Common use of Inddragelse og samarbejde med eksterne parter Clause in Contracts

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ- ver en grøn omstilling i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægter, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag for, at husdyrbruget kan nå klima- og miljømålene samtidig med at produktion og arbejdspladser bevares. I forlængelse heraf er der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og rådgivningssamarbejde. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eks- ternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 48 % på Hus- dyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. Et af de perspektivrige forskningsområder er cirkulær bioøkonomi, hvor der på husdyrområdet bl.a. arbejdes med udvin- ding og anvendelse af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU, samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsrådgivningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Region Midtjyllands Udvik- lingsprogram for Bioøkonomi, som er gennemført i 2017-2020. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inkl. et projekt om fødevareingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfoder. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der havde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. DCA og Agro Business Park samarbejder vedr. en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområder, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med forskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgiftsfonden. Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i forskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelser. Pa- nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivende samfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020, hvor universitetet har samarbejdet med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv- nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra MST, SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug i samarbejde med bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne for at understøtte forskningen og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led i byggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty- rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ser på effek- ten af forskellige fodringstrategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer. I intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er spe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side været forventet, at tiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Transport af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra FVST og AU.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ- ver en grøn omstilling De fleste forskningsaktiviteter på fødevareområdet udføres i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægtersamarbejde med industri- eller forskningspartnere, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA der er stort fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag forformidling, at husdyrbruget kan nå klima- udvikling, demonstration og miljømålene samtidig med at produktion implementering af forskningsresultater til fordel for industri og arbejdspladser bevares. I forlængelse heraf er der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og rådgivningssamarbejdesam- fund. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eks- ternt eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 48 59 % på Hus- dyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. Et I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og spildprodukter er nogle af de perspektivrige forskningsområder er cirkulær bioøkonomi, hvor der på husdyrområdet bl.a. arbejdes med udvin- ding og anvendelse af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU, samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsrådgivningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Region Midtjyllands Udvik- lingsprogram for Bioøkonomiparametre, som der er gennemført i 2017-2020fokus på. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inklEn mulighed kan f.eks. et projekt om fødevareingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfodervære at erstatte animalske ingredienser med plantebaserede. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der havde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. DCA og Agro Business Park samarbejder vedr. en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområder, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med forskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgiftsfonden. Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde Det sker bl.a. i forskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelser. Pa- nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivende samfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020et forskningsprojekt, hvor universitetet har samarbejdet forskere fra AU samarbejder med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv- nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra MST, SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug i samarbejde med bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne virksomheden NEXUS A/S. Formålet er her at undersøge muligheden for at understøtte forskningen og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led an- vende kikærtevand i byggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty- rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøgvisse fødevarer, hvor man ser på effek- ten af forskellige fodringstrategierellers ville anvende æggehvide. Et andet vigtigt fokusområde, er forskning, som har sigter mod at forbedre fødevareprodukternes sundhedsmæssige værdi. I forskningsprojekt RENEW samarbejder forskere fra AU og andre universiteter med virksomheden Arla Foods Ingredients om at udvikle en ny type ingrediens, der skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til formål at reducere metanudskillelsen det store antal af knoglebrud, der hvert år bety- der utallige sygehusindlæggelser, sygedage og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange mennesker. Samtidig er det også med til at sikre en optimeret ressourceudnyttelse i mejeriindustrien, da man kan bruge spildprodukter fra køer. I intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er spe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side været forventet, at tiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Transport af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra FVST og AUostepro- duktionen.