboere, flere henvisninger til generel utryghed boligrådgiverne og bekymring blandt beboernedistriktspsykiatrien og flere synligt udsatte beboere i kvarteret. Andelen af kommunalt anviste svinger fra 24% i Degnegården og Klerkegården og ned til 8% i Birkebo. De mange øvrige afdelinger ligger mellem 11 og 22% kommunalt anviste beboere. fsbs konfliktmægler melder også om hyppige besøg i kvarteret, hvor sagerne spænder vidt i kompleksitet og ofte omhandler udfordringer omkring psykisk sygdom og misbrug. Fra juli 2014 og frem til juni 2016, er der registreret i alt 140 husordenssager i de 9 afdelinger2. Sagerne omhandler alt fra misrøgt af boligen, utøj, støj, vold og trusler til ulovlig fremleje. Der er fsbs vurdering, at ikke mindst psykisk syge beboere er en konstant kilde til utryghed hos andre beboere3. I 2015 var der i alt 23 udsættelser i helhedsplanens afdelinger, heraf fem i Bispeparken, som er den største af de 9 afdelinger. Antallet af udsættelser er nogenlunde uforandret siden 2012. fsb har gennem flere år arbejdet med at begrænse antallet af restanceudsættelser på Bispebjerg, og det skønnes at antallet af udsættelser ville være endnu højere, uden den målrettede indsats. Socialforvaltning vurderer, at de målgrupper, der har de største sociale udfordringer er enlige mænd og enlige mødre, borgere med psykisk sygdom og misbrugsproblematikker. Disse fire målgrupper har især behov for økonomisk rådgivning, råd og vejledning i husordensager og viden om, hvordan man skal håndtere et godt naboskab. Derudover er der ensomhedsproblemer. Det vurderes, at der er en lille overvægt af sager med etniske danske borgere. Dette billede går igen i Sundhedsplejen, som vurderer, at nogen af de dårligst stillede familier i København netop bor på Bispebjerg. Ift. trygheden i kvarteret er der periodevise problemer med børn og unge i boligområdet giver også bekymringer, fordi området gennem flere år ikke har haft et klubtilbud som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor man- ge er overladt til sig selv og hinanden i fritiden. Andelen af inaktive børn og unge, på Hu- sum Skole og Korsager Skole er hhv. 26% og 37%med utryghedsskabende adfærd. Det københavnske gennemsnit er 27%1handler om først og fremmest om lettere hærværk, ophold i kælderrum eller opgange og ”overtagelse” af udearealer. I området omkring Dommerparken, og specifikt ved krydset på Frederiksborgvej og Birkedommervej, har der tidligere være uro omkring en gruppe unge/unge voksne med uhensigtsmæssig adfærd.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel. Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale lø- bende løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Husum for Alle Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården Aftalens parter: Husum for Alle Leder af den boligsociale indsats Xxxx-Boligselskabet AKB, København v/KAB Boligsocial konsulent Xxx Xxxxxx: Xxx Xxxxxx: 3838 1886 / xxx@xxx-xxxxx.xx Boligselskabet HAB II v/DAB Bestyrelseskonsulent Xxxx Xxxxx Xxxxxx: 20 35 77 32 02 38 59 / xxx@xxx.xx xxx@xxxxxxxx.xx Afdelingsbestyrelserne i Lundtoftegade, Titanparken og Lundtoftegården Børne og Ungeforvaltningen Xxxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx: 2720 4344 / xxxxxx@xxx.xx.xx Ungdomsskolen Afdelingschef Xxxxxx Xxx Xxxxxx: xxxxxx@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Borgercenter Børn Voksne, Bolig- og Unge beskæftigelsesenheden (SOF BBUboligrådgivere, mentorer) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen) Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ xxxxxx@xxx.xx.xx Børne og Ungeforvaltningen (BUF) Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 99 / XX00@xxx.xx.xx Ejendomskontoret