Ingen formkrav. Der gælder ikke formkrav til den måde, som aftaledeltagernes samstemmen- de vilje skal have givet sig udslag i. Aftalens juridiske form er således uden betydning. Der kan, men behøver ikke at foreligge en underskrevet og bin- dende skriftlig aftale, der indeholder sanktionsmuligheder eller foranstaltnin- ger til håndhævelse af aftalen. En ikke-underskrevet aftale eller en underskre- vet aftale uden sanktionsmuligheder, men som begge rent faktisk efterleves i praksis, kan også være omfattet af aftalebegrebet. En mundtlig aftale kan også være omfattet, herunder en såkaldt gentle- men’s agreement (jf. erhvervsministerens besvarelse ad KRL 98 af spørgsmål 50 fra Folketingets Erhvervsudvalgsamt f.eks. Domstolens dom i ACF Che- miefarma, sag 41/69, præmis 112, sag T-7/89 Hercules Chemicals, EU:T:1991:75, sag T-112/07, Hitachi, EU:T:2011:342, præmis 112 ff., og sag C-373/14 P, Toshiba, EU:C:2016:26, præmis 23 ff.). Kendetegnende for en »gentlemen’s agreement« er, at den ikke er juridisk, men moralsk binden- de for parterne. Det er med andre ord »irrelevant at undersøge, om virksom- hederne følte sig forpligtet – juridisk, faktisk eller moralsk – til at udvise den aftalte adfærd« (præmis 200 i HFB Holding, sag T-9/99). En stiltiende aftale kan efter omstændighederne også være omfattet af af- talebegrebet, jf. afsnit 12 nedenfor. Afg. af 22.06.2005 PBS A/S’ BasisPakke. En elektronisk produktpakke, der blev stillet rå- dighed for pengeinstitutterne til brug for administrationen af såkaldte indløsningsaftaler mellem indløser (pengeinstitutterne) og betalingsmodtager (forretningerne) blev anset for en aftale. Den elektroniske produktpakke indgik dog i en overordnet aftale mellem PBS og pengeinstitutterne om håndteringen af indløsningsaftaler. Standardsalgsbetingelser, der indgår i et forretningsforhold mellem en leve- randør og dennes kunder, kan også være omfattet af aftalebegrebet (jf. afg. af 27.01.1999 Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår) − se nærmere afsnit 12 om ensidige foranstaltninger. Den omstændighed, at en konkurrencebegrænsende aftale er optaget i et retsforlig, ses ikke at lovliggøre aftalen: I sagen Bayer mod Süllhöfer, sag 65/86, havde Kommissionen anført, at en ikke- angrebsklausul i en patentlicensaftale principielt kunne anses for en konkurrencebegræns- ning, men at klausulen var forenelig med artikel 101, stk. 1, når den var optaget i en aftale, som skulle bringe en verserende retssag til ophør. Dette blev afvist af Domstolen, der an- førte,...
