Rådgiverens hæftelse for underrådgivere. Når rådgiveren kontraherer med en underrådgiver efter § 7, stk. 1, indebærer dette hverken kreditor- eller debitorskifte (skyldnerskifte). Et debitorskifte kræver under alle omstændigheder bygherrens samtykke efter dansk rets almindelige regler. Rådgiveren hæfter derfor fortsat over for bygherren for underrådgiverens eventuelle fejl og forsømmelser mv. At rådgiveren skal betale for og hæfter for sine underrådgivere følger af forholdets natur. Den udtrykkelige bestemmelse herom i ABR 89, punkt 2.4.5, 2. pkt., er derfor også udeladt af ABR 18 som overflødig. Om selve af- grænsningen mellem underrådgivere, som rådgiveren hæfter for, og andre rådgivere, fx siderådgivere, som rådgiveren ikke hæfter for, henvises til afsnit 1 ovenfor. Tilsvarende vil rådgiveren som udgangspunkt kunne videreføre bygher- rens eventuelle krav ved misligholdelse af rådgiveraftalen mod underrådgive- ren, i det omfang der i øvrigt er kongruens i de kontraktlige forpligtelser, og underrådgiverens misligholdelse er hovedårsag eller medvirkende årsag til kravet mod rådgiveren. Den almindelige erstatningsretlige hovedårsagslære er også gældende for sådanne regreskrav. Se for eksempel KFE 2003.198 VBA, hvor hovedårsags- læren førte til frifindelse af en underentreprenør for hovedentreprenørens re- greskrav for det erstatningskrav, som hovedentreprenøren var pålagt i forhold til bygherren. Rådgiverhæftelsen for underrådgivere må ikke sammenblandes med det såkaldte kædeansvar, som i de seneste år har opnået betydelig bevågenhed i både lovgivning og aftalepraksis. Se bl.a. xxxxx Xxxxx-Xxxxxx Xxxxx og Xxxx Xxxxxxx: Kædeansvar (2017). Kædeansvaret er et EU-retligt begreb, som omfatter en mulig hæftelse i forhold til underleverandørers lønmodtagere, herunder en forpligtelse til at sikre disses arbejdsvilkår og løntilgodehavender. I praksis har et sådant kæ- deansvar primært relevans for entrepriser, og kun i begrænset omfang for rådgivning. Der ses dog i aftalepraksis eksempler på regulering af kædeansvar gennem kontraktbestemmelser også i rådgiveraftaler, bl.a. i forbindelse med andre så- kaldte sociale klausuler, herunder sædvanlige arbejdsklausuler vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, beskæftigelse af praktikanter, lærlinge o.lign. Det skal understreges, at ABR 18 ikke regulerer et sådant kædeansvar. Den nye, særegne bestemmelse i § 55, stk. 3 om samfundsansvar kan dog efter om- stændighederne også omfatte særlige vilkår om kædeansvar. Rådgiveren skal i øvrigt selv være opmærksom på, at den ...
