DELTAGELSE TIL KONKURRENCER eksempelklausuler

DELTAGELSE TIL KONKURRENCER. 1.1 Deltagernes tilmelding skal være GymDanmark I hænde senest ved sidste tilmeldingsfrist. 1.2 Tilmeldingen efter denne tilmeldingsfrist koster dobbelt startgebyr til GymDanmark 1.3 Deltagere skal min fylde 7 år i kalenderåret (januar til december) for at være kvalificeret til konkurrencer i Danmark. Jf. GymDanmarks vedtægter §8 stk. 1; For at deltage i konkurrencer på forbundsniveau, skal alle gymnaster løse personlig national konkurrencelicens eller begynderlicens i GymDanmark. Licensen er gældende fra 1. august til 31. juli (konkurrenceåret). 1.4 For DK1 skal man fylde 7 år I kalenderåret for deltagelse. 1.5 For DK2 og DK3 kategorier skal man fylde 7 år I kalenderåret for deltagelse. 1.6 For Age Group 1 skal man fylde min. 9 år I kalenderåret, og ikke blive ældre end 18 år I kalenderåret. 1.7 For senior kategorien skal alle være fyldt 11 år I kalenderåret. 1.8 Som deltager kan man kun stille op i én kategori. Dvs. man kan enten stille op i national division eller i international division, men ikke begge. 1.9 Et par eller en gruppe, som har vundet 1. division i en valgt kategori til et mesterskab, kan året efter ikke deltage i samme gruppe i samme kategori. Gruppen må derfor stille op i en kategori højere. EX. De har vundet DK2 sidste år, og SKAL derfor stille op i DK3 eller højere i år. 1.10 Hvis man først stiller op i én kategori til de regionale mesterskaber, kan man ikke stille op i en lavere kategori til Maj Cup eller Danmarks Mesterskaberne. 1.11 Skulle det dog ske at der er opstået en skade eller andet uforudset i en gruppe, og denne gruppe er nødsaget til at blive lavet om i konstellationen, kan man anmode Sports Acro Udvalget om en dispensation til at stille op til konkurrence i én kategori lavere. Dvs. Starter man i fx int. Senior trio, og der opstår en skade, som medfører at konstellationen i gruppen må laves om, kan den nye gruppe/par anmode om en dispensation og muligvis få lov at stille op til konkurrence i én kategori lavere. Hvis der er behov for at stille op i to kategorier lavere, kan man få en bedømmelse af sin rutine, men man stiller op uden for konkurrence. 1.12 For at kunne deltage ved Danmarksmesterskabet, skal man mindst have betalt startgebyr og konkurreret i konkurrence 2 ud af de 3 ovenstående stævner, som regulært mesterskab, eller som OPEN konkurrence ved SM og JM.

Related to DELTAGELSE TIL KONKURRENCER

  • Undtagelser Virksomhedens garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes: (i) almindelig slitage, (ii) brug i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis eller til ikke-aftalte formål, (iii) afhjælpning eller ændring udført af andre end Virksomheden, eller (iv) andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Tilskudsmodtager Socialstyrelsen

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Generelle undtagelser FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE: 17.1 Skade som følge af fejlkonstruktioner eller fejl ved fremstilling eller opførelse og ombyg- ninger af de forsikrede bygninger, installationer og genstande. 17.2 Skade på bygninger, installationer og genstande, som følge af manglende ved- ligeholdelse, revnedannelser, sætningsskader samt skader forårsaget af rystelser fra trafik. 17.3 Skade forårsaget af sikrede og dennes hus- stand, ejendommens medhjælp, logerende, lejere og dermed ligestillede. 17.4 Slitage, afskalning, ridser, skrammer, til- smudsning, pletter forårsaget af spildte væsker samt skader forårsaget af dyr. 17.5 Skade på bygninger, installationer og genstande i forbindelse med ombygning, repa- rationsarbejde og udgravning. 17.6 Skade ved dryp eller langsom udsivning af vand eller væske samt vand fra nedløbsrør og tagrender. 17.7 Skade forvoldt ved påfyldning og tab af vand, olie og kølevæske. 17.8 Skade forårsaget af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb samt skade ved op- stigning af grundvand eller kloakvand. 17.9 Skade som følge af smeltevand og nedbør, herunder fygesne, som trænger ind gennem utætheder og åbninger, der ikke er en umid- delbar følge af anden pludselig skade på bygningen.

  • Nyt eksemplar af kortbestemmelserne Hvis du mister kortbestemmelserne eller af anden grund har behov for et nyt eksemplar, kan du finde dem på dit pengeinstituts hjemmeside eller henvende dig til dit pengeinstitut.

  • I tilfælde af skade - krav til dokumentation Det er en betingelse for Europæiske ERVs erstatningspligt, at der indsendes dokumentation for de udgifter, der øn- skes refunderet, og at Europæiske ERV får adgang til alle informationer, der kan belyse sagen. Samtidig er det et krav, at du oplyser, om du har forsikring i andet selskab eller er indehaver af et kreditkort.

  • Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.