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ- ver en grøn omstilling De fleste forskningsaktiviteter på fødevareområdet udføres i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægtersamarbejde med industri- og/eller andre forskningspartnere, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA der er stort fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag forformidling, at husdyrbruget kan nå klima- udvikling, demonstration og miljømålene samtidig med at produktion implementering af forskningsresultater til fordel for industri og arbejdspladser bevares. I forlængelse heraf er der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og rådgivningssamarbejdesamfund. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eks- ternt eksternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma virksomheder eller organisationorganisationer) var ca. 48 % på Hus- dyrområdet 64 %’, målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. Et I samarbejdet med fødevarevirksomhederne er der stigende fokus på grøn omstilling i fødevareproduktionen. Reduktion i udledningen af klimagasser, bæredygtig fødevareproduktion, bedre udnyttelse af ressourcer, sidestrømme og madspild samt øget biodiversitet er nogle af de perspektivrige forskningsområder parametre, som der er fokus på. Yderligere er der et reduceret fokus på animalske fødevarer og et øget fokus på nye og alternative proteinkilder, der har et mindre klimaaftryk og samtidig lever op til forbrugernes accept for forskellige plantebaserede fødevarer. Et andet vigtigt fokusområde er forskning, som sigter mod at udnytte madspild fra fødevareproduktionen. I samarbejde med AU har destilleriet Njord startet projektet ’Sustainable Ginventions’. Formålet var at undersøge restvand og fraktioner af smagsgivere og forsøge at finde ud af, hvordan begge dele mest optimalt genanvendes og kommer i spil i nye produkter. Altså, om det faktisk er muligt og kan betale sig at arbejde med en bæredygtig cirkulær bioøkonomiproduktion, også når det kommer til produkter, der er designet til komplekse og spændende smagsoplevelser. Et andet initiativ i den grønne omstilling er udvikling og implementering af bæredygtig emballage. Særligt hvis denne emballage samtidig kan afhjælpe madspild. Det er, hvad forskere fra FOOD håber at opnå ved at omdanne brødaffald, der er en af de typer af madspild, der påvirker miljøet mest negativt, til emballage. Målsætningen med projektet, som kører i 2022, er at skabe prototyper, der kan fungere som højtydende og fuldt nedbrydeligt emballeringsmateriale, samt at få en forståelse af strukturen og de fysisk- kemiske egenskaber af disse. Det er dog ikke kun vigtigt at gøre vores emballage grønnere. Forbrugerne i de europæiske lande skal blive bedre til at sortere og bortskaffe fødevareemballager på en mere bæredygtig måde. I projektet InformPack, der er finansieret af EIT Food, samarbejder forskere fra AU med en række internationale partnere om at gøre det nemmere for Europæiske forbrugere at affaldssorterer ved at udvikle en række videnbaserede kampagner. Forskere fra FOOD er således involverede i en lang række af nationale og internationale samarbejder, der ser på mere bæredygt ig indpakning, der spænder meget vidt, fra bæredygtige materialer til fokus på at mindske madspild. Særligt er de ledere af CIRCULABILITY, en COST action under EU, hvor der på husdyrområdet forskes i fremtidens emballageløsninger. FOOD og CiFOOD er sammen med Aarhus By, Agro Food Park og Region Midtjylland udnævnt som såkaldt Food CityLab under det EU-finansierede FoodCLIC ’Integrated urban FOOD policies – developing sustainability Co-benefits, spatial Linkages, social Inclusion and sectoral Connections to transform food systems in city-regions’. Formålet er at ruste fødevaresystemer til fremtiden ved at styrke forbindelsen til lokalsamfundene. CityLab vil bl.a. arbejdes holde workhops med udvin- ding deltagelse af forbrugerrepræsentanter, NGO’er og anvendelse industriaktører. Fokus vil være at etablere en forståelse for forbindelsen mellem fødevarer og velvære, og hvordan fødevarer kan levere funktionalitet udover basal næring. Der udnyttes synergier i snitfladerne mellem forskning, rådgivning og erhvervssamarbejde, og en stor del af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU, samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsrådgivningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Region Midtjyllands Udvik- lingsprogram for Bioøkonomi, som er gennemført i 2017-2020. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inkl. et projekt om fødevareingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfoder. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der havde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. DCA og Agro Business Park samarbejder vedr. en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområder, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med forskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og Pelsdyrafgiftsfonden. Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i forskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelser. Pa- nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivende samfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020, hvor universitetet har samarbejdet med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv- nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra MST, SEGES og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug forskningen udføres i samarbejde med bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne vidensinstitutioner og virksomheder inden for at understøtte forskningen fødevarer og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led i byggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty- rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ser på effek- ten af forskellige fodringstrategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer. I intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er spe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side været forventet, at tiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Transport af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra FVST og AUlandbrug.

