Gældende dansk ret eksempelklausuler

Gældende dansk ret. En aftale mellem EU og USA forventes ikke umiddelbart at få konsekvenser for gældende dansk ret.
Gældende dansk ret. Fødevareforsyningskæden er ikke reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om illoyal handelspraksis. Konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling er dog reguleret i Konkurrenceloven (samt i TEUF artikel 101 og 102, der anvendes parallelt med konkurrencelovens regler i Danmark, hvis et forhold påvirker samhandlen mellem tre eller flere medlemsstater), og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Herudover følger det af aftalelovens § 36, at en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. At aftalen kan tilsidesættes delvist betyder, at det efter omstændighederne også kan være muligt at tilsidesætte enkelte aftalevilkår, der er urimelige. Bestemmelsen anvendes sjældent på aftaler, der er indgået mellem professionelle parter. Renteloven indeholder regler om betalingsfrister. Det følger af rentelovens § 3a, at når en aftale om levering af varer eller tjenesteydelser er indgået mellem to erhvervsdrivende, kan den aftalte betalingsfrist ikke være mere end 30 dage regnet fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Betalingsfristen kan være længere, hvis fordringshaveren udtrykkeligt har godkendt en længere betalingsfrist, og betalingsfristen ikke er urimelig over for fordringshaveren. Hvis der er indgået aftale om ratevis betaling, og den enkelte rates forfaldstid er fastsat i en betalingsplan, der er udtrykkeligt godkendt af fordringshaver, følger det er rentelovens § 3c, at hver rate eller afdrag er omfattet af betalingsfristen i § 3a. For så vidt angår pålæggelse af bøder er det i dansk retspleje et grundlæggende princip, at straf, herunder bødestraf, kun kan pålægges under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes retssikkerhed. Det er i Danmark anklagemyndigheden, der rejser tiltale, og bøder pålægges ved domstolene. Såfremt vedkommende kan erkende sig skyldig, kan anklagemyndigheden eller i visse tilfælde særmyndigheder, som har hjemmel dertil, dog også udstede et bødeforelæg, som vedkommende kan vedtage i stedet for gennemførelse af en domstolsbehandling.
Gældende dansk ret. Forordningen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
Gældende dansk ret. Undertegnelse og indgåelse af handelsaftalen medfører ikke behov for ændringer af dansk lovgivning.
Gældende dansk ret. I Danmark er de eksisterende regler om alternativ tvistbilæggelse reguleret i forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager.
Gældende dansk ret. I lov nr. 493 af 12. juni 2010, hvorved ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC) blev gennemført, er der givet en bemyndigelse til at undtage fiskeskibe fra de regler i loven, der følger af denne konvention om arbejdsforhold på handelsskibe, hvilket giver mulighed for at have særlige regler for fiskerisektoren, hvilket ILO konvention nr. 188 er ud- tryk for. 1 Rådets afgørelse 2010/321/EU af 7. juni 2010 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Eu- ropæiske Unions interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2007-konvention om arbejdsforhold i fiskerisektoren (Konvention nr. C 188) (EUT L 145 af 11.6.2010, p.12). Krav om certifikater og kontrol er ikke med i direktivudkastet. Spørgsmå- let om certifikater bliver pt. kun aktuelt i forbindelse med, at konventio- nen træder i kraft internationalt og i forbindelse med en ratifikation.
Gældende dansk ret. Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøttelo- ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteordninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.
Gældende dansk ret. Det vurderes ikke relevant at redegøre for gældende danske ret.
Gældende dansk ret. EU har i relation til landsbrugsprodukter etableret ensartede og udtøm- mende beskyttelsessystemer til GI for vine, forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013, spiritus, forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008, aromatiserede vine, forordning (EU) nr. 251/2014 af 26. februar 2014 og landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012. GI’er for ikke-landbrugsvarer ikke er reguleret på EU-niveau, men må be- skyttes i henhold til de enkelte medlemsstaters relevante lovgivning. Der eksisterer i Danmark ingen særlig lovgivning omkring beskyttelse for GI for ikke-landbrugsvarer. Ikke-landbrugsprodukters forretningskendetegn, herunder GI, kan allerede i dag beskyttes blandt andet via varemærkelovgivningen, som er harmoni- seret i EU ved blandt andet varemærkeforordningen (forordning 207/2009/EF) og varemærkedirektivet (direktiv 2008/95/EF). Ligeledes er det allerede i dag ifølge direktivet om urimelig handelspraksis (direktiv 2005/29/EF) ulovligt at markedsføre sig med GI, der ikke er korrekte eller er misvisende.