Fremmende faktorer. Formænd og næstformænd er også spurgt til, om de har oplevet særlige forhold, som har fremmet arbejdet med at aftale retningslinjer for trivselsmålinger. Det er tilfældet i en fjerdedel af kommunerne (25 % af for- mændene og 26 % af næstformændene svarer bekræftende): • Mest udbredt er det, at der peges på, at det var fremmende for arbejdet, at kommunen i forvejen havde fokus på eller var bevidste om vigtigheden af medarbejdernes trivsel. Det betød konkret, at der var enig- hed om nødvendigheden af trivselsmålinger, men flere nævner at Trivselsaftalen var medvirkende til en endelig realisering heraf
Fremmende faktorer. Formænd og næstformænd er også spurgt til, om de har oplevet særlige forhold, som har fremmet arbejdet med at implementere årlige redegørelser for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Ni procent af formændene og 12% af næstformændene svarer bekræftende på spørgsmålet om fremmende faktorer. Eneste fællesnævner i svarene på dette spørgsmål går på, at det konstante pres på kommunernes økonomi på sin vis har virket befordrende på samarbejdet om dette punkt, fordi der skal skæres i et omfang, som simpelthen nødvendiggør tæt samarbejde og dialog med henblik på bedst muligt at imødegå de negati- ve konsekvenser af stramme budgetter. Samtidig peges på, at aftalens krav om redegørelsen har haft den positive effekt for viljen til samarbejde, at redegørelsen har medført en tidligere og i nogle tilfælde mere kontinuert informationsdeling mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter (i hoved-MED-udvalg). Som nævnt ovenfor peger flere interviewpersoner i de kvalitative interview på, at de har gode erfaringer med at udarbejde en årsplan eller et ”årshjul”, der beskriver, hvornår det øverste MED-udvalg skal have ma- teriale, orienteres om og drøfte budgettet. Ved at sikre, at sammenhængen mellem ressourcer og arbejds- mængde drøftes løbende gennem året – i stedet for kun i forbindelse med budgetbehandlingen – føler med- arbejderne sig bedre orienteret, og det bliver ”mindre voldsomt” for dem. For eksempel siger en interview- person, at en sådan årsplan har ”skabt ro i HMU” omkring dette spørgsmål.
Fremmende faktorer. Formænd og næstformænd er også spurgt, om de har oplevet særlige forhold, som har fremmet arbejdet med at aftale retningslinjer for sygefraværssamtaler. 14 % af formændene og 13 % af næstformændene har oplevet fremmende forhold. To tredjedele af respon- denterne anfører den generelle bevidsthed og enighed om behovet for sygefraværssamtaler og for at løse problemerne med fravær som et fremmende forhold for arbejdet med at aftale retningslinjer. Flere nævner også afholdelsen af fælles arrangementer, som eksempelvis temadage om sygefravær, og alle- rede eksisterende politikker på området, som faciliterende for arbejdet. Flere interview – især med repræsentanter fra de lokale MED-udvalg – indikerer, at mange medarbejdere tager godt imod sygefraværssamtalerne. Der er derfor eksempler på, at lokal enighed mellem ledelse og medarbejdere har været fremmende for at udarbejde lokale retningslinjer eller procedurer for sygefraværs- samtaler på arbejdspladsen.
Fremmende faktorer. Tre procent af formændene og syv procent af næstformændene har oplevet særlige forhold, som har frem- met arbejdet med at aftale retningslinjer for udarbejdelse af handlingsplaner lokalt. Også hvad angår frem- mende faktorer, anfører i alt seks respondenterne meget forskellige beskrivelser. Enigheden om, at disse retningslinjer nødvendigvis skal udformes, da det er et krav i henhold til aftalen, har for nogle virket som et fremmende forhold. I forlængelse heraf, har der generelt været et ønske om at løse opgaven, hvorfor sam- arbejdet mellem parterne har været godt.
Fremmende faktorer. 13 % af formændene og 15 % af næstformændene har oplevet særlige forhold, som har fremmet arbejdet med at aftale retningslinjer for arbejdspladsens samlede indsats i tilknytning til arbejdsbetinget stress. Flere anfører i den forbindelse, hvordan allerede eksisterende tiltag og værktøjer fungerede som inspiration og dermed har fremmet og fokuseret arbejdet med retningslinjerne. Flere nævner direkte KTO-aftaler, Sund- hedskartelaftaler, Trivselsaften, Trepartsaftalen og overenskomster som fremmende for arbejdet. Desuden nævnes, at der i forvejen var en stor interesse for og bevidsthed om problemerne med arbejdsrelateret stress. Det skyldes blandt andet konkrete tilfælde af arbejdsrelateret stress på arbejdspladsen og nødven- digheden af at fokusere på medarbejdernes ressourcer i en tid med ressourceknaphed. En generel samar- bejdsvillighed og enighed fra alle involverede parter nævnes også på dette punkt som fremmende for arbej- det.