fsb voldparken og fsb Husumgård Driftsleder Xxxxx Xxxxxxx: 23 32 05 60 / xxx@xxx.xx fsb restanceservice Kundechef Xxxx Xxxxxxxx: 22 28 87 26 xx00@xxx.xx.xx Problemkompleks for indsatsområdet: Husum Nord Der findes ikke specifikke undersøgelser af beboernes tryghed og trivsel i de tre boligområder, som er omfattet af helhedsplanen. Men Københavns Kommunes årlige tryghedsundersøgelse giver en indikation af, hvor trygge/utrygge, beboerne i bydelen generelt føler sig. Og netop Ydre Nørrebro er den bydel i København, hvor den oplevede utryghed er allerstørst. Andelen af utrygge beboere på Ydre Nørrebro er i 2016 mere end dobbelt så høj, som den er i København som helhed – og for første gang siden 2009 er utrygheden i bydelen igen stigende. Blandt de beboere på Ydre Nørrebro, der føler sig utrygge, er det især cykeltyverier (70 %) og andre former for tyveri (55 %), ballade på gaden (54 %), støjgener (53 %) og frygt for at blive generet af grupper af unge (51 %), der bekymrer dem (flere svarmulig- heder). Det er især på stier, i grønne områder/parker/legepladser og på gaden, at beboerne føler det utrygt at færdes. Den oplevede utryghed står i kontrast til antallet af anmeldelser om borgervendt kriminalitet. For alle kriminalitetstyper er niveauet – stadig ifølge kommunens tryghedsundersøgelse – faktisk lavere på Ydre Nørrebro end i byen som helhed. Når så mange beboere i bydelen – 14 % – alligevel føler sig utrygge, så kan det forklares med, at mennesker, der kan siges at være socialt udsatte, generelt føler sig mere utrygge end andre (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog). De tre boligområder oplever alle perioder, hvor grupper af unge skaber utryghed blandt andre beboere. I nogle tilfælde er det unge med tilknytning til bandemiljøet og hashhandelen i området; i andre tilfælde blot unge, der søger sammen i grupper og opfører sig – eller opleves som – støjende og provokerende eller truende. Dårligt naboskab og langvarige konflikter – om f.eks. støj – kan have en meget negativ indflydelse på den enkeltes trivsel i boligområdet. Især i Lundtoftegade bor der mange psykisk syge beboere, misbrugere m.fl., som er med til at sætte deres præg på dagliglivet i afdelingen, Nogle af dem har en støjende og/eller grænseoverskridende adfærd, der giver anledning til nabostridigheder og utryghed. I den hidtidige boligsociale indsats har de sociale viceværter i Lundtoftegade og Titanparken på årsbasis taget sig af henholdsvis ca. 40 og ca. 25 sager om nabostridigheder (ifølge SOVI, KAB’s fælles registreringssystem og database for sociale viceværter). Hvor mange af disse sager, der involverer psykisk syge og misbrugere, er ikke registreret, men den sociale vicevært i Lundtoftegade vurderer, at det drejer sig om op imod to tredjedele af sagerne, mens det skønnes at være en noget mindre andel i Titanparken. Økonomisk utryghed hører også med til billedet af beboerne i de tre boligafdelinger. Frygten for at blive sat på gaden på grund af huslejerestance er en del af virkeligheden for de økonomisk dårligst stillede beboere. Antallet af udsættelser på grund af huslejerestancer har ganske vist været faldende de senere år, bl.a. takket være den indsats, som gældsrådgivere, sociale viceværter m.fl. har ydet – i KAB-fællesskabet som helhed har faldet været på ca. 65 % siden 2012, i DAB har faldet været knapt så entydigt – men man må forudse, at indførelsen af det ’moderne’ kontanthjælpsloft m.m. vil få antallet af udsættelser til at stige igen. Under alle omstændigheder vil det få drastiske konsekvenser for et boligområdestort antal økonomisk dårligt stillede familiers levevilkår. Det er især den voldsomme reduktion i boligsikringen, som giver