Common use of Forslagets formål Clause in Contracts

Forslagets formål. Forskning viser tydeligt, at børn fra udsatte familier er i markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænset, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering og er således ikke indeholdt i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.

Forslagets formål. Forskning viser tydeligt, at børn fra udsatte familier Med afsæt i drabet på to medarbejdere på forsorgshjemmet Sa- xenhøj samt lignende alvorlige tilfælde på bl.a. botilbuddene Ringbo og Blåkærgård er i markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor der behov for at målrette indsatsen over se på, om der kan gøres mere fra centralt hold for udsatte familierat forebygge vold og beskytte både ansatte og beboere på botilbud og forsorgshjem bedre. I 2013 udgav Socialt Udviklingscenter SUS bogen Konflikter og vold – en faglig udfordring. Ifølge bogen har 46 pct. af alle spe- cialpædagoger været udsat for trusler en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder og ca. 38 pct. har været udsat for vold en eller flere gange inden for de sidste 12 måneder. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har i forlængelse af drabene på Saxenhøj gennemført en undersøgelse blandt alle landets forsorgshjem. Næsten halvdelen af respondenterne sva- rede, hvis antallet at målgruppen på forsorgshjemmene er blevet mere bela- stet mht. misbrug og psykiske lidelser, og 57 pct. svarede, at borgerne oftere kommer fra et psykiatrisk tilbud/hospital. Dertil kommer, at 20 pct. af bør- nesager skal nedbringesforsorgshjemmene oplevede, at borgerne har en mere truende adfærd, og 6 pct. Viden om effekten oplevede, at de er mere voldelige. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har som følge af de fleste meget tragiske episoder om vold på botilbud og forsorgshjem igangsat en tværministeriel kortlægning af ind- satserne re- levante regler og initiativer til forebyggelse af vold på botilbud, audit af sager om grov vold på botilbud samt udarbejdelse af nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud. I forlængelse heraf foreslås det sociale område er imidlertid begrænset, yderligere at styrke det systema- tiske fokus på forebyggelse af vold og det gør det svært for kommunerne systematiske fokus på risikovurdering på botilbud. Formålet med initiativet er at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn sikre, at beboere og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. medarbejdere på botilbud kan føle sig trygge og bliver bedre til at gennemføre forebygge og håndtere voldelig adfærd. Mid- lerne udmøntes i en forløbsundersøgelse ansøgningspulje til kommuner og regioner i samarbejde med kommunale, regionale og private botilbud, herunder også forsorgshjem. Projektet vil blive koordineret med Københavns Kommunes projekt om at implementere redskabet/metoden Bröset Violence Checklist på det tidspunkt, hvor de unge overgår alle kommunens botilbud (etableret efter servicelo- vens § 107 og 108). BVC bruges af personalet til voksenlivet, og hvor resultaterne at forudsige voldelig adfærd ved at lave en systematisk vurdering/scoring af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børnborgere, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt vurderes at være i overgangen til voksenli- vetrisikogruppen for udadreageren- de adfærd. Det fremgår videre Redskabet implementeres på ca. 20 botilbud ved udgangen af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen2014.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering og er således ikke indeholdt i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.

Forslagets formål. Særligt for socialt udsatte er gæld et stort problem. Forskning viser tydeligtfra SFI peger på, at børn fra omkring 60 pct. af socialt udsatte familier har gældsproblemer. Økonomiske problemer, herunder gæld, er i en markant højere risiko for selv at blive udsatte og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børn. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænsetstressfaktor, og det gør det svært særligt hvis de, der rammes af den, i forvejen er tynget af sociale problemer. Ofte er der risiko for, at den gældsramte mister sin bolig, og at gælden bliver starten på en social deroute. Siden 2008 har satspuljen støttet etableringen af frivillige gældsrådgivninger på socialområdet. Det eksisterende initiativ fra satspuljen for kommunerne 2012 udløber med ud- gangen af 2015. Erfaringer fra tidligere projekter er positive. Brugerne angiver bl.a., at iværksætte de fagligt bedste løsninger får overblik over for deres økonomiske situation, lægger en plan for, hvor- dan de udsatte børn vil afvikle deres gæld, og ungeat de får mere overskud til at søge arbej- de/håndtere deres nuværende arbejde. I aftalen for Herudover er der af satspuljen i november 2011 blev der på boligområdet afsat 9 40 mio. kr. fra 2012-2016 til at gennemføre rådgivning over for udsættelsestruede lejere administreret af Udlændige-, Integra- tions og Boligministeriet (UIBM). Der er tale om en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivetopsøgende indsats i almene boligområder, og hvor resultaterne det primære formål med rådgivningen er at finde en løsning på en opstået huslejerestance samt sikre huslejebetalingen fremover. Som et led i denne rådgivning kan indgå gældsrådgivning. Ligeledes er der af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, og hvad der karakteriserer de børn, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 på beskæftigelsesområdet afsat 16 mio. kr. fra 2015-2018 til gældsrådgivning over for borgere på offentlig forsørgelse administreret af Beskæftigelsesministeriet (BM). På den baggrund foreslås det, at klargøre der iværksættes en undersøgelse, der ser på gældsrådgivningerne på tværs af ressortområder og registrere data fra den 6undersøger modeller for varig forankring. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejlSideløbende med undersøgelsen nedsættes en tværministeriel ar- bejdsgruppe med BM, lægge dem i en fælles database UIBM og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv.SIM, som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering undersøgelsen skal se på mulighederne for at samtænke indsatsen på tværs af de tre ressortområder. Indtil et sådant forslag foreligger, er det vigtigt, at det eksisterende initiativ om frivillig gældsrådgivning på socialområdet eksisterer, så nuværende og er således ikke indeholdt nye for- eninger kan søge støtte. Det foreslås derfor at videreføre den nuværende ordning i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015to år.

