Kemisk produktsikkerhed. 3. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
Kemisk produktsikkerhed. Rådgivningen omfatter toksikologiske vurderinger, enten som led i aktuelle problemstillinger vedrørende kemiske stoffer, bekæmpelsesmidler eller genmodificerede planter, dyr og mikroorganismer (GMO), eller som led i det internationale arbejde med testning og/eller vurdering af kemikalier, bekæmpelsesmidler og GMO. Dette omfatter også bistand til fast- sættelse af sundhedsbaserede grænseværdier for kemiske stoffer i jord, luft og vand, bistand til stofvurderinger under REACH og deltagelse i ekspertgrupper. Arbejdet omfatter desuden udvikling af testmetoder, (Q)SAR og vurderingsprin- cipper (eksempelvis vejledninger, adverse outcome pathways (AOP), m.v.) samt rådgivning inden for disse områder. Indsatsområdet omfatter et analytisk-kemisk beredskab der ud over funktion som nationalt referencelaboratorium også kan levere kemiske data både ved specifikke problemer og som kortlægning af fødevarer som grundlag for risikovurde- ring. DTU Fødevareinstituttet er i relation til EU Kontrolforordningen udpeget af Fødevarestyrelsen som nationalt referencela- boratorium for de fleste kemiske parametre i fødevarer. Instituttet er desuden af EU Kommissionen udpeget som EU Community referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foderstoffer. Aktiviteten indebærer, at instituttet varetager og opretholder et analytisk beredskab, kan gennemfører offentlige kontrolopgaver samt verificerer analyseresultater i nødvendigt omfang. Endvidere yder instituttet projektledelse og/eller deltagelse i Fødevarestyrelsens laboratorieopgaver, herunder metodeudvikling, projektbeskrivelser og rapporter samt deltagelse i møder, workshops, præstationsprøvninger mv. Endvidere deltager instituttet i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering. En forudsætning for varetagelsen af referencelaboratoriefunktionen er, at DTU Fødevareinstituttet opretholder en ISO17025 akkreditering. Indenfor ernæring og kemisk fødevaresikkerhed omfatter akkrediteringen en lang række meto- der til bestemmelse af næringsstoffer og kemiske forureninger i fødevarer, samt fleksibelt akkrediteringsområde for stør- stedelen af de akkrediterede metoder. DTU Fødevareinstituttet er desuden ISO 17043 akkrediteret til udbud af præstati- onsprøvninger for pesticidrester i korn, korn produkter og foderstoffer. DTU Fødevareinstituttet foretager en direktiv-bestemt indrapportering af moniteringsdata for kemiske forureninger, her- under restindhold af pesticider og lægemidler samt efterspurgte forureni...
Kemisk produktsikkerhed. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 0,6 3,4 1,9 - Ernæring 0,0 0,0 0,0 0,3 MIM/FVM Bevilling i alt I alt 143,5 144,6 143,3 141,4 = MIM/FVM Rammebevilling + MIM/FVM Kemisk fødevaresikkerhed 44,1 43,4 43,6 43,8 Særbevilling + MFVM tilkøb Kemisk produktsikkerhed 18,7 19,0 19,7 18,5 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 47,2 49,3 47,4 45,9 Ernæring 33,5 32,9 32,6 33,2 MIM/FVM Konkurrence I alt 1,1 1,9 0,2 5,8 Kemisk fødevaresikkerhed 0,0 0,0 0,0 0,8 Kemisk produktsikkerhed 0,4 1,4 -0,1 -0,1 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 0,3 0,0 0,0 4,5 Ernæring 0,4 0,6 0,2 0,8 Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) I alt 66,8 60,6 58,9 57,3 Kemisk fødevaresikkerhed 22,8 27,4 29,6 29,4 Kemisk produktsikkerhed 2,7 3,5 4,1 5,2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 35,9 22,3 18,3 19,1 Ernæring 5,4 7,4 7,0 3,5 = MIM/FVM Bevilling i alt + MIM/FVM Kemisk fødevaresikkerhed 66,9 70,8 73,1 74,0 Konkurrence + Andre indtægter Kemisk produktsikkerhed 21,9 23,8 23,7 23,7 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 83,4 71,6 65,7 69,5 Ernæring 39,3 40,8 39,8 37,5 Gearingsfaktor I alt 54% 52% 50% 45% = (Andre indtægter + MIM/FVM konkurrence) Kemisk fødevaresikkerhed 67% 82% 101% 70% / MIM/FVM Rammebevilling + særbevillingen Kemisk produktsikkerhed 19% 28% 24% 30% Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 87% 54% 45% 51% Ernæring 17% 25% 23% 13% I 2022 er der en særbevilling til Kemisk fødevaresikkerhed (Kemiindsatsen), Mikrobiologisk fødevaresikkerhed (Veterinærforlig III). For Kemiindsatsen indgår 13,6 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til aktiviteter på kemiområdet, hvoraf 10 mio. kr. er tilført som særaftale og 3,6 mio. kr. er fra den ordinære rammebevilling. De 3,6 mio. kr. figurer her i tabel 1 under rammebevillingen, idet rammebevillingen bruges til at se på den procentuelle fordeling mellem de fire indsatsområder. For Veterinærforlig III indgår 4,2 mio. kr. i 2022 til forsat udvikling af indeks for antibiotikaresistens. Under MIM/FVM Konkurrence, indsatsområde kemisk produktsikkerhed optræder der for 2022 et beløb på -0,1 mio. kr. Dette skyldes et lukket projekt, som har ført til en negativ indtægt for instituttet. Gearingsfaktoren er her beregnet ved at dele den samlede indtægt fra konkurrenceudsatte midler og andre indtægter med summen af rammebevillingen og særbevillingen for det pågældende år. Størrelsen af gearingsfaktoren er derved afhængig af, hvor mange relevante konkurrenceudsatte midler inden for instituttets forskningsområder der er for instituttet at søge og hvor mange af disse midler institu...
