Forskningsbaseret monitering eksempelklausuler

Forskningsbaseret monitering. Det er centralt, at der løbende foretages en koordineret og repræsentativ, stikprøvebaseret overvågning af de mikrobiologiske sundhedsfarer. Dette sker bl.a. med henblik på løbende risikovurderinger i for- hold til udbredelsen af f.eks. nye humanpatogene varianter, antibiotikaresistente bakterier eller fødeva- rebårne virus DTU bidrager til den integrerede overvågning af fødevarebårne zoonoser og antibiotikaresistens i Danmark, eftersporer smittekilder, udreder smitteveje m.v.. Opgaverne omfatter bl.a.: - Indsamling, generering og analyse af data vedr. zoonoser og antibiotikaresistens. - Udarbejdelse af et årligt smittekilderegnskab vedr. salmonella, statistisk og epidemiologisk data- behandling - Udbrudseftersporing i forbindelse med håndtering af sygdomsudbrud forårsaget af zoonoser DTU Fødevareinstituttet koordinerer og udgiver endvidere den årlige zoonoserapport og den årlige rap- port om antibiotikaresistens og -forbrug (DANMAP), der er et samarbejde mellem DTU Fødevareinsti- tuttet, DTU Veterinærinstituttet, FVST, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. DTU understøtter FVST’s indsats i forbindelse med de etablerede handlingsplaner for campylobacter og salmonella. DTU vil fortsat overvåge forekomsten af zoonoser og indrapportere data til EFSA og bidrage til CKL/prøveprojekter vedrørende den nationale overvågning. DTU vil løbende evaluere og forske i optimering af monitoreringsprogrammer til påvisning af zoono- ser og resistens, herunder optimal påvisning af tendenser, udbruds-detektion og til smittekilderegnskab og risikovurdering. Et ”forudseende” beredskab er fortsat en central del af DTUs samlede myndighedsbetjening og selvom de relaterede aktiviteter er begrænset i ’fredstid’ er det væsentligt at opretholde kompetencer, facilite- ter og infrastrukturer med henblik på ’det uventede’. Instituttets fysiske rammer og infrastrukturer mu- liggør, at der hurtigt kan opsættes ’ad hoc’ metoder på instituttet eller medarbejderne kan bidrage til opsættelse af sådanne i styrelsens laboratorium. Den nationale stammekollektion er en central infrastruktur, der understøtter rutinemæssige udbruds- undersøgelser, kildesporing og talrige forskningsaktiviteter. DTU vil have fokus på fortsat udvikling af stammekollektionen, således at også isolater, der færdiganalyseres på FVST-laboratoriet i Ringsted bliver inkluderet i samlingen – såvel fysisk som isolat, som elektronisk med de nødvendige metadata i DTU’s database. Fuldgenomsekventering (WGS) forventes at få s...
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Forskningsbaseret monitering. DTU Fødevareinstituttet foretager direktiv-bestemt indrapportering af moniteringsdata for kemiske forureninger, pesticider, mykotoksiner m.fl., til EFSA/EU, og instituttet udarbejder forslag til afrappor- tering af de årlige pesticidundersøgelser ligeledes til EFSA.
Sample 1
Forskningsbaseret monitering. Estimering af danskernes indtag af næringsstoffer hviler dels på viden om fødevarernes næringsind- hold og sammensætning, der er forankret i Fødevaredatabanken, og dels på måling af danskernes føde- vareindtag i de nationale kostundersøgelser. En løbende opdatering og forbedring af viden om næringsstofindholdet i vores fødevarer er helt essen- tielt for kvaliteten af beregninger af, hvad danskernes kost indeholder. Data i Fødevaredatabanken er desuden vigtige for andre forsknings- og undervisningsinstitutioner, såvel som andre offentlige myn- digheder og industrien. Gennemførelsen af de nationale undersøgelser af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet er ligeledes en del af DTU’s moniteringsopgaver. DTU medvirker på ernæringsområdet desuden til planlægning og gennemførelse af FVST’s kontrol- og overvågningsundersøgelser i form af bistand til de centralt koordinerede laboratorieprojekter. Ydelsen er af samme karakter som referencelaboratorieopgaverne i relation til kemisk fødevaresikker- hed (se afsnit 3.3) og omfatter bistand til udarbejdelse af projektbeskrivelser for overvågnings- og kort- lægningsundersøgelser af indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt andre bioaktive stof- fer i fødevarer. Endvidere omfatter ydelsen afrapportering af de gennemførte projekter (de såkaldte ta- belprojekter).
Sample 1
Forskningsbaseret monitering. Arbejdet inden for indsatsområdet er især rettet mod at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU’s rådgivning og forskning. Hovedparten af dataind- samlingerne er relateret til EU’s forordning vedr. dataindsamling til understøttelse af viden- skabelig rådgivning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række moniteringsaktiviteter vedr. fiskerier, som forvaltes nationalt, herunder specielt muslingfiske- rierne. Nedenstående tabel giver en oversigt over de databaser, der er omfattet af nærværende ydel- sesaftale. Fiskeline Indeholder bio- logiske data vedr. fisk og skaldyr fra kommercielle fangster og forsk- nings-fartøjer Data indsamles efter aftale med FVM og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jvnf. EU's data- indsamlingsforordning. Data skal være tilgængelig for FVM. Data omfattet af EU's dataindsamlings- forordning skal være til- gængelig for international rådgivnings- og forsk- ningsarbejde. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret
Sample 1
Forskningsbaseret monitering. Arbejdet inden for indsatsområdet er især rettet mod at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i rådgivning og forskning. Hovedparten af dataindsamlinger- ne er relateret til EU’s forordning vedr. dataindsamling til understøttelse af videnskabelig råd- givning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række monite- ringsaktiviteter vedr. fiskerier, som forvaltes nationalt, herunder specielt muslingfiskerierne. Et udvidet bidrag til monitering i forhold til Natura 2000 direktiverne, Havstrategidirektivet og direktiv om Maritim Fysisk Planlægning anses som realistisk med gode synergigevinster, kræver dog nødvendigvis en tilsvarende øget finansiering. Nedenstående tabel giver en oversigt over de databaser, der er omfattet af nærværende ydel- sesaftale. Fiskeline Indeholder bio- Data indsamles efter Data skal være tilgængelig MFVM. DTU har logiske data vedr. aftale med MFVM og for MFVM. Data omfattet tidsubegrænset fisk og skaldyr fra indgår som en del af af EU's dataindsamlings- brugsret kommercielle Danmarks forpligtelser forordning skal være til- fangster og forsk- jvnf. EU's data- gængelig for international nings-fartøjer indsamlingsforordning. rådgivnings- og forsk- ningsarbejde. DFAD Indeholder offici- Data indsamles af Na- Aftale mellem NAER, FVM. DTU har el landings- og turErhvervstyrelsen og IFRO og DTU Aqua om at tidsubegrænset effort statistik på indgår som en del af databasen vedligeholdes brugsret enkeltfartøjs- Danmarks forpligtelser og opdateres. De data som niveau. jf. EU's data- er indsamlet i henhold til indsamlingsforordning. myndigheds- betjeningsaftalen skal være tilgængelig for MFVM.
Sample 1
Forskningsbaseret monitering. FVST betaler særskilt for en række overvågningsprogrammer af zoonotiske patogener, der altså ikke er omfattet af nærværende aftale. Indhold og omgang beskrives i nærmere i de enkelte programmer.
Sample 1
Forskningsbaseret monitering. DTU Vet vil fortsætte den eksisterende aftale om overvågning af mitter og stikmyg. Herunder den webbaserede løbende præsentation af vektordensiteter og den tilhørende løbende risiko for smittespredning (R0) i fact sheets for udvalgte vektorbårne sygdomme. Denne overvågning omfatter også fritestning af Danmark for invasive eksotiske myg. I de kommende år med særligt fokus på Aedes japonicus, fordi denne i 2013 har etableret sig kun 250 km syd for den danske grænse. DTU Vet vil også fortsætte den eksisterende kortlægning af flåter og særligt flåtbårne agens, i de kommende år også med fokus på bynære områder. DTU Vet koordinerer overvågnings- og forskningsaktiviteter vedr. vildt qua aftale med Naturstyrelsen.
Sample 1

