Ekstern kontrol eksempelklausuler

Ekstern kontrol. Kommunens eksterne revision har adgang til at foretage uanmeldt eftersyn på kommunens botilbud.
Ekstern kontrol. Dansk Standard foranlediger uanmeldte eksterne kontrolbesøg type A og B med hyppighed som angivet i Tabel 3. Den eksterne kontrol skal gennemføres af et kontrolorgan, som har aftale om dette med Dansk Standard. De eksterne prøv- ninger skal udføres som akkrediteret prøvning af et prøvningsorgan, som er akkrediteret til prøvning iht. DS/EN 1279 af et akkrediteringsorgan, der er medlem af EA. Samlede produktion i m2 pr. år under samme licens Xxxxx kontrolbesøg pr. år Antal prøveudtagninger pr. år Over Til og med Type A Type B Prøvning efter DS/EN 1279-6 anneks t. B.4 Foggingtest efter DS/EN 1279-6 anneks C Gastab DS/EN 1279- 6 anneks B5 og short climate test 0 20.000 1 1 1 1 1 20.000 60.000 2 2 2 1 2 60.000 180.000 3 2 3 1 2 180.000 4 2 4 1 2 Ved nyudstedte certificeringslicenser skal der de første 2 år mindst gennemføres 2 eksterne kontrolbesøg årligt af type A og 2 eksterne kontrolbesøg af type B. Hvis licensansøger kan dokumentere, at have været underlagt en tilsvarende ordning i en periode på mere end 2 år inden for de sidste 2½ år betragtes licensen ikke som nyudstedt. Der skal dog gennemføres et indledende kontrolbesøg ved overgang til DS/SBC 1279.
Ekstern kontrol. En tredje mulighed for at kontrollere den politiske magt er at etablere eksterne kon- trolinstanser. Men de vigtigste har vanskeli- ge arbejdsvilkår. Tilsynsrådene er svagt be- mandede og kan kun føre et rent legalitets- tilsyn. Revisionen er ansat af kommunen og er derfor afhængig af kommunen for brød på bordet. Man kan her sammenligne med staten – kunne nogen forestille sig, at rege- ringen selv måtte vælge sin revisor? Der er altså et reelt problem. Vil man løse det, må man se på de grundlæggende spille- regler, der er fastsat i den kommunale sty- relseslov. Det drejer sig her om, hvorvidt udvalgsstyret er hensigtsmæssigt for et poli- tisk system, der skal varetage så væsentlige samfundsopgaver, som de danske kommu- ner skal i dag. Den mest nærliggende løs- ning vil være at indføre en klarere adskillel- se af de funktioner, der hos kommunerne svarer til den udøvende og lovgivende magt. En form for lokal parlamentarisme kunne være en mulighed.

Related to Ekstern kontrol

  • Kontrol 3.4.5.1 Kunden opfordres efter afgivelse af ordrer til at kontrollere oversigten "Uafviklede handler" med henblik på at sikre, at ordren er korrekt registreret. Kunden skal kontrollere indholdet af de notaer, Møns Bank gør tilgængelige for kunden elektronisk eller i papirform. mv. for børshandel henvises der til Møns Banks vilkår for handel med Kunden skal uden ophold gøre Møns Bank opmærksom på, hvis en værdipapirer.

  • Opsigelsesvarsler 1. For medarbejdere, der uden anden afbrydelse end nedenfor nævnt, har været beskæftiget i samme virksomhed i nedenstå- ende tidsrum, der regnes fra vedkommendes fyldte 18. år gælder følgende opsigelsesfrister fra: Arbejdsgiver- side Arbejder- side Fra 0 til 1 års beskæftigelse 0 uger 0 uger Efter 1 års beskæftigelse 3 uger 1 uge Efter 3 års beskæftigelse 5 uger 2 uger Efter 5 års beskæftigelse 7 uger 2 uger Elevtid, herunder elevtid før det fyldte 18. år, tæller med i ancien- niteten, hvis eleven fortsætter i virksomheden efter endt uddan- nelse.

  • Samarbejde Parterne udpeger hver især de personer, der varetager den daglige kontakt i relation til rammeaftalen. Leverandørens besøg skal aftales i forvejen med den enkelte afdeling/institution. Leverandøren skal optræde loyalt over for ordregiver og orientere sit personale om rammeaftalen i sin helhed. Leverandøren skal rådgive ordregiver omkring bestillinger samt yde loyal vejledning i forhold til ordregivers behov. Dette betyder bl.a., at såfremt ordregivers behov kan dækkes af tilbudslistens varer, skal leverandøren gøre ordregiver opmærksom herpå. Konstaterer ordregiver gentagne overtrædelser af dette, vil det blive anset som væsentlig misligholdelse.

  • Efteruddannelse Stk. 1. Hver medarbejder har adgang til én uges efteruddannelse hvert år, dog tidligst fra begyndelsen af andet år efter afsluttet journa- listisk uddannelse.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis ferierejsen ikke kan påbegyndes som følge af:

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker, hvis den påbegyndte rejse på min. 5 dage bliver ødelagt i første halvdel af den planlagte rejseperiode som følge af:

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Fremgangsmåde Forslag til ændringer af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde kan komme fra såvel arbejdsgivere som arbejdsledere og medarbejdere, og skal drøftes i arbejdsmiljø- organisationen. Med udgangspunkt i disse drøftelser udarbejdes en skriftlig begrundelse for på hvilke punkter de foreslåede ændringer vil betyde et styrket og mere effektivt ar- bejdsmiljøarbejde i forhold til den eksisterende arbejdsmiljøorganisations form. Såfremt det besluttes at gennemføre de foreslåede ændringer udarbejdes en virk- somhedsaftale herom.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på