Kemisk produktsikkerhed. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 5,0 3,9 0,2 0,1 Ernæring 2,9 8,0 14,8 11,6 Kemisk fødevaresikkerhed 8,7 8,0 8,1 4,2 Kemisk produktsikkerhed - - - - Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 8,3 2,7 2,8 3,3 Ernæring - - - - Forskning i alt I alt 77,4 70,6 74,0 77,4 Kemisk fødevaresikkerhed 18,8 17,8 24,3 26,2 Kemisk produktsikkerhed 8,4 11,3 8,4 10,2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 32,2 33,0 32,8 30,2 Ernæring 18,0 8,5 8,4 10,8 = Rådgivning i alt + Forskning i alt Kemisk fødevaresikkerhed 44,3 40,9 44,5 38,0 Kemisk produktsikkerhed 18,5 19,6 16,8 17,3 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 51,8 46,0 46,4 41,6 Ernæring 28,8 30,6 32,0 28,8 = Forskning / Anvendelse i alt Kemisk fødevaresikkerhed 42% 44% 55% 69% Kemisk produktsikkerhed 46% 58% 50% 59% Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 62% 72% 71% 73% Ernæring 62% 28% 26% 37% Inden for Kemisk fødevaresikkerhed ses et fald i rådgivningen inden for monitorering samt beredskab. Det har som før nævnt for 2022 fortsat været en udfordring at følge økonomien i forbindelse med DTU’s nye regnskabssystem, idet det ikke har været muligt at få budgetter og regnskabstal trukket ud. Yderligere har en organisationsændring, hvor instituttet ikke længere har afdelinger, gjort at tagging af eksterne projekter nu ligger hos gruppelederne og ikke afdelingschefer. Da det ikke har været muligt at lave den nødvendige budgetopfølgning er disse afvigelser i taggingen desværre ikke blevet opdaget.
Kemisk produktsikkerhed. DTU Fødevareinstituttet har ydet en del rådgivning til Miljøstyrelsen (MST) i forbindelse med REACH arbejdet. Der er inden MST’s deltagelse i Member State Committee-møder afholdt formøder, hvor aktuelle compliance check sager er drøftet, og DTU har ydet rådgivning ift. Danmarks syn på yderligere testning. Der har også været ydet rådgivning ift. til sager diskuteret i Endocrine Disruption (ED) ekspert gruppe (bl.a. om thyreoidea-effekter af stoffet Bis(2-propylheptyl) phthalate ”DPHP”). I forhold til Danmarks igangværende og tidligere stofvurderinger, har der været arbejdet på BADGE sagen, hvor MST har anmodet om nye notater i forhold til nye studier af hormonforstyrrende effekter af stoffet. Der har også været arbejdet på evaluering af nye data fra en tidligere stofvurdering af “1,2-Benzenedicarboxylic acid, benzyl C7-9-branched and linear alkyl esters” (kaldet ’Phthalat 1’). Den nye evidens fra et TG 422 studie er vurderet og evalueret i en WoE med den tidli- gere tilgængelige viden om dette stof. Et udkast til teksten til et Conclusion Document vedr. reproduktionstoksikologi og ED effekter af stoffet er sendt til MST. Der er endvidere foretaget en undersøgelse af tilgængelige data og muligheden for at foretage en vurdering af BHA’s og BHT’s hormonforstyrrende virkninger. Der har fortsat været aktivitet vedr. sundhedsmæssig vurderinger af fund af pesticider og deres metabolitter i boringer og drikkevand, efter der er iværksat en intensiveret screening og overvågning. Endvidere har der løbende været lavet vur- deringer af artikler som afrapporterer en sammenhæng mellem pesticideksponering og forskellige sygdomme – det har især drejet som om børneleukæmier og udviklingsforstyrrelser af hjernen. Der foregår en række aktiviteter på OECD området med indspil til forbedringer af guidelines og guidance, eksempelvis udvikling af guidance for brug af et in vitro battery til at teste for effekter på hjernens udvikling. Endvidere er der indsendt en Adverse Outcome Pathways (AOP) til OECD med titlen ”Perturbed androgen signalling leads to short male anogenital distance”, der blev godt modtaget på EAGMST mødet og er nu officielt tilføjet OECDs ’AOP development programme’. I et samarbejde mellem DTU og MST er der set på muligheden af at kombinere COMET assay med Mikronucleus test. Dette blev fremlagt på EU formøde og WNT (OECD). Efterfølgende anser ECHA det som én test. QSAR rådgivningsaktiviteterne har bl.a. inkluderet en omfattende udvidelse af Danish (Q)SAR Database ...