Common use of Dyresundhed og nye trusselsbilleder Clause in Contracts

Dyresundhed og nye trusselsbilleder. Formålet med dette indsatsområde er at etablere viden om nye smitsomme husdyrsygdomme eller nye smittekilder til gammelkendte sygdomme med henblik på at kunne sikre et tilstrækkeligt veterinært beredskab i forhold hertil. Klimatiske ændringer, øget samhandel og rejseaktivitet har gennem de senere år ført til spredning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme,bl.a. bluetongue, afrikansk svinepest og West Nile fever til nye geografiske områder. Med Veterinærforlig III øremærkes yderligere 0,4 mio kr. til globale trusselsvurderinger. Endvidere dukker nye sygdomsagens som f.eks. virus og bakterier løbende op i forskellige dele af verden, ligesom eksisterende sygdomsagens kan mutere til farligere typer, der eks. er mere sygdomsfremkaldende og kan spredes fra dyr til mennesker eller vice versa, og i værste fald mellem mennesker. Derfor er det nødvendigt at prioritere en række indsatsområder på dette område. Overvågning af nye sygdomme er en udfordring, idet der er i sagens natur ikke er udviklet diagnostiske metoder til hidtil ukendte sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle andre overvågningssystemer, som dels er risikobaserede, dels er robuste og mere generiske end specifik diagnostik. For eksempel kan det gøres gennem forskellige early-warning tiltag som eks. overvågning af frekvensen af sygdomsindberetninger, dødelighed og produktionsændringer i real-tid for at finde usædvanlige mønstre samt gennem anvendelse af klassiske discipliner som patologi, histologi, generel bakteriologi og virologi. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt. Det favoriserer en række insekter, der kan være bærere af sygdomme hos dyr og mennesker, og det giver mulighed for etablering af insektarter og andre lignende vektorer fra varmere himmelstrøg i Danmark og som har potentiale som vektorer for en række sygdomme inklusiv zoonotiske sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle varsling, forebyggelse og bekæmpelsesmetoder for vektor-bårne sygdomme. Nye risikofaktorer for gammelkendte sygdomme kan være nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og fødevareproduktionen, øget rejseaktivitet samt spredning af disse sygdomme til EU. Også strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion har betydning for sektorens sårbarhed og sygdommes mulighed for eksplosiv spredning. Det skal det veterinære beredskab derfor løbende opdateres til at kunne håndtere.

Dyresundhed og nye trusselsbilleder. Formålet med dette indsatsområde er at etablere viden om nye smitsomme husdyrsygdomme eller nye smittekilder til gammelkendte sygdomme med henblik på at kunne sikre et tilstrækkeligt veterinært beredskab i forhold hertil. Klimatiske Grundet klimatiske ændringer, øget samhandel samhandel, udvikling af nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og fødevareproduktionen samt øget rejseaktivitet har er der gennem de senere år ført til den seneste årrække set spredning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme,bl.a. bluetonguehusdyrsygdomme til områder, afrikansk svinepest og West Nile fever til nye geografiske områder. Med Veterinærforlig III øremærkes yderligere 0,4 mio kr. til globale trusselsvurderingerder ikke normalt har pågældende sygdom. Endvidere dukker nye sygdomsagens som f.eks. virus og bakterier løbende op i forskellige dele af verden, ligesom eksisterende sygdomsagens kan mutere til farligere typer, der eks. er mere sygdomsfremkaldende og kan spredes fra dyr til mennesker eller vice versa, og i værste fald mellem mennesker. Derfor er det nødvendigt at prioritere en række indsatsområder på dette område. Overvågning af nye sygdomme er en udfordring, udfordring idet der er i sagens natur ikke er udviklet diagnostiske metoder til mod en række hidtil ukendte sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle andre overvågningssystemer, som dels er risikobaserede, dels er robuste og mere generiske end specifik diagnostik. For eksempel kan det gøres gennem forskellige early-warning tiltag som eks. overvågning af frekvensen af sygdomsindberetninger, dødelighed og produktionsændringer i real-over tid for at finde usædvanlige mønstre samt gennem anvendelse af klassiske discipliner som patologi, histologi, generel bakteriologi og virologi. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt. Det favoriserer en række insekter, der kan være bærere af sygdomme hos dyr og mennesker, og det giver mulighed for etablering af insektarter og andre lignende vektorer fra varmere himmelstrøg i Danmark og som har potentiale som vektorer for en række sygdomme inklusiv zoonotiske sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle varsling, forebyggelse og bekæmpelsesmetoder for vektor-bårne sygdomme. Nye risikofaktorer for gammelkendte sygdomme kan være nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og fødevareproduktionen, øget rejseaktivitet samt spredning af disse sygdomme til EU. Eksempler på dette er den ukontrollable situation i Rusland og Hviderusland vedrørende afrikansk svinepest med spredning til de Baltiske lande og Polen, og spredning af mund- og klovesyge til Nordafrika, Mellemøsten og Tyrkiet i forbindelse med ”det arabiske forår” således at disse sygdomme nu direkte truer EU's grænser og Danmarks samhandelspartnere, både indenfor og udenfor EU. Også strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion har betydning for sektorens sårbarhed og sygdommes mulighed for eksplosiv spredning. Det skal det veterinære beredskab derfor løbende opdateres til at kunne håndtere.