anledning til bekymring. Flere end 3.500 af de ca. 7.000 almene familieboliger i Boligselskabet AKB, København – altså mere end halvdelen af husstandene – modtager i dag boligsikring. Og i næsten halvdelen af disse husstande ligger boligsikringen på mellem 2.000 og 3.500 kr. pr. måned. I HAB II modtager ca. 300 af selskabets 813 familieboliger i gennemsnit kr. 2.466 kr. pr. måned i boligsikring. For begge selskaber gælder det dog, at ikke alle modtagere af boligsikring er kontanthjælpsmodtagere og dermed omfattet af de nye stramninger. Hvor mange der er kontanthjælpsmodtagere og dermed omfattet af de nye regler er dog usikkert. Ifølge KAB’s centrale gældsrådgivning, der hvert år er i kontakt med hundredevis af familier, udgør boligsikringen for mange familier en så stor andel af deres disponible rådighedsbeløb, at den reduktion, der vil ske som følge af lovændringerne, uundgåeligt vil få konsekvenser for f.eks. børnenes sundhedstilstand og deres muligheder for at deltage i kontingentkrævende fritidsaktiviteter. Hvor godt man trives, og hvor tryg man føler sig er tæt forbundet med kvaliteten af de sociale netværk i lokalområdet (forskningsbaseret viden, refereret i CFBU’s Inspirations- og videnskatalog). Der er stor forskel på, hvordan de sociale netværk fungerer i de tre boligafdelinger. I Lundtoftegade er der en lang tradition for, at frivilligt drevne trivselsklubber og lignende har spillet en central rolle i mange beboeres hverdag – ikke mindst de beboere, der har det svært i livet – og bebyggelsen er kendt for at være meget rummelig. Blandt de frivillige og i afdelingsbestyrelsen oplever man dog, at det efterhånden er svært at rekruttere og fastholde nye frivillige. I Titanparken og Lundtoftegården er der ikke samme lange tradition for frivilligt drevne initiativer, men der er begge steder et stort ønske om at styrke det frivillige engagement. Derfor er der behov for en tosidet indsats, som på flere måder er præget den ene side tager fat om en række af manglende trivsel og tryghed. Mange socialt udsatte voksnede konkrete forhold, børn og unge med vild adfærd og begrænset for- ældreopmærksomhed, synlig bandeaktivitet og mangelfuld integration giver der kan give anledning til generel mistrivsel og utryghed og bekymring blandt beboerne. De mange børn og unge i boligområdet giver også bekymringer(kriminalitet i nærmiljøet, fordi området gennem flere år ikke har haft et klubtilbud nabostridigheder, konflikter med ungegrupperinger, risikoen for udsættelse etc.), og på den anden side styrker den sociale sammenhængskraft ved at igangsætte forskellige aktiviteter, som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor man- ge er overladt til sig selv engagerer beboerne i forpligtende fællesskaber og hinanden i fritiden. Andelen af inaktive børn og unge, på Hu- sum Skole og Korsager Skole er hhv. 26% og 37%. Det københavnske gennemsnit er 27%1udvikler stærke sociale netværk.

Delaftale for indsatsområdet Tryghed og trivsel. Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale lø- bende løbende ajourføres. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: Husum for Alle Tingbjerg/Utterslevhuse 2016-20 Aftalens parter: Husum for Alle Tingbjerg/Utterslevhuse Leder af den boligsociale indsats Xxxx-Xxxxx XxxxxxXxxxxxxx Xxxxxxxxxx: 20 35 02 38 / 15 48 77/ xxx@xxx.xx Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge (SOF BBU) Xxxxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx: 21 51 77 40/ XX00@xxx.xx.xx Socialforvaltningen Voksen (SOF Voksen) Xxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxx: 26 73 48 99/ XX00@xxx.xx.xx Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx 3530 2693 /X000@xxx.xx.xx Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) Chef for Kultur Nord Xxx Xxxxxxx: 30 33 46 73/ 3033 4673/ xxxxxx@xxx.xx.xx Børne og Ungeforvaltningen (BUF) Områdechef Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxx: 33 17 59 72 / XX00@xxx.xx.xx Ejendomskontoret fsb voldparken og fsb Husumgård Driftsleder Xxxxx Xxxxxxx: 23 32 05 60 / xxx@xxx.xx fsb restanceservice Kundechef Xxxx Xxxxxxxx: 22 28 87 26 Problemkompleks for indsatsområdet: Iflg. Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 er utrygheden i Tingbjerg-Husum Nord faldet siden 2009. 18 % af beboerne oplever utryghed, hvilket er et boligområde, som på flere måder er præget af manglende trivsel og tryghed. Mange socialt udsatte voksne, børn og unge med vild adfærd og begrænset for- ældreopmærksomhed, synlig bandeaktivitet og mangelfuld integration giver anledning til generel utryghed og bekymring blandt beboerne. De mange børn og unge fald fra 22% i boligområdet giver også bekymringer, fordi området gennem flere år ikke har haft et klubtilbud som de 10-14 årige har fundet attraktivt, hvorfor man- ge er overladt til sig selv og hinanden i fritiden2014. Andelen af inaktive børn utrygge er dog forsat mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for København. I aften- og ungenattetimerne er der sket en stigning i andelen af utrygge beboere fra 38% i 2014 til 40% i 2015, hvilket også er mere end dobbelt så stor en andel som i hele byen. 66% af beboerne i partnerskabsområdet er bekymrede for indbrud, 58% for forsøg på Hu- sum Skole indbrud og Korsager Skole er hhv56% for røveri. 26% og 37%I 2014 blev der i partnerskabsområdet anmeldt 517 tilfælde af borgervendt kriminalitet. Det københavnske gennemsnit svarer til 43 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere, hvilket er 27%1færre end i 2009-13 og under gennemsnittet for hele Københavns kommune (78 pr. 1.000 indbyggere). Beboernes følelse af utryghed i Tingbjerg/Utterslevhuse er i nogen omfang mere udtryk for bekymring end reel oplevelse af udsathed. Utrygheden i Tingbjerg/Utterslevhuse kan også være en konsekvens af et svagt naboskab, som betyder, at beboerne ikke kender deres naboer, men oplever dem som fremmede. Tendensen til et svagere naboskab kan bl.a skyldes, at boligområdet er meget etnisk sammensat, og at beboerne derfor oplever nogle barrierer i forhold til at lære hinanden at kende. Det kan også skyldes, at der bor mange socialt udsatte beboere, som er isolerede og ikke indgår i sociale netværk og som desuden er mere disponerede for at opleve utryghed. Utrygheden, beboerne sociale udsathed og det svage naboskab hænger uløseligt sammen.1 Oveni står Tingbjerg/Utterslevhuse over for nogle store og for beboerne overvældende forandringer i forbindelse med de omfattende renoveringer af deres lejligheder samt den store byudviklingsplan, som pågår de næste mange år. Det gør dem usikre og endnu mere utrygge. Mål, målgruppe og lokalt opstillede målinger for indsatsområdet: Mål for indsatsområdet er: • Beboernes trivsel er øget i 2020 • Kulturhuset fungerer som et samlingspunkt for beboerne i Tingbjerg og medvirker til, at Tingbjerg/Utterslevhuse opleves som en åben og aktiv bydel i 2020 Andelen af beboere, som fraflytter, stiger ikke ift. det gennemsnitlige niveau på 10%2 for fsb´s og SAB´s boliger. • Beboernes følelse af utryghed er faldet i 2020 Målgruppe: • Alle beboere i Tingbjerg/Utterslevhuse herunder særligt de udsatte Indsatsområdet er særligt henvendt til udsatte beboere, hvor udsathed i denne sammenhæng defineres som sociale, økonomiske og sproglige udfordringer. Men for at nå denne gruppe er der brug for at mobilisere mere ressourcestærke grupper, som kan trække de ressourcesvage med sig.