Domstolssystemet eksempelklausuler

Domstolssystemet. Sveriges domstolssystem er opdelt i de almindelige domstole (Högsta domstolen, hovrätterne og tingsrätterne) og forvaltningsdomstole (Högsta Förvaltnings- domstolen, kammerrätterne og forvaltningsrättene). Hertil kommer den svenske arbejdsret (Arbetsdomstolen) og Handelsretten (Marknadsdomstolen) samt for- skellige andre specialdomstole. Sveriges advokatregulering adskiller sig markant fra reguleringen i Danmark, Nor- ge, Holland, Tyskland og England. I Sverige er der ikke krav om, at man skal have advokatbeskikkelse, når man giver møde i retten. I Sverige er der således ikke mø- deretsmonopol for advokater. Embedsmænd kan følgelig give møde i alle retsin- stanser uden særlig tilladelse. Det er dog kun medlemmer af det svenske advokat- samfund, der må tilbyde juridiske ydelser under den professionelle titel advokat.
Domstolssystemet. Det tyske retssystem består af forfatningsdomstolene (med Bundesverfassungsge- richt i spidsen), de almindelige domstole (Bundesgerichtshof, Oberlandesgerichte, Landgerichte, Amtsgerichte). Hertil kommer forvaltningsdomstolene (med Bun- desverwaltungsgericht i spidsen), samt arbejdsretterne (Arbeitsgerichte), socialret- terne (Sozialgerichte) og finansretterne (Finanzgerichte).
Domstolssystemet. ▇▇▇▇▇▇▇ har både et almindeligt domstolssystem og et forvaltningsdomstolssy- stem. Det almindelige domstolssystem omfatter den hollandske højesteret (Hoge Raad), 5 appelretter (Gerechtshoven), og 19 byretter (Rechtbanken). De almindelige domstole behandler civile sager og straffesager. Forvaltningsdomstolssystemet omfatter dels statsrådet (Raad van State), dels to appelforvaltningsdomstole på henholdsvis det sociale og det erhvervsretlige område (Centrale Raad van Beroep) med underordnede instanser.
Domstolssystemet. Den øverste domstol i England er The Supreme Court. Under denne domstol står appeldomstolen Court of Appeal, der er ankeinstans for High Court. Denne dom- stol er i civile sager inddelt i afdelinger for henholdsvis kontraktsret mv. (Queens Bench), familieret (Family Court) og fiskale sager (Chancery division). High Court er overinstans for en række underordnede retter: Crown Court, Magistrates Court, County Courts, og en række specialretter (tribunals).