Common use of Inddragelse og samarbejde med eksterne parter Clause in Contracts

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. De fleste forskningsaktiviteter på fødevareområdet udføres i samarbejde med industri- eller forskningspartnere, og der er stort fokus på formidling, udvikling, demonstration og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og sam- fund. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 59 % målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og spildprodukter er nogle af de parametre, som der er fokus på. En mulighed kan f.eks. være at erstatte animalske ingredienser med plantebaserede. Det sker bl.a. i et forskningsprojekt, hvor forskere fra AU samarbejder med virksomheden NEXUS A/S. Formålet er her at undersøge muligheden for at an- vende kikærtevand i visse fødevarer, hvor man ellers ville anvende æggehvide. Et andet vigtigt fokusområde, er forskning, som sigter mod at forbedre fødevareprodukternes sundhedsmæssige værdi. I forskningsprojekt RENEW samarbejder forskere fra AU og andre universiteter med virksomheden Arla Foods Ingredients om at udvikle en ny type ingrediens, der skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til at reducere det store antal af knoglebrud, der hvert år bety- der utallige sygehusindlæggelser, sygedage og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange mennesker. Samtidig er det også med til at sikre en optimeret ressourceudnyttelse i mejeriindustrien, da man kan bruge spildprodukter fra ostepro- duktionen.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. De fleste forskningsaktiviteter på fødevareområdet udføres i samarbejde med industri- og/eller andre forskningspartnere, og der er stort fokus på formidling, udvikling, demonstration og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og sam- fundsamfund. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma virksomheder eller organisationorganisationer) var ca. 59 % 64 %’, målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bæredygtig fødevareproduktion, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og spildprodukter madspild samt øget biodiversitet er nogle af de parametre, som der er fokus på. En mulighed kan f.eks. være at erstatte Yderligere er der et reduceret fokus på animalske ingredienser med plantebaserede. Det sker bl.a. i fødevarer og et forskningsprojektøget fokus på nye og alternative proteinkilder, hvor forskere fra AU samarbejder med virksomheden NEXUS A/S. Formålet er her at undersøge muligheden der har et mindre klimaaftryk og samtidig lever op til forbrugernes accept for at an- vende kikærtevand i visse forskellige plantebaserede fødevarer, hvor man ellers ville anvende æggehvide. Et andet vigtigt fokusområde, fokusområde er forskning, som sigter mod at forbedre fødevareprodukternes sundhedsmæssige værdiudnytte madspild fra fødevareproduktionen. I forskningsprojekt RENEW samarbejde med AU har destilleriet Njord startet projektet ’Sustainable Ginventions’. Formålet var at undersøge restvand og fraktioner af smagsgivere og forsøge at finde ud af, hvordan begge dele mest optimalt genanvendes og kommer i spil i nye produkter. Altså, om det faktisk er muligt og kan betale sig at arbejde med en bæredygtig cirkulær produktion, også når det kommer til produkter, der er designet til komplekse og spændende smagsoplevelser. Et andet initiativ i den grønne omstilling er udvikling og implementering af bæredygtig emballage. Særligt hvis denne emballage samtidig kan afhjælpe madspild. Det er, hvad forskere fra FOOD håber at opnå ved at omdanne brødaffald, der er en af de typer af madspild, der påvirker miljøet mest negativt, til emballage. Målsætningen med projektet, som kører i 2022, er at skabe prototyper, der kan fungere som højtydende og fuldt nedbrydeligt emballeringsmateriale, samt at få en forståelse af strukturen og de fysisk- kemiske egenskaber af disse. Det er dog ikke kun vigtigt at gøre vores emballage grønnere. Forbrugerne i de europæiske lande skal blive bedre til at sortere og bortskaffe fødevareemballager på en mere bæredygtig måde. I projektet InformPack, der er finansieret af EIT Food, samarbejder forskere fra AU og andre universiteter med virksomheden Arla Foods Ingredients en række internationale partnere om at gøre det nemmere for Europæiske forbrugere at affaldssorterer ved at udvikle en ny type ingrediensrække videnbaserede kampagner. Forskere fra FOOD er således involverede i en lang række af nationale og internationale samarbejder, der skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til at reducere det store antal af knoglebrudser på mere bæredygt ig indpakning, der hvert år bety- spænder meget vidt, fra bæredygtige materialer til fokus på at mindske madspild. Særligt er de ledere af CIRCULABILITY, en COST action under EU, hvor der utallige sygehusindlæggelserforskes i fremtidens emballageløsninger. FOOD og CiFOOD er sammen med Aarhus By, sygedage Agro Food Park og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange menneskerRegion Midtjylland udnævnt som såkaldt Food CityLab under det EU-finansierede FoodCLIC ’Integrated urban FOOD policies – developing sustainability Co-benefits, spatial Linkages, social Inclusion and sectoral Connections to transform food systems in city-regions’. Samtidig Formålet er det også at ruste fødevaresystemer til fremtiden ved at styrke forbindelsen til lokalsamfundene. CityLab vil bl.a. holde workhops med til deltagelse af forbrugerrepræsentanter, NGO’er og industriaktører. Fokus vil være at sikre etablere en optimeret ressourceudnyttelse forståelse for forbindelsen mellem fødevarer og velvære, og hvordan fødevarer kan levere funktionalitet udover basal næring. Der udnyttes synergier i mejeriindustriensnitfladerne mellem forskning, da man kan bruge spildprodukter fra ostepro- duktionenrådgivning og erhvervssamarbejde, og en stor del af forskningen udføres i samarbejde med vidensinstitutioner og virksomheder inden for fødevarer og landbrug.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. De fleste forskningsaktiviteter Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ-ver en grøn omstilling i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på fødevareområdet udføres i husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægter, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag for, at husdyrbruget kan nå klima- og miljømålene samtidig med at produktion og arbejdspladser bevares. I forlæn- gelse herafer der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med industri- eller forskningspartnere, såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og der er stort fokus på formidling, udvikling, demonstration offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og sam- fundrådgivningssamarbejde. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt eks-ternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 59 48 % på Hus- dyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og spildprodukter er nogle Et af de parametreperspektivrige forskningsområder er cirkulær bioøkonomi, hvor der på husdyrområdet bl.a. arbejdes med udvin- ding og anvendelse af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU,samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsråd- givningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Re- gion Midtjyllands Udvik-lingsprogram for Bioøkonomi, som er gennemført i 2017-2020. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inkl. et projekt om fødeva- reingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfoder. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der er fokus påhavde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. En mulighed kan f.eksDCA og Agro Busi- ness Park samarbejder vedr. være at erstatte animalske ingredienser en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområ- der, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettedeinitiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med plantebaseredeforskellige danske og internationale partnere i en række forskningspro- jek-ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfonds- projekterhos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgifts- fonden. Det sker Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i et forskningsprojektforskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord-brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrel- ser. Pa-nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivendesamfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020, hvor forskere universitetet har samarbejdet med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv-nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra AU samarbejder MST, SEGES og In- stitut for Fødevare- ogRessourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og Fødevareministe- riet, Fødevarestyrelsenog dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug i samarbejde med virksomheden NEXUS A/S. Formålet er her at undersøge muligheden bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne for at an- vende kikærtevand understøtte forskningen og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led i visse fødevarerbyggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty-rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ellers ville anvende æggehvideser på effek- ten af forskellige fodringstrategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer. Et andet vigtigt fokusområdeI intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er forskningspe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hid- til har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som sigter mod ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side væretforventet, at forbedre fødevareprodukternes sundhedsmæssige værditiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. I forskningsprojekt RENEW samarbejder forskere Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Trans- port af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra AU FVST og andre universiteter med virksomheden Arla Foods Ingredients om at udvikle en ny type ingrediens, der skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til at reducere det store antal af knoglebrud, der hvert år bety- der utallige sygehusindlæggelser, sygedage og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange mennesker. Samtidig er det også med til at sikre en optimeret ressourceudnyttelse i mejeriindustrien, da man kan bruge spildprodukter fra ostepro- duktionenAU.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. De fleste forskningsaktiviteter Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ- ver en grøn omstilling i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på fødevareområdet udføres i husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægter, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag for, at husdyrbruget kan nå klima- og miljømålene samtidig med at produktion og arbejdspladser bevares. I forlængelse heraf er der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med industri- eller forskningspartnere, såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og der er stort fokus på formidling, udvikling, demonstration offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og implementering af forskningsresultater til fordel for industri og sam- fundrådgivningssamarbejde. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eksternt eks- ternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 59 48 % på Hus- dyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og spildprodukter er nogle Et af de parametreperspektivrige forskningsområder er cirkulær bioøkonomi, hvor der på husdyrområdet bl.a. arbejdes med udvin- ding og anvendelse af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU, samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsrådgivningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Region Midtjyllands Udvik- lingsprogram for Bioøkonomi, som er gennemført i 2017-2020. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inkl. et projekt om fødevareingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfoder. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der er fokus påhavde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. En mulighed kan f.eksDCA og Agro Business Park samarbejder vedr. være at erstatte animalske ingredienser en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområder, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med plantebaseredeforskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgiftsfonden. Det sker Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i et forskningsprojektforskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelser. Pa- nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivende samfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020, hvor forskere universitetet har samarbejdet med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv- nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra AU samarbejder MST, SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug i samarbejde med virksomheden NEXUS A/S. Formålet er her at undersøge muligheden bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne for at an- vende kikærtevand understøtte forskningen og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led i visse fødevarerbyggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty- rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ellers ville anvende æggehvideser på effek- ten af forskellige fodringstrategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer. Et andet vigtigt fokusområdeI intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er forskningspe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som sigter mod ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side været forventet, at forbedre fødevareprodukternes sundhedsmæssige værditiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. I forskningsprojekt RENEW samarbejder forskere Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Transport af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra AU FVST og andre universiteter med virksomheden Arla Foods Ingredients om at udvikle en ny type ingrediens, der skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til at reducere det store antal af knoglebrud, der hvert år bety- der utallige sygehusindlæggelser, sygedage og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange mennesker. Samtidig er det også med til at sikre en optimeret ressourceudnyttelse i mejeriindustrien, da man kan bruge spildprodukter fra ostepro- duktionenAU.