Common use of Drøftelse om pensionsaftale Clause in Contracts

Drøftelse om pensionsaftale. Arbejdsmarkedspensionen er en væsentlig del af de samlede vilkår, der udgør de regionale medarbejderes løn, og den pension, som vi som parter i fællesskab har aftalt, der skal ”opspares” og ”administreres” på medarbejdernes vegne, har været støt stigende de seneste mange år. Arbejdsmarkedspensioner er kollektivt aftalte og solidariske dækkende og de har til hovedformål at sikre alle regionale medarbejdere et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag i deres pensionisttilværelse og i forbindelse med eventuel sygdom, invaliditet og død i arbejdslivet inden pensionsalderen nås. Det er derfor afgørende for legitimiteten i de valgte ordninger, at der til stadighed er enighed og opbakning om grundprincipperne og formålet med de arbejdsmarkedsordninger, der tilbydes de regionale medarbejdere. Parterne er enige om at afsøge mulighederne for – med respekt for de enkelte pensionskassers kompetencer - at indgå en pensionsaftale, som indeholder fælles rammer for de overenskomst- bestemte pensionsordninger. Formålet med en pensionsaftale er således; • At sikre, at de regionale pensionsordninger også er legitime, robuste og tilstrækkelige i fremtiden • At sikre fælles ansvar og fælles holdninger på udvalgte områder i forhold til indholdet af de regionale arbejdsmarkedspensioner. Parterne aftaler umiddelbart efter afslutningen af OK-24 en proces for det videre arbejde. Parterne er enige om at invitere KL til at deltage i arbejdet.

Appears in 5 contracts

Samples: Collective Agreement, Overenskomst Og Aftale, Collective Agreement