Det professionelle råderum eksempelklausuler

Det professionelle råderum. Den resterende arbejdstid på 294 timer definerer et professionelt råderum, inden for hvilket lære- ren selv vurderer, om opgaverne mest hensigtsmæssigt løses på eller uden for skolen, alene eller i samarbejde med andre. Tiden anses for medgået til de funktioner, som til enhver tid knytter sig til lærerens individuelle forberedelse og efterbehandling af undervisning og mødevirksomhed samt den faglige ajourføring. Derudover er tiden medgået til skole/hjem-samarbejdet, svarende til én klasse efter nuværende kutyme; maksimalt to årlige forældremøder, to årlige skole/hjem- samtalerunder og to årlige klassearrangementer. Læreren er som fagprofessionel ansvarlig for at tilrettelægge sit arbejde inden for den afsatte tid. Det kræver et tæt samarbejde mellem den pædagogiske leder og læreren, som forpligter begge veje. Med det formål at kvalificere tidsanvendelsen og prioriteringen af opgaverne, skal der derfor løbende være en dialog mellem den pædagogiske leder og den enkelte lærer om den samlede opgavevaretagelse, herunder det professionelle råderum. Hvis læreren ønsker det, aftales det med ledelsen, at hele arbejdstiden anvendes på arbejdsstedet med ledelsen som ansvarlig for at håndtere tidsanvendelsen.

Det professionelle råderum. Xxxx og Unges strategi for personale er bl.a. at sikre alle indflydelse på eget arbejde og insistere på, at alle har ansvar for at udvikle en god arbejdsplads. Med det afsæt har medarbejderen ansvaret for professionelt at løse de opgaver, der er aftalt. Det er den samlede opgave på skolen, der er fokus på, og medarbejderne skal aktivt være en del af fællesskabet om opgaveløsningen. Medarbejdernes professionelle råde- og ansvarsrum giver mulighed for at anvende deres faglighed og dømmekraft til at løfte ansvaret for den samlede opgave med udgangspunkt i Folkeskoleloven samt de kommunale og lokale værdier, mål og strategier. Den enkelte medarbejder bidrager til at videreudvikle samarbejdet mellem alle faggrupper, som kvalificerer og udvikler den samlede opgaves udførelse. Endvidere indgår medarbejderen naturligt i dialog med skolens ledelse om den samlede opgaveløsning. Det pædagogiske personale skal bl.a. ud fra pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser kunne begrunde sine valg af metode og prioritering i forhold til skolens samlede opgaveløsning og skal kunne kommunikere sine begrundelser både i faglig dialog med kolleger og ledelse og i samarbejdet med elever og forældre. Derved har det pædagogiske personale et reelt metodeansvar. Den enkelte medarbejder bidrager aktivt til en levende evalueringskultur på skolen inden for de politisk fastsatte mål og rammer, hvor skolen selv identificerer relevante indsatsområder. Elevinddragelse er i den sammenhæng både et dannelsesideal og et middel til at kvalificere elevernes udbytte af undervisningen. Som en forudsætning for skolens virke skal ledelsen organisere plads til refleksion og konstruktiv feedback. Et vigtigt element i arbejdet med feedback er legitimiteten i at stille konstruktive spørgsmål. Ledelsen må derfor være rammeskabende for en skole, hvor der er rum for refleksion, og hvor relevante sparrings- og feedbackprocesser er i højsædet, herunder feedback mellem ledelse og medarbejdere. Tilsvarende forventes det pædagogiske personale åbent og konstruktivt at give og modtage feedback og indgå i refleksion indbyrdes samt med ledelsen.