Forvaltningsloven eksempelklausuler

Forvaltningsloven. Forvaltningslovens § 28, stk. 2 angiver i hvilket tilfælde oplysninger af fortrolig karakter, der ikke kan henføres til fysiske personer, må videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Det vil i praksis sige oplysninger om juridiske personer og oplysninger, der hverken angår juridiske personer eller identificerbare fysiske personer og som er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for oplysninger, der ikke er fortrolige. Disse kan som udgangspunkt frit videregives til en anden forvaltningsmyndighed.39 Oplysninger omfattet af bestemmelsen vil kunne videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Videregivelse kan endvidere ske, når den oplysningen angår, har givet samtykke, eller når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives.40 Det er efter reglerne i § 28, stk. 2, den myndighed, der er i besiddelse af de fortrolige oplysninger, der skal afgøre, om det vil være berettiget at videregive oplysningerne. I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis der er et sagligt behov, jf. § 31.
Forvaltningsloven. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.
Forvaltningsloven. Tavshedspligten for personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, og for private, der udfører opgaver for det offentlige, fremgår af forvaltningslovens § 27. Efter forvaltningslovens § 27 har en person, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesse, bl.a. oplysninger om enkeltpersoners forhold, herunder især fortrolige oplysninger om sociale problemer. Det er medarbejderens ansvar at holde sig opdateret med gældende lovgivning. Hvad tavshedspligt er for socialforvaltningen og ansatte ved opholdssteder, fremgår af straffelovens § 152 (offentlige ansatte) og § 152A (private, der udfører opgaver for det offentlige). Det er efter bestemmelserne den uberettigede videregivelse af en fortrolig oplysning, der er brud på tavshedspligten og dermed undergivet straf. En videregivelse vil derimod være berettiget, hvis den sker til berettiget varetagelse af åbenbart almen interesse eller af eget eller andres tarv. Det er altså den uberettigede videregivelse af en oplysning, der er brud på tavshedspligten. Der kan derfor ikke opstilles en facitliste på, hvornår der er brud på tavshedspligten, og hvornår der ikke er brud på tavshedspligten. Det må afgøres ud fra hver enkelt situation. Oplysninger om race, religion, politiske tilhørsforhold, alvorlige sociale problemer, helbredsforhold, seksuel orientering og strafbart forhold er normalt undergivet tavshedspligt. Selve oplysningens karakter forekommer måske ikke fortrolig, men kan pludselig blive det. En adresseoplysning er normalt ikke fortrolig, men hvis adressen f.eks. ▇▇ ▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇ Vej 3 (Aalborg Arrest), kan adressen røbe et strafbart forhold, som er en fortrolig oplysning. Det samme gælder, hvis adressen henviser til en psykiatrisk afdeling, der så røber, at der er fortrolige helbredsmæssige problemer. Når det drejer sig om børn/unge, der har særligt behov for hjælp og støtte, vil en videregivelse af oplysninger til socialforvaltningen i anbringende kommune, normalt være berettiget, fordi videregivelsen sker af hensyn til den unge – altså efter en konkret afvejning af hensyn til den unge og til hemmeligholdelsen af oplysningen efter servicelovens § 35 om underretningspligten. Det er medarbejderens ansvar at holde sig opdateret med gældende lovgivning.