Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget medfører mulige negative erhvervsøkonomiske konsekvenser, da anerkendelsen og beskyttelsen af tredjelandes GI’er (herunder ikke- landbrugs GI’er) kan begrænse den frie handel og varemærker, idet pro- duktionen af et produkt kan blive begrænset til et specifikt (geografisk) område. En udvidelse af GI-beskyttelsen til også at gælde ikke-landbrugs- produkter kan medføre en protektionistisk effekt, som kan blive en hin- dring for det indre marked og frihandlen generelt. Forslaget vurderes ikke til at få administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omfanget heraf vil afhænge af, hvordan Danmarks 70 pct.-målsætning og EU’s 2030-klimamål indfris. Det vil desuden afhænge af, hvordan nye mål og instrumenter indfases over perioden samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel potentielt yderligere nationale reduktionstiltag og anvendelse af fleksibilitetsmekanismer. Regeringen er i gang med at ana- lysere forslaget nærmere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget forventes ikke umiddelbart at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, da for- pligtelsen påhviler medlemslande og ikke pålægger virksomheder administrative byrder eller lettelser, eller i øvrigt pålægger erhvervslivet forpligtelser. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nær- mere, herunder de potentielle erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget om etablering af en certificeringsramme for sund jordbund kan medføre erhvervsøkonomiske kon- sekvenser for private aktører, som frivilligt vælger at deltage i certificeringsordningen, koblet til ansøgning om certificering og re-certificering, implementering og sikring af certificeringskrav. Der kan yderligere være behov for ændringer til den eksisterende jordforvaltning, som kan have erhvervsøko- nomiske omkostninger. Dette afhænger dog af, hvordan direktivet implementeres.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget om at fjerne kravet om erhvervelse af kørekort til kategori C og D før der kan erhverves kørekort til CE og DE, vil kunne udgøre en besparelse for erhvervschauffører ved erhvervelse af kørekort til de tunge køretøjer inkl. påhængsvogne (CE og DE), idet forslaget giver mulighed for fremover kun at gennemføre én køreuddannelse og bestå én køreprøve mod i dag to uddannelser og prøver. Som udgangspunkt vil ændringen således indebære, at der kun skal betales gebyr for afvikling af én køreprøve. Det foreliggende forslag betyder dog ikke, at erhvervelse af kørekort til kategori CE samtidig giver kørekort til kategori C, hvorfor det kan være tvivlsomt, i hvilken udstrækning erhvervet vil gøre brug af ordningen. Omfanget af yderligere besparelserne vil også afhænge af den nærmere tilrettelæggelse af en ny køreuddannelse til kategori CE og DE. For landets køreskoler vurderes forslaget at medføre konsekvenser i form af omstillingsomkostninger til opdatering af undervisningsmateriale som følge af ændringer i indholdet af køreprøven. For så vidt angår problematikken om chaufførmangel for indehavere af kørekort til kategori C, vurderes ledsaget kørsel for 17-årige ikke at medføre mærkbare gevinster. Det skyldes, at den ledsagende chauffør selv skal opfylde de EU-bestemte krav om kvalifikationsbevis og efteruddannelse, som gør sig gældende for erhvervsmæssig kørsel. Den ledsagende chauffør vil derfor alt andet lige være en aktiv erhvervschauffør, som også skal aflønnes. Det er ikke på foreliggende grundlag muligt at præsentere et skøn over de erhvervsmæssige konsekvenser. Overgangen fra fysisk til mobilt kørekort kan have positiv indvirkning på miljøet, idet forbruget af plastik (polycarbonat) til produktion af fysiske kørekort må forventes at blive reduceret.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes generelt at medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for de danske virksomheder. Med øget tilladt totalvægt samt større dimensioner og forenklet adgang til anvendelse af modulvogntog i grænseoverskridende transport, skønnes erhvervslivet blandt andet at opleve forbedrede omsætningsmuligheder, idet den enkelte lastbil under visse forhold kan transportere mere gods. Det vurderes at 'One-Stop-Shop' vil medføre administrative besparelser for nogle danske transportvirksomheder, særligt når det omhandler særtransport på tværs af grænser indenfor EU. De administrative besparelser findes i lettere administration i forbindelse med ansøgninger af tilladelser til særtransport, hvor de nationale vægt- og/eller dimensioner overskrides. Derudover er der administrative besparelser ved enklere adgang til information om forpligtigelser i forbindelse med særtransport. For så vidt angår forslaget om ikke i udgangspunktet at give ret til grænseoverskridende transport med tungere og/eller længere køretøjer mellem nabolande, som accepterer samme nationale fravigelser vil det, såfremt forslaget vedtages, kunne få negative konsekvenser for erhvervslivet. Dette gælder særligt for virksomheder, der opererer grænseoverskridende i Norden, hvor der er mangeårig tradition for at acceptere grænseoverskridende transport med køretøjer, der overholder nationale undtagelser i de respektive lande. Derudover er der med forslaget sat en række nye krav i forhold til de administrative processer, herunder en generel harmonisering og forenkling af ansøgningsprocesserne relateret til transport af udelelig last (særtransport), bl.a. gennem anvendelse af en standardiseret digital ansøgning og nem adgang til oplysninger om nationale regelsæt. Tiltag som skal lette administrative byrder, handel og mobilitet i Vejtransportsektoren, til gavn for erhvervslivet. De erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forslaget afhænger af, hvordan forslaget vil blive implementeret i de enkelte medlemsstater, da det særligt er ved transport på tværs af grænser i EU, at de administrative besparelser findes. Der tegner sig dog et billede af, at forslaget skaber grundlag for væsentlige administrative besparelser for danske virksomheder. Forslaget om ændring af Rådets Direktiv 96/53/EF vil få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark. De europæiske modulsystemer er blandt andet med til at sikre, at der med forslaget opnås forbedret trafiksikkerhed og beskyttelse af infrastrukturen, grund...
Erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, at der kan være beskedne engangsomkostninger i forbindelse med implementeringen af de nye regler. Ydermere kan der være mindre administrative omkostninger i forbindelse med, at føreren manuelt skal angive årsagen til en fravigelse fra kravet om afholdelsen af det daglige hvil senest ved ankomsten til bestemmelsesstedet eller den egnede holdeplads. Samtidig vurderes der dog at være positive erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af den øgede fleksibilitet for virksomhederne. Forslaget har til hensigt at forbedre arbejdsvilkår for førere, der udfører lejlighedsvis kørsel med personer. Det er behov for nærmere undersøgelser for at kunne fastlægge, hvordan forslaget vil påvirke førernes arbejdsvilkår.