Forslagets formål. Forskning viser tydeligtI nogle etniske minoritetsfamilier bliver de æresrelaterede kon- flikter så alvorlige, at børn de unge må flygte fra udsatte familier familien på grund af vold, tvangsægteskaber mv. Antallet af unge, der søger hjælp i æresrelaterede konflikter hos R.E. D og LOKK, er stigende. Det kan bl.a. skyldes, at de unge i markant højere risiko stigende grad er blevet opmærk- somme på deres rettigheder og mulighederne for selv at blive udsatte hjælp og for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børnstøtte. Samtidig har anbragte børn ofte en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der Det er derfor behov for vigtigt, at målrette indsatsen over for udsatte familierdet sikres, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område at alle unge, der vælger eller er imidlertid begrænsetnødsaget til at bryde med familien, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunktsom følge heraf er tru- et, kan tilbydes et sikkert midlertidigt botilbud, hvor de kan få den nødvendige hjælp og støtte. Botilbuddet R.E.D. (Rehabiliteringscentret for etniske unge overgår i Danmark) har allerede i første halvår af 2014 afvist 22 unge pga. pladsmangel. R.E.D. er det eneste sikrede botilbud til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- satsunge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter. Det foreslås derfor at udvide den samlede kapacitet til målgrup- pen ved at videreføre det eksisterende botilbud R.E.D. med en mindre kapacitetsudvidelse, samt at etablere et nyt botilbud i Jylland. Formålet er givet i løbet at sikre større kapacitet til at kunne tilbyde unge, der flygter fra alvorlige æresrelaterede konflikter, den nødvendige sikkerhed, når de er truet af familien. Desuden skal et ophold på botilbuddene give den unge den fornødne støtte og rehabilitering til, at de kan opnå afklaring af deres barndomsituation og etablere et selv- stændigt liv, begynder herunder opnå selvbestemmelse, uddannelse, job, socialt netværk mv. Botilbuddet i Jylland skal desuden sikre en geografisk spredning og supplere det eksisterende botilbud R.E.D. (der ligger på Sjæl- land). Etableringen sikrer endvidere, at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft for børnene, unge fra R.E.D.s belig- genhedskommune og hvad der karakteriserer de børnomkringliggende kommuner kan tilbydes den samme sikkerhed og rehabilitering, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen det er tilfældet på R.E.D. Unge fra disse kommuner kan af hensyn til voksenli- vet. Det fremgår videre af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 6. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsen.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op deres sikker- hed ikke tage ophold på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering og er således ikke indeholdt i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.R.E.D.

