Kemisk produktsikkerhed eksempelklausuler

Kemisk produktsikkerhed. Rådgivningen omfatter toksikologiske vurderinger, enten som led i aktuelle problemstillinger vedrørende kemiske stoffer, bekæmpelsesmidler eller genmodificerede planter, dyr og mikroorganismer (GMO), eller som led i det internationale arbejde med testning og/eller vurdering af kemikalier, bekæmpelsesmidler og GMO. Dette omfatter også bistand til fast- sættelse af sundhedsbaserede grænseværdier for kemiske stoffer i jord, luft og vand, bistand til stofvurderinger under REACH og deltagelse i ekspertgrupper. Arbejdet omfatter desuden udvikling af testmetoder, (Q)SAR og vurderingsprin- cipper (eksempelvis vejledninger, adverse outcome pathways (AOP), m.v.) samt rådgivning inden for disse områder. Indsatsområdet omfatter et analytisk-kemisk beredskab der ud over funktion som nationalt referencelaboratorium også kan levere kemiske data både ved specifikke problemer og som et led i kortlægning af fødevarer som grundlag for risiko- vurdering. FVST laboratorier og DTU Fødevareinstituttet samarbejder om varetagelse af referencelaboratorieopgaverne i henhold til EU’s forordning 882/2004, artikel 32 i en løbende dialog om, hvor opgaverne mest effektivt kan løses. Instituttet er desu- den af EU Kommissionen udpeget som EU Community referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foder . Aktivite- ten indebærer, at instituttet i samarbejde med FVST’s laboratorier varetager og opretholder et akkrediteret analytisk beredskab der kan gennemføre offentlige kontrolopgaver samt verificerer analyseresultater i nødvendigt omfang. Endvi- dere yder instituttet projektledelse og/eller deltagelse i Fødevarestyrelsens laboratorieopgaver, herunder rådgivning af laboratorierne, til metodeudvikling, projektbeskrivelser og rapporter samt deltagelse i møder, workshops, præstations- prøvninger mv. Endvidere deltager instituttet i samarbejde med FVST’s laboratorier i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering. En forudsætning for varetagelsen af referencelaboratoriefunktionen er, at DTU Fødevareinstituttet og FVST’s laboratori- er opretholder en ISO17025 akkreditering. Indenfor ernæring og kemisk fødevaresikkerhed omfatter akkrediteringen en lang række metoder til bestemmelse af næringsstoffer og kemiske forureninger i fødevarer, samt fleksibelt akkrediterings- område for størstedelen af de akkrediterede metoder. DTU Fødevareinstituttet er desuden ISO 17043 akkrediteret til udbud af præstationsprøvninger for pesticidrester i korn, kornprodukter og fodersto...
Kemisk produktsikkerhed. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 0,6 3,4 1,9 - Ernæring 0,0 0,0 0,0 0,3 MIM/FVM Bevilling i alt I alt 143,5 144,6 143,3 141,4 = MIM/FVM Rammebevilling + MIM/FVM Kemisk fødevaresikkerhed 44,1 43,4 43,6 43,8 Særbevilling + MFVM tilkøb Kemisk produktsikkerhed 18,7 19,0 19,7 18,5 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 47,2 49,3 47,4 45,9 Ernæring 33,5 32,9 32,6 33,2 MIM/FVM Konkurrence I alt 1,1 1,9 0,2 5,8 Kemisk fødevaresikkerhed 0,0 0,0 0,0 0,8 Kemisk produktsikkerhed 0,4 1,4 -0,1 -0,1 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 0,3 0,0 0,0 4,5 Ernæring 0,4 0,6 0,2 0,8 Andre indtægter (ekskl. universitetets midler) I alt 66,8 60,6 58,9 57,3 Kemisk fødevaresikkerhed 22,8 27,4 29,6 29,4 Kemisk produktsikkerhed 2,7 3,5 4,1 5,2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 35,9 22,3 18,3 19,1 Ernæring 5,4 7,4 7,0 3,5 = MIM/FVM Bevilling i alt + MIM/FVM Kemisk fødevaresikkerhed 66,9 70,8 73,1 74,0 Konkurrence + Andre indtægter Kemisk produktsikkerhed 21,9 23,8 23,7 23,7 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 83,4 71,6 65,7 69,5 Ernæring 39,3 40,8 39,8 37,5 Gearingsfaktor I alt 54% 52% 50% 45% = (Andre indtægter + MIM/FVM konkurrence) Kemisk fødevaresikkerhed 67% 82% 101% 70% / MIM/FVM Rammebevilling + særbevillingen Kemisk produktsikkerhed 19% 28% 24% 30% Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 87% 54% 45% 51% Ernæring 17% 25% 23% 13% I 2022 er der en særbevilling til Kemisk fødevaresikkerhed (Kemiindsatsen), Mikrobiologisk fødevaresikkerhed (Veterinærforlig III). For Kemiindsatsen indgår 13,6 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til aktiviteter på kemiområdet, hvoraf 10 mio. kr. er tilført som særaftale og 3,6 mio. kr. er fra den ordinære rammebevilling. De 3,6 mio. kr. figurer her i tabel 1 under rammebevillingen, idet rammebevillingen bruges til at se på den procentuelle fordeling mellem de fire indsatsområder. For Veterinærforlig III indgår 4,2 mio. kr. i 2022 til forsat udvikling af indeks for antibiotikaresistens. Under MIM/FVM Konkurrence, indsatsområde kemisk produktsikkerhed optræder der for 2