Dyresundhed og nye trusselsbilleder. Formålet med dette indsatsområde er at etablere viden om nye smitsomme husdyrsygdomme eller nye smittekilder til gammelkendte sygdomme med henblik på at kunne sikre et tilstrækkeligt veterinært beredskab i forhold hertil. Klimatiske ændringer, øget samhandel og rejseaktivitet har gennem de senere år ført til spredning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme,bl.a. bluetongue, afrikansk svinepest og West Nile fever til nye geografiske områder. Med Veterinærforlig III øremærkes yderligere 0,4 mio kr. til globale trusselsvurderinger. Endvidere dukker nye sygdomsagens som f.eks. virus og bakterier løbende op i forskellige dele af verden, ligesom eksisterende sygdomsagens kan mutere til farligere typer, der eks. er mere sygdomsfremkaldende og kan spredes fra dyr til mennesker eller vice versa, og i værste fald mellem mennesker. Derfor er det nødvendigt at prioritere en række indsatsområder på dette område. Overvågning af nye sygdomme er en udfordring, idet der er i sagens natur ikke er udviklet diagnostiske metoder til hidtil ukendte sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle andre overvågningssystemer, som dels er risikobaserede, dels er robuste og mere generiske end specifik diagnostik. For eksempel kan det gøres gennem forskellige early-warning tiltag som eks. overvågning af frekvensen af sygdomsindberetninger, dødelighed og produktionsændringer i real-tid for at finde usædvanlige mønstre samt gennem anvendelse af klassiske discipliner som patologi, histologi, generel bakteriologi og virologi. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt. Det favoriserer en række insekter, der kan være bærere af sygdomme hos dyr og mennesker, og det giver mulighed for etablering af insektarter og andre lignende vektorer fra varmere himmelstrøg i Danmark og som har potentiale som vektorer for en række sygdomme inklusiv zoonotiske sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle varsling, forebyggelse og bekæmpelsesmetoder for vektor-bårne sygdomme. Nye risikofaktorer for gammelkendte sygdomme kan være nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og fødevareproduktionen, øget rejseaktivitet samt spredning af disse sygdomme til EU. Også strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion har betydning for sektorens sårbarhed og sygdommes mulighed for eksplosiv spredning. Det skal det veterinære beredskab derfor løbende opdateres til at kunne håndtere.

Dyresundhed og nye trusselsbilleder. Formålet med dette indsatsområde er at etablere viden om nye smitsomme husdyrsygdomme eller nye smittekilder til gammelkendte sygdomme med henblik på at kunne sikre et tilstrækkeligt veterinært beredskab i forhold hertil. Klimatiske ændringer, øget samhandel og rejseaktivitet har gennem de senere år ført til spredning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme,bl.a. bluetongue, afrikansk svinepest og West Nile fever til nye geografiske områder. Med Veterinærforlig III øremærkes yderligere 0,4 mio mio. kr. til globale trusselsvurderinger. Endvidere dukker nye sygdomsagens som f.eks. virus og bakterier løbende op i forskellige dele af verden, ligesom eksisterende sygdomsagens kan mutere til farligere typer, der eks. er mere sygdomsfremkaldende og kan spredes fra dyr til mennesker eller vice versa, og i værste fald mellem mennesker. Derfor er det nødvendigt at prioritere en række indsatsområder på dette område. Overvågning af nye sygdomme er en udfordring, idet der er i sagens natur ikke er udviklet diagnostiske metoder til hidtil ukendte sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle andre overvågningssystemer, som dels er risikobaserede, dels er robuste og mere generiske end specifik diagnostik. For eksempel kan det gøres gennem forskellige early-warning tiltag som eks. overvågning af frekvensen af sygdomsindberetninger, dødelighed og produktionsændringer i real-tid for at finde usædvanlige mønstre samt gennem anvendelse af klassiske discipliner som patologi, histologi, generel bakteriologi og virologi. Det danske klima bliver i disse år mere vådt og varmt. Det favoriserer en række insekter, der kan være bærere af sygdomme hos dyr og mennesker, og det giver mulighed for etablering af insektarter og andre lignende vektorer fra varmere himmelstrøg i Danmark og som har potentiale som vektorer for en række sygdomme inklusiv zoonotiske sygdomme. Det er derfor nødvendigt at udvikle varsling, forebyggelse og bekæmpelsesmetoder for vektor-bårne sygdomme. Nye risikofaktorer for gammelkendte sygdomme kan være nye produktionsmetoder og praksis i husdyr- og fødevareproduktionen, øget rejseaktivitet samt spredning af disse sygdomme til EU. Også strukturudviklingen i den danske husdyrproduktion har betydning for sektorens sårbarhed og sygdommes mulighed for eksplosiv spredning. Det skal det veterinære beredskab derfor løbende opdateres til at kunne håndtere.