Forslagets formål. Efter Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner skal myndighederne i de enkelte lande fremme udviklingen af adoptionsrådgivning og støtte efter adoptionen. Post Adoption Service (PAS-rådgivningsydelser) skal ses i lyset af denne kon- ventionsretlige forpligtelse. Forskning viser tydeligtog undersøgelser viser, at børn fra udsatte familier er i markant højere adopterede som gruppe har en øget risiko for selv psykisk sygdom og andre problemer i voksen- livet. Undersøgelser viser også, at blive udsatte det kan kræve særlige kompe- tencer hos – og støtte til – forældrene for at klare sig dårligere gennem hele livet end andre børnsikre, at adoptivbørn får en god og tryg opvækst. Samtidig Endvidere peger nyere forskning på, at selve overgangen fra børnehjem til adoptivfamilien kan være traumatisk for barnet, idet forældrene ofte kan reagere med voldsom stress og usikkerhed. PAS-rådgivningens udformning hviler på en psykologfaglig antagelse om, at en tidlig indsats med faglig kompetent rådgiv- ning virker forebyggende og har anbragte børn ofte stor effekt på både kortere og længere sigt. En tidlig indsats vil skabe de bedste forudsætnin- ger for god tilknytning mellem adoptivforældrene og barnet og dermed også den bedste forudsætning for en opvækst i familier med lavt uddannelsesniveau sund og med ringe tilknytning til arbejdsmarkedettryg op- vækst for det adopterede barn. Der Initiativet skal generelt give øgede forældrekompetencer og øge den faglige kompetence hos de professionelle, som omgiver barnet. Formålet er derfor behov for at målrette indsatsen over for udsatte familier, hvis antallet af bør- nesager skal nedbringes. Viden om effekten af de fleste af ind- satserne på det sociale område er imidlertid begrænset, og det gør det svært for kommunerne at iværksætte de fagligt bedste løsninger over for de udsatte børn og unge. I aftalen for satspuljen i november 2011 blev der afsat 9 mio. kr. til at gennemføre en forløbsundersøgelse på det tidspunkt, hvor de unge overgår til voksenlivet, og hvor resultaterne af den ind- sats, der er givet i løbet af deres barndom, begynder at kunne ses – herunder hvilken betydning de forskellige indsatser har haft forebygge potentielt vidtrækkende problemer tidligt og afværge, at børnene på længere sigt udvik- ler dybere vanskeligheder. Disse mål skal nås ved: 1. PAS-rådgivningsforløb af 10 timers varighed 2. Særlig PAS-rådgivning i umiddelbar tidsmæssig forbin- delse med hjemtagelsen af barnet 3. PAS-undervisning af professionelle 4. Børnegrupper for børnene, adopterede Initiativet er en udvidelse og hvad der karakteriserer de børnen permanentgørelse af det tidlige- re PAS-projekt, som trods dårli- ge forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenli- vet. Det fremgår videre var en del af satspuljeaftalen for 2011, at ”Delrappor- tens 62012. dataindsamling påbegyndes ultimo 2012 og færdiggøres ultimo 2015 under forudsætning af, at der opnås yderligere fi- nansiering til at fuldende undersøgelsenDette projekt udløber med udgangen af 2013.” I aftalen om satspuljen for 2014 afsættes der 0,5 mio. kr. til at klargøre og registrere data fra den 6. dataindsamling. Det vil sige at rense dem for fejl, lægge dem i en fælles database og koble dem op på dataindsamlingerne fra 1996, 1999, 2003, 2007 og 2011, således at man netop kan følge det enkelte barn fra fødsel til 18-års alderen. Desuden vil SFI opdatere deres registerdatabase ved at købe adgang til data om alle 74.000 unge født i 1995 og deres sø- skende og forældre etc. hos Danmarks Statistik. Det giver børn- eforløbsundersøgelserne helt unikke analysemuligheder, idet der er mulighed for at koble interviewdata - herunder mere ’bløde’ oplysninger om livstilfredshed, relationer til venner og familie, følelsen af at trives godt eller skidt – med mere ’hårde’ oplys- ninger fra registrene om indlæggelser, diagnoser, arbejdsperio- der, overførselsindkomster, domme og fængslinger, registrerin- ger i hhv. psykiatri- og misbrugsregistrene mv., som afspejler den unges levevilkår og kan sættes i relation til de opvækstbe- tingelser, det enkelte barn har haft. Det vil kunne sikre viden om, hvilke levevilkår, foranstaltnings- typer og registrerbare indsatser der ser ud til at have størst posi- tiv betydning for de udsatte børn og unges problemer og behov, samt hvilke risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn, kommuner- ne skal være opmærksomme på i det forebyggende arbejde. Og det vil ligeledes være muligt at analysere, hvad der karakterise- rer de børn, som trods dårlige forudsætninger har klaret sig godt i overgangen til voksenlivet. Midlerne anvendes således til at klargøre og registrere data fra 6. dataindsamling. Analyser på baggrund af børneforløbsunder- søgelserne forudsætter særskilt finansiering og er således ikke indeholdt i dette initiativ. Satspuljepartierne er enige om at drøfte finansieringen af disse analyser i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2015.