Etablering af et dynamisk indkøbssystem eksempelklausuler

Etablering af et dynamisk indkøbssystem. SKI udbyder i sin egenskab af indkøbscentral det dynamiske indkøbssystem og står for løbende at optage Ansøgere i Systemet. De Konkrete indkøb gennemføres af de kunder, jf. bilag B Kundeli- ste, der er omfattet af Systemet. Leveringskontrakten for det Konkrete indkøb indgås imellem Kun- den og Leverandøren. Det dynamiske indkøbssystem etableres efter proceduren for begrænset udbud. Udbudsforretnin- gen gennemføres i overensstemmelse med udbudsloven. Der opstilles en række minimumskrav til egnethed, der gælder i forbindelse med optagelse i Systemet. Derudover er det ved etableringen af Systemet fastlagt, hvilke kriterier, der gælder for tildeling af kontrakter (leveringskontrakter for Konkrete indkøb) i Systemet. SKI stiller i Systemets varighed en leveringskontrakt til rådighed inklusive bilag til kravspecifikation, hvoraf dele er obligatorisk for kunderne at anvende alt efter, hvilke produkter og ydelser kunden skal anskaffe. Det offentliggjorte Orienteringsnotat beskriver hovedprincipperne for anvendelse af kontraktmaterialet, og supplerer således nærværende udbudsbetingelser. Kunden vil gennem den digitale systemunderstøttelse blive ledt igennem en behovsafklaring, der sikrer, at kunden får præsenteret det materiale, der skal til for at understøtte det Konkrete indkøb. Kunden bliver digitalt ledt igennem materialet og tager stilling til hvilke krav, der er relevante og nødvendige i det Konkrete indkøb. Kunden har mulighed for at tilføje kundespecifikke krav. Det samlede kontraktmateriale vil blive offentliggjort i forbindelse med de enkelte Konkrete indkøb. Dette dynamiske indkøbssystem indeholder to Kategorier. • Kategori 1: Simpel løsning • Kategori 2: Kompleks løsning Begge Kategorier omfatter Kommunikationsprodukter og -løsninger og dertil relaterede ydelser, jf. nærmere herom i bilag C Systemets genstand. Der er på begge kategorier tale om ydelser, der er generelt tilgængelige på markedet og almindeligt anvendte. Genstanden for de to kategorier er sammenfaldende med undtagelse af konsulentydelser, der kun kan anskaffes på Kategori 2. Alle 6 ydelsesområder vil således indgå i begge kategorier, da det er essentielt, at kunderne har mulighed for at indkøbe produkter og ydelser på tværs af områderne. Om en løsning skal anskaffes på Kategori 1 eller Kategori 2 vil afhænge af løsningens karakter. Kategori 1 omfatter således f.eks. volumenkøb af større mængder produkter, tilføjelse til eller ud- skiftning af eksisterende udstyr/løsninger, eller løsninger,...
Sample 1
Etablering af et dynamisk indkøbssystem. Udbudslovens § 101, stk. 2, indebærer, at ordregivere skal anvende udbuds- proceduren begrænset udbud ved indgåelsen af et dynamisk indkøbssystem. Modsat et almindeligt begrænset udbud vil der ikke være et maksimum på antallet af mulige virksomheder, der kan blive optaget i systemet (prækvalifi- ceret). Alle ansøgere, der opfylder minimumskravene til egnethed og ikke er omfattet af udelukkelsesgrunde, skal derfor optages i systemet. Ud over de generelle informationer, der skal være omfattet i en udbudsbe- kendtgørelse (se herom i kapitel 12, afsnit 4.1), vil udbudsbekendtgørelsen, når den vedrører dynamiske indkøbssystemer også skulle indeholde oplys- ninger om: 1. det dynamiske indkøbssystems løbetid, 2. de minimumskrav til egnethed, der gælder for optagelse i det dynamiske indkøbssystem, jf. § 140, og 3. de kriterier for tildeling, der gælder ved tildeling af kontrakter på grundlag af det dynamiske indkøbssystem, jf. § 104, stk. 3, 4. når et dynamisk indkøbssystem, der drives af en indkøbscentral, kan an- vendes af andre ordregivere, jf. § 119, stk. 2, nr. 2, skal dette angives i ud- budsbekendtgørelsen, jf. udbudslovens § 120. I udbudsmaterialet skal ordregiveren som minimum angive arten og den an- slåede mængde af planlagte indkøb og anføre alle nødvendige oplysninger om det dynamiske indkøbssystem, herunder hvordan det dynamiske indkøbs- system fungerer, det anvendte elektroniske udstyr og de tekniske ordninger og specifikationer for tilslutning, jf. udbudslovens § 103. Hvilke oplysninger der ellers er nødvendige at angive, beror på en konkret vurdering. Ved etableringen af et dynamisk indkøbssystem skal minimumsfristen for ordregiverens modtagelse af ansøgninger om deltagelse være 30 dage fra da- gen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse, jf. udbudslovens § 104, stk. 1. Herefter kan ordregiver tidligst anvende et dynamisk indkøbssystem, når fri- sten i udbudslovens § 104, stk. 1, er udløbet og ansøgninger, der er modtaget inden for fristen, er færdigbehandlede. En ordregiver skal offentliggøre en bekendtgørelse i EU-Tidende, når lø- betiden af det dynamiske indkøbssystem ændres eller det dynamiske indkøbs- system bringes til ophør, jf. udbudslovens § 7.
Sample 1
Etablering af et dynamisk indkøbssystem. SKI udbyder i sin egenskab af indkøbscentral det dynamiske indkøbssystem og står for løbende at optage Ansøgere i Systemet. De Konkrete indkøb gennemføres af de kunder, jf. bilag B, Kundeli- ste, der er omfattet af Systemet. Leveringskontrakten for det Konkrete indkøb indgås imellem Kun- den og Leverandøren. Det dynamiske indkøbssystem etableres efter proceduren for begrænset udbud. Udbudsforretnin- gen gennemføres i overensstemmelse med udbudsloven. Der opstilles en række minimumskrav til egnethed, der gælder i forbindelse med optagelse i Systemet. Derudover er det ved etableringen af Systemet fastlagt, hvilke kriterier der gælder for tildeling af kontrakter (leveringskontrakter for Konkrete indkøb) i Systemet. SKI har udarbejdet en leveringskontrakt, som Kunden ikke kan fravige og som dermed skal anven- des ved konkrete indkøb i Systemet. SKI har ligeledes udarbejdet underliggende bilag til Leve- ringskontrakten, som Kunden bliver ledt igennem i den digitale systemunderstøttelse. Disse bliver offentliggjort ved Systemets idriftsættelse. Kunden har mulighed for at tilrette dele af kontraktmate- rialet, så det passer til kundens specifikke behov. Det offentliggjorte Orienteringsnotat beskriver hovedprincipperne for anvendelse af kontraktmaterialet, og supplerer således nærværende ud- budsbetingelser. Systemet indeholder én kategori, som omfatter anskaffelse af Fagsystemer som ”Software as a Service” og relaterede ydelser, jf. nærmere i bilag C, Systemets genstand. Der er tale om standard fagsystemer, der er generelt tilgængelige på markedet og almindeligt anvendte. Kunden tildeler i kategorien ud fra tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”. I ne- denstående afsnit 4.3 er Systemets genstand overordnet beskrevet samt i Bilag C, Systemets gen- stand.
Sample 1