Inddragelse og samarbejde med eksterne parter. Danmark har forpligtet sig til leve op til målsætninger om klimaneutralitet, miljø og biodiversitet. Indfrielse af målene kræ- kræ-ver en grøn omstilling i hele samfundet og herunder landbrug og fødevareproduktion. Særligt på husdyrområdet, er det en omstilling, som kan indebære tab af arbejdspladser og eksportindtægter, og derfor kræver en væsentlig større forsk- ningsindsats for at imødegå denne udfordring. Som følge af aftalen mellem MFVM og AU har forskningen ved DCA fokus på at skabe det vidensmæssige grundlag for, at husdyrbruget kan nå klima- og miljømålene samtidig med at produktion og arbejdspladser bevares. I forlængelse heraf er forlæn- gelse herafer der iværksat en række samarbejdsprojekter, hvor forskere fra AU arbejder sammen med virksomheder og vidensinsti- tutioner med henblik på at reducere klima- og miljøaftrykket fra husdyrproduktionen. I det hele taget har DCA-institutterne et bredt samarbejde med såvel danske som internationale partnere fra både det private erhvervsliv og offentlige virksomheder vedr. forskellige former for forsknings- og rådgivningssamarbejde. Ved at mærke alle projekter, som har deltagelse og medfinansiering fra erhvervet i bred forstand viser det sig, at andelen af eks- eks-ternt finansierede projekter med direkte involvering af en erhvervspartner (firma eller organisation) var ca. 48 % på Hus- dyrområdet målt på omsætning af konkurrenceudsatte midler. Et af de perspektivrige forskningsområder er cirkulær bioøkonomi, hvor der på husdyrområdet bl.a. arbejdes med udvin- ding og anvendelse af protein fra grøn biomasse. Indsatsen gennemføres som led i rammeaftalen mellem MFVM og AU, ,samtidig med at DCA-institutterne har et innovationssamarbejde med virksomheder og landbrugsrådgivningenlandbrugsråd- givningen. Eksem- pelvis har DCA, SEGES og Agro Business Park i fællesskab varetaget operatørfunktionen for Region Re- gion Midtjyllands Udvik- Udvik-lingsprogram for Bioøkonomi, som er gennemført i 2017-2020. Under programmet blev igangsat fire store innovations- samarbejder omkring bioraffinering af grønne biomasser – inkl. et projekt om fødevareingredienser fødeva- reingredienser fra grøn biomasse, fire demonstrationsprojekter vedrørende biogasproduktion, samt tre forprojekter vedrørende anvendelse af biprodukter og alger til kvægfoder. Programmet blev afsluttet med et stort online seminar i oktober 2020 med 185 deltagere, hvoraf over 100 var fra virksomheder. Flere af projekterne, der havde deltagere fra både virksomheder og videninstitutioner, resulterede i etableringen af nye erhvervsvirksomheder. DCA og Agro Business Busi- ness Park samarbejder vedr. en række pro- jekter og har i 2017 indledningsvist identificeret fire særlige indsatsområderindsatsområ- der, hvorunder der vil blive taget erhvervsrettede initiativererhvervsrettedeinitiativer. Program for slutseminar for RM bioøkonomi: xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxx DCA-institutterne arbejder også sammen med forskellige danske og internationale partnere i en række forskningsprojek- forskningspro- jek-ter herunder fx i Horizon2020-projekter, Innovationsfondsprojekter, GUDP-projekter samt en række afgiftsfondsprojekter hos afgiftsfonds- projekterhos fx Kvægafgiftsfonden, Svineafgiftsfonden, Fjerkræafgiftsfonden, Mælkeafgiftsfonden og PelsdyrafgiftsfondenPelsdyrafgifts- fonden. Desuden deltager DCA-personer i bestyrelsesarbejde bl.a. i forskellige landsbrugsorganisationers bestyrelser som fx Videncenter for Svineproduktions forskningsudvalg og afgiftsfondsbestyrelser. En opgørelse fra 2015 viste, at medarbejdere fra DCA-institutterne deltager i over 60 forskellige faste fora, hvori det