Hovedtidsplan (litra g). Endelig skal rådgivningsaftalen som et (normalt) indlysende, centralt vilkår tage stilling til den aftalte hovedtidsplan for rådgiverens udførelse af opgaven og eventuelle mellemfrister. At der efter ABR 18 skal fastsættes frister for rådgivning, er endnu et ud- tryk for den leverandørtilgang og harmonisering i forhold til AB 18, som AB- reformen afspejler. Xxxxxx Xxxxxx: Teknikeraftalen. Almindelig del (1984), anførte om tidsfrister for teknisk rådgivning: »Lige så naturlig fastsættelsen af tidsfrister forekommer i forbindelse med udførelse af entrepriser, som på forhånd er eksakt defineret i relation til indhold og omfang, lige så unaturligt forekommer det at tale om tidsbunden rådgivning. Tanken om, at man skal binde rådgiveren til at udføre sin rådgivning inden for et nærmere defineret tidsrum, uanset rådgivningsaftalens indhold, er i strid med rådgivningens na- tur.« ABR 89, punkt 5.1, var i nogen grad i tråd med disse synspunkter, idet der alene var lagt op til, at der eventuelt i aftalen kunne fastsættes tidsfrister for rådgivers løsning af opgaven. Når ABR 18 på dette punkt lægger sig tæt op ad entrepriserettens mere strikte krav om tidsfrister, skal det dog fortsat ikke overses, at tilsvarende fri- ster for rådgiveropgaver undertiden kan være malplaceret. Dette gælder ikke mindst i de tidlige faser (programmering af forslagsfaserne), hvor selve opga- ven i en vis forstand er under udvikling, blandt andet typisk i tæt dialog med bygherre og eventuelle brugere mv. Harmoniseringen mellem AB og ABR kan derfor i praksis ikke altid træk- kes helt i bund. Hovedtidsplanen indeholder en overordnet tidsplan for hovedaktiviteterne. Herved adskiller hovedtidsplanen sig fra ydelsesplanen, som mere specifikt skal tidsfæste de enkelte aktiviteter og dele af aktiviteter, som indgår i rådgi- verens samlede ydelse, jf. ABR 18 § 12. Både hovedtidsplanen og eventuelle mellemfrister skal i øvrigt være inde- holdt i udbudsmaterialet ved udbud af rådgivningsydelsen, jf. § 5, stk. 2. Rent terminologisk opererer ABR 18 alene med »den aftalte hovedtids- plan«. AB 18 og ABT 18 definerer derimod tillige udtrykkeligt den hoved- tidsplan, som skal indeholdes i udbudsmaterialet, men som senere afløses af den aftalte hovedtidsplan, jf. AB 18 § 4, stk. 4 og § 6, stk. 2 samt ABT 18 § 4, stk. 3 og § 6, stk. 2. Der er tale om en lapsus, når der i XX.Xxx., s. 237, henvises til »ABR § 6, stk. 4« som grundlag for ændringerne til hovedtidsplanen i form af den aftalte hovedtidsplan. Når ...