Related to Etablering af et dynamisk indkøbssystem

  • Dit ansvar ved misbrug af kortet 2.10.1 I tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person, vil Fynske Bank dække tabet, medmindre tabet er om- fattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. Det er Fynske Bank, der skal bevise, at tabet er omfattet af punkt 2.10.2 - 2.10.6. 2.10.2 Hvis kortet og den personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt af en anden person, skal du dække tab op til 375 kr. Du skal højst betale 375 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning (f.eks. pinkode) bliver misbrugt i forbindelse med den samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort er spærret samtidigt. 2.10.3 Du skal dække tab op til 8.000 kr., i tilfælde af at kortet har været misbrugt af en anden person og der har været an- vendt en personlig sikkerhedsforanstaltning, og - du har undladt at underrette Fynske Bank snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet, eller at uberettigede har fået kendskab til koden, - du med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede an- vendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug eller - du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse. Du skal højst betale 8.000 kr. i alt, hvis flere af dine kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning er blevet misbrugt i forbindelse med samme hændelse. Det forudsætter dog, at alle kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning spærres samtidigt. 2.10.4 Du hæfter for det fulde tab, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt i forbindelse med mis- bruget under følgende betingelser: - Du med forsæt selv har overgivet sikkerhedsforanstaltningen til den som har misbrugt kortet, og du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug. 2.10.5 Du hæfter endvidere for det fulde tab, hvis du har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde dine for- pligtelser i henhold til reglerne, herunder til at opbevare kortet, den personlige sikkerhedsforanstaltning og mobiltelefonen til Mastercard ID Check forsvarligt, jf. punkt 2.3 om at beskytte pinkoden, jf. punkt 2.4, eller spærre kortet, jf. punkt 2.9. 2.10.6 Hvis du har flere kort med samme personlige sikkerhedsforanstaltning, gælder den ubegrænsede hæftelse for hvert kort, der er misbrugt. Du er ikke ansvarlig for tab, der opstår, efter at Fynske Bank har fået besked om, at kortet skal spærres. Du hæfter heller ikke for tab, hvis du ikke har haft mulighed for at spærre dit kort på grund af forhold hos Fynske Bank. Du hæfter heller ikke, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af den personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af dig forud for den uberettigede anvendelse. Herudover hæfter du ikke for uberettiget anvendelse af kortet, når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af Fynske Banks ansatte, agenter eller filialer eller af en enhed, hvortil Fynske Banks aktiviteter er outsourcet eller disses passivitet.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Tilbageførsel af betalinger som du har godkendt Betalinger, som du har godkendt, kan ikke tilbage- kaldes. I visse situationer har du dog mulighed for at få tilbageført en betaling, jf. nedenfor. Hvis du ikke kendte det endelige beløb, da du god- kendte betalingen, og det beløb, der efterfølgende bliver trukket på din konto er væsentligt højere end, hvad der med rimelighed kunne forventes, kan du have krav på tilbageførsel af betalingen. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med billeje eller check-ud fra hotel, hvor du har godkendt, at forretningen efterfølg- ende kan trække for fx påfyldning af benzin eller forbrug fra minibaren. Du skal henvende dig til dit pengeinstitut senest 8 uger efter, at beløbet er trukket på din konto, hvis du mener at have krav på at få tilbageført en betaling, hvor du ikke har godkendt det endelige beløb. Hvis du har brugt dit kort til køb af varer eller tjeneste- ydelser på en af følgende måder: - køb på internettet, eller - køb ved post- eller telefonordre, eller - andre situationer, hvor kortet ikke aflæses, men hvor kortdata (kortnummer mv.) og den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt til gennemførelse transaktionen, eller - køb i selvbetjente automater uden personlig sikkerhedsforanstaltning kan du have ret til at få en betaling tilbageført, hvis: - forretningen har trukket et højere beløb end aftalt, eller - den bestilte vare/tjenesteydelse ikke er leveret eller - du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt for- trydelsesret, førend der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen. Du skal først søge at løse problemet med forretningen, inden du henvender dig i dit pengeinstitut. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte forretningen. Det er en betingelse, at du henvender dig og gør indsig- else til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er eller burde være blevet opmærksom på, at der uretmæssigt er hævet et eller flere beløb på din konto. Du skal så vidt muligt gøre indsigelse til dit pengeinstitut senest 14 dage efter, du er eller burde være blevet opmærksom på dit mulige krav. Ved vurdering af om du har fremsat indsigelse rettidigt til dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten. Du vil i nogle konkrete situationer kunne få tilbageført en betaling med kortet. Du kan få information herom ved henvendelse til dit pengeinstitut.

