”Governance” Strukturen. 13.1.1 Governance strukturen skal være som beskrevet i Drejebogen kapitel 6 med den deri beskrevne kompetencefordeling mellem SDCC’s bestyrelse, SDCC’s centerdirektør, Herlev og Gentofte Hospital, Fonden og Regionen.
13.1.2 Regionen er i forhold til Fonden bevillingshaver, og er over for Fonden ansvarlig for, at bevillingen anvendes i overensstemmelse med indholdet af denne Aftale og Drejebogen. Fonden er indforstået med, at Regionen uddelegerer opgaven med at overvåge, at Aftalens vilkår overholdes, til SDCC’s bestyrelse.
13.1.3 SDCC etableres med egen centerdirektør og bestyrelse, som er underlagt den regionale enhedsforvaltning på linje med Regionens øvrige forvaltningsenheder. Dette indebærer, at SDCC afleder sin kompetence fra Regionsrådet, ligesom SDCC er underlagt Regionens koncerndirektions og ultimativt Regionsrådets instruktionsbeføjelse.
13.1.4 Med forbehold for den regionale enhedsforvaltning og med henblik på at opnå en effektiv drift af SDCC, er det Regionens hensigt, at beslutninger vedrørende SDCC’s drift og aktiviteter som udgangspunkt skal træffes på centerniveau og kun i begrænset omfang forelægges Regionens koncerndirektion til godkendelse.
”Governance” Strukturen. Når det kommer til at vælge den korrekte governancestruktur for virksomheden, afhænger det af de tidligere gennemgåede resultater i analysen, hvor de tre dimensioner,121 der blev fremhævet, spiller en central rolle. Forholdet mellem disse dimensioner er med til at afgøre den relevante governancestruktur for aktøren.122 Smartkontraktens påvirkning af disse dimensioner og deres indbyrdes relationer påvirker, hvordan transaktioner udføres, og dermed hvilke governancestrukturer der er mest hensigtsmæssige at benytte. I sammenhæng med Xxxxxxxxxxx teorier vil transaktioner blive organiseret i forskellige governancestrukturer afhængigt af aktivspecificiteten og transaktionsusikkerheden.123 Ved lav aktivspecificitet vil transaktioner typisk blive organiseret på et marked, mens stigende aktivspecificitet og lav transaktionsusikkerhed kan føre til en "trilateral governance"124 med en mellemmand involveret. Ved høj aktivspecificitet og stigende usikkerhed kan transaktioner enten organiseres i en bilateral struktur eller i et hierarki. Blockchainteknologien og smartkontrakter kan således påvirke disse governancestrukturer ved at automatisere verifikationsmekanismer gennem smartkontrakter og tokenisering. Dette kan reducere transaktionsomkostningerne og mindske behovet for en mellemmand i de indgående transaktionsforhold. Implementeringen af blockchainteknologi kan derfor potentielt flytte markedsstrukturerne mod en mere markedsbaseret organisering og reducere behovet for de trilaterale aftaler. Samlet set indikerer økonomisk forskning,125 herunder Xxxxxxxxxxx teorier, at blockchain-teknologi kan være en ny form for governancestruktur, der ligger mellem markedsstrukturer og hierarkiske strukturer. Dette skyldes teknologiens evne til at tilbyde koordinationsmekanismer fra markedet og organisationsegenskaber fra hierarkiet. Realiseringen af disse effekter kræver dog, at teknologien når et tilstrækkeligt effektivitetsniveau, at regulatoriske rammer udvikles, og at teknologien anvendes på passende transaktioner.