Related to Forskningsbaseret monitering

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Dækningsområde Aftalen omfatter ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samt forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler på nyt lønsystem og med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning. De i § 1 omhandlede ledere, lærere og børnehaveklasseledere optjener - i medfør af § 3, stk. 1, i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o. lign. i forbindelse med nye lønsystemer – tjenestemandspensionsret som følger: Optjener tjenestemandspensionsret svarende til lønnen på det skalatrin, der er lig med eller nær- mest under den aftalte intervalløn på tidspunktet for implementering af denne aftale, tillagt 2 eks- tra skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48. De 2 skalatrin opnås, når den enkelte leder i 2 år har haft ret til tjenestemandspension fra det samme skalatrin, som den pågældende, jf. ovenstående er indplaceret på, uanset om tiden helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på det hidtidige pensionsberet- tigende skalatrin er opnået, tillægges de 2 skalatrin fra denne aftales virkningstidspunkt. Ledere, der på tidspunktet for implementering af denne aftale, har ret til tjenestemandspension på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 42 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjenestemands- pensionsret og opnås efter 2 år på skalatrin 40, uanset om tiden på skalatrin 40 helt eller delvis lig- ger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 40 er opnået, opnås skala- trin 42 fra denne aftales virkningstidspunkt. Optjener tjenestemandspensionsret efter følgende skalatrinsforløb: Alle trin er 2-årige. Skalatrin 32 og 33 er tillagt det hidtil gældende skalatrinsforløb for tjeneste- mandspensionsret. Skalatrin 32 opnås efter 2 år på skalatrin 31, uanset om tiden på skalatrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt. Hvis mindst 2 år på skalatrin 31 er op- nået, opnås skalatrin 32 fra denne aftales virkningstidspunkt. Skalatrin 33 opnås efter 2 år på ska- latrin 32 dog senest efter i alt 4 år på skalatrin 31 og eventuelt skalatrin 32, uanset om tiden på ska- latrin 31 helt eller delvis ligger før denne aftales virkningstidspunkt.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Deltidsbeskæftigelse Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem ansættelsesmyndigheden og organisationen.

  • Retshjælpsforsikring Retshjælpsforsikringen forudsætter, at der er etableret en kasko- eller stilstandsforsikring.

  • Generalforsamling (23.1) Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.