Common use of Det lokale råderum Clause in Contracts

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af lokal løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelseløndan- nelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres æn- dres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af lokal ny løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner kom- muner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale decen- trale løndannelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen løndan- nelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrugbudgetfor- brug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen bud- getfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskildefinansie- ringskilde” til udvikling af lokal ny løndannelse i form af nye midler er den såkaldte så- kaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocentfremskriv- ningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig selv- stændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum råde- rum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling udvik- ling af lokal ny løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til decentral de- central løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner kommu- ner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale løndannelseløndan- nelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres æn- dres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af lokal løndannelse i form af nye midler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner kom- muner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale decen- trale løndannelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen løndan- nelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrugbudgetfor- brug, og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenfor. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen bud- getfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskildefinansie- ringskilde” til udvikling af lokal ny løndannelse i form af nye midler er den såkaldte så- kaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocentfremskriv- ningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte løndele mv. kan aftales anvendt an- vendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.

Det lokale råderum. Det nye lønsystem indeholder flere muligheder for at udvikle den decentrale de- centrale løndannelse. Generelt skal det fremhæves, at tidligere kendte puljesystemer i løndannelsen løn- dannelsen er forladt fuldstændigt i det nye lønsystem. Kommuner og amter har derfor i dag en række muligheder for at aftale af- tale en selvstændig lønprofil. Det økonomiske råderum påvirkes af budgettet, det hidtidige budgetforbrug, budgetforbrug og de mer- eller mindreudgifter, der vil opstå i løbet af året. En række elementer påvirker det økonomiske råderum. Det økonomiske økono- miske råderum ændres derfor løbende. Elementerne i dette ”økonomiske råderum” vil blive oplistet nedenforneden- for. Afsættelsen af midler til løn sker i budgetfasen. Der tages dermed i budgetfasen stilling til størrelsen af midlerne til løn. En væsentlig ”finansieringskilde” til udvikling af lokal ny løndannelse i form af nye midler mid- ler er den såkaldte ”forlodsfinansiering”, der er en fælles centralt skønnet ”fremskrivningsprocent” for nye midler til decentral løn for alle kommuner og amter under ét, og som sammen med andre frigjorte fri- gjorte løndele mv. kan aftales anvendt lokalt. Denne fremskrivningsprocent er som nævnt ikke en pulje. De enkelte kommuner og amter er ikke bundet af denne procent og kan derfor gå over eller under.