Straffeattest eksempelklausuler
Straffeattest. Entreprenøren har pligt til at sikre sig, at der ikke anvendes chauffører, der har været straffet for forbrydelser mod børn og unge. Entreprenøren skal indhente såvel straffe- som børneattest på alle chauffører, der benyttes til kørslen. NT kan til enhver tid forlange at se dokumentation for indhentelse af børneattest.
Straffeattest. Leverandører skal indhente straffeattest ved ansættelse af medarbejdere - også når der er tale om midlertidige ansættelser. For leverandører af madservice gælder dette krav for madchauffører.
Straffeattest. Det er en forudsætning for ansættelsen, at medarbejderen har en blank straffeattest. Medarbejderen er forpligtet til en gang årligt ved påkrav fra S.T.O.P. at fremvise blank straffeattest. Medarbejderen er forpligtet til straks at orientere arbejdsgiveren, såfremt forhold omkring medarbejderens straffeattest ændres.
Straffeattest. Til kontraktens punkt 8.3 straffe- og børneattester præciseres det, at operatøren forud for alle an- sættelser skal indhente straffeattester, herunder for ledelse, frivillige, viceværter mv., ligesom per- sonalet løbende skal kunne fremvise en straffeattest efter Udlændingestyrelsens anmodning. Der stilles ikke krav om, at det skal være en ren straffeattest.
Straffeattest. Den enkelte medarbejders straffeattest (§ 11 attest) må ikke indeholde forhold, som kan være proble- matiske i forhold til leverancen, baseret på en konkret vurdering af det enkelte forhold. Straffeattesten skal på opfordring forevises ordregiveren.
Straffeattest. Leverandørens medarbejdere skal på alle tidspunkter i ansættelsesforløbet have rene børne- og straffeattester vedrørende sædelighedsforbrydelser, voldsforbrydelser og berigelseskriminalitet. Leverandøren skal forud for nyansættelser af medarbejdere indhente børne- og straffeattest. Leverandøren er ligeledes forpligtet til at indhente børne- og straffeattest på Kommunens forlangende. De indhentede attester må ikke give anledning til betænkeligheder i forbindelse med opgavens udførelse. Sædelighedskriminalitet, berigelseskriminalitet og personfarlig kriminalitet må f.eks. ikke fremgå af attesterne.
Straffeattest. Leverandøren er ansvarlig for at sikre, at de af Leverandørens medarbejdere, der skal udføre opgaver i henhold til Aftalen med Københavns Kommune kan dokumentere, at de pågældende medarbejdere ikke har forhold i straffeattest, der gør dem uegnede til at løse de af aftalen omfattede Ydelser. Leverandøren skal på forespørgsel fra Københavns Kommune kunne dokumentere dette. Kommunen vil betragte det som en væsentlig misligholdelse, såfremt Leverandøren ikke lever på til denne forpligtelse.
Straffeattest. Leverandører skal indhente straffeattest ved ansættelse af medarbejdere - også når der er tale om midlertidige ansættelser.
Straffeattest. Leverandøren skal på forespørgsel kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest for alle leverandørens medarbejdere, der har fysisk borgerkontakt. Er der påtegninger, som er betænkelige, kan medarbejderen blive bedt om at redegøre nærmere for omstændighederne ved påtegningerne. Herefter tages der af Ordregiver en konkret vurdering.
Straffeattest. Det er en forudsætning for ansættelse, at medarbejderens straffeattest ikke kan give anledning til saglige betænkeligheder af konkret og væsentlig betydning for den pågældende stilling. Leverandøren er således forpligtet til forud for nyansættelser at indhente en straffeattest. Leverandøren er ligeledes som udgangspunkt forpligtet til efterfølgende løbende og som minimum på Kommunens forlangende at indhente straffeattest. Forpligtelsen gælder dog kun i det omfang, indhentel- sen af oplysninger om strafbare forhold har konkret og væsentlig betydning i den pågældende stilling og således er saglig og proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5. Leverandøren er forpligtet til at behandle oplysninger vedrørende straffeattesten i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, jf. bilag 7.