jord- jord-brugsrelaterede erhvervsliv er repræsenteret herunder forskellige kontaktudvalg for landbrugsplanteområdet samt inden for kvæg, svin, fjerkræ og pelsdyr. Som yderligere eksempler kan nævnes deltagelse i sektorudvalg, branche-udvalg, kontaktudvalg, sektorforsøgsudvalg, forskningsudvalg og følgegrupper. For eksempel er der AU/DCA deltagelse i forsk- ningsudvalg, nævn, råd, kompetencegrupper, komiteer, afgiftsfonde, task forces m.m. På det mere strategiske plan inddrager AU/DCA eksterne samarbejdspartnere via sit Rådgivende Panel, der består af repræsentanter fra erhvervs- og interesseorganisationer inden for landbrug og fødevarer samt fra MFVM’s styrelserstyrel- ser. Pa- Pa-nelet har til opgave at rådgive om centrets overordnede vision og strategi, herunder forskningens relevans i forhold til samfundets fremtidige rådgivningsbehov, nationale og internationale forskningstemaer, formidling af viden til omgivende samfundomgivendesamfund, samt rammerne for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Som eksempler fra 2020, hvor universitetet har samarbejdet med erhvervspartnere i MFVM-rettede tiltag kan bl.a. næv- næv-nes: - Deltagelse i Normudvalget vedr. gødning, som også har repræsentanter fra MST, SEGES og Institut In- stitut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ogRessourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet - Deltagelse i Videncenter for Dyrevelfærd, som også har deltagere fra Miljø- og FødevareministerietFødevareministe- riet, Fødevarestyrelsen og Fødevarestyrelsenog dyrevelfærdsforskere på Københavns Universitet og Århus Universitet - Deltagelse i vurderingsarbejdet af miljøteknologier til det primære jordbrug i samarbejde med bl.a. LBST Forskningen på husdyrområdet kræver en løbende fornyelse af forsøgsfaciliteterne for at understøtte forskningen og det store ambitionsniveau på området. I 2020 kunne Institut for Husdyrforskning indvie nye kvægforskningsfaciliteter på AU Foulum. Tidligere blev forskningen gennemført på to forskellige adresser, men er nu samlet på Burrehøjvej. Som led i byggeriet er der opført tre nye stalde. Det er først og fremmest en ny kostald med sengebåse, computersty- computersty-rede foderkasser og plads til 96 køer. Dernæst er der bygget ny intensivstald med bl.a. fire klimakamre, hvor der er mulighed for at opsamle køernes udån- dingsluft og blandet andet måle udskillelse af metan. Det kan eksempelvis være relevant i forsøg, hvor man ser på effek- ten af forskellige fodringstrategier, som har til formål at reducere metanudskillelsen fra køer. I intensivstalden er der endvidere 20 bokse til enkeltdyr. Her er tale om bokse, der, som det første sted i verden, er spe- cial-designet til fistulerede forsøgskøer. De nye bokse giver dyrene mulighed for at bevæges sig frit i boksen, hvor de hidtil hid- til har skullet stå bundne af hensyn til ikke at beskadige fistlerne. Det tredje nye staldanlæg er en såkaldt fleksstald. Denne stald vil bl.a. blive anvendt til adfærdsstudier, som ofte kræver en alternativ staldindretning og nogle gange en testarena. Ud over de nybyggede stalde er foderladen blevet tilbygget, så den nu er dobbelt så stor som før, og mandskabsbygnin- gen er blevet opgraderet. Inddragelse af eksterne parter, som beskrevet i tiltag 2-5, jf. Rammeaftalen, foretages af ministeriet, og der foreligger ikke en samlet opgørelser over inddragelser hos DCA. Ifølge arbejdsprogrammet for 2020 har det fra MFVM’s side været forventetværetforventet, at tiltag 2 skulle anvendes til otte opgaver. Det kan nævnes, at der i forbindelse med opgaven ”Transport Trans- port af smågrise, indvendig højde og transportegnethed” er nedsat en styregruppe bestående af medlemmer fra FVST og AU.