  • Lovvalg og tvister 13.1. Hvor andet ikke er anført, gælder dansk rets almindelige regler i Parternes indbyrdes forhold. 13.2. Parterne skal søge at løse uoverensstemmelser om Kontraktens opfyldelse, fortolkning eller udfyldning ved forhandling. 13.3. Løses konflikten ikke senest 14 dage efter en begæring om forhandling er skriftligt fremsat med henvisning til punkt 14.2, kan tvisten indbringes for de almindelige domstole med Sø- og Handelsretten som værneting i 1. instans.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Gebyr ved brug af kortet Ved brug af privatkort i lande uden for EU/EØS, kan forretninger opkræve gebyr ved brug af kortet. Ved brug af firmakort kan forretninger altid opkræve gebyr. Forretningen skal gøre dig opmærksom på gebyropkrævningen inden betalingen sker.

  • Dokumentation i tilfælde af en skade Lægeerklæring, journalkopi eller anden dokumentation for sygdom eller tilskadekomst fra den behandlende læge eller hospital på bestemmelsesstedet. Oplysninger om diagnose og behandling skal fremgå.

  • Regnskab og revision 1. Foreningens regnskab følger kalenderåret. 2. Det påhviler kassereren at udarbejde et årligt driftsregnskab ledsaget af en statusopgørelse opgjort under hensyntagen til de tilstedeværende værdier og forpligtelser. 3. Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagne bogføring og tilstedeværende bilag. Bestyrelsen kan bestemme, at årsregnskabet skal udarbejdes af eksterne revisorer. 4. Generalforsamlingen vælger 2 interne revisorer for 2 år, og en revisorsuppleant for 1 år, medmindre bestyrelsen har valgt ekstern revision. Det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt at føre protokol med de bemærkninger, revisionsarbejdet måtte give anledning til. 5. Et bestyrelsesmedlem kan ikke være revisor eller revisorsuppleant. 6. Kasserer og formand eller næstformand skal være til stede ved revisionen. 7. Ved nyvalg af kasserer skal der altid ske revision af regnskabet, inden den nye kasserer overtager dette.

  • Opbevaring af oplysninger Personlige oplysninger, herunder evt. indhentede soliditetsoplysninger, samt oplysninger om indkøb opbevares hos pengeinstituttet og er fysisk tilstede hos pengeinstituttets datacentral. Oplysningerne opbevares så længe kortholder/firmaet har Mastercard kort udstedt af pengeinstituttet. Oplysninger om indkøb kan blive slettet efter fem år. Ved opsigelse af kundeforholdet opbevares oplysning- erne, så længe, dette er nødvendigt til brug for evt. videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder. Ved tilmelding til Mastercard ID Check, bliver dit mobilnummer opbevaret hos Nets til brug for udsendelse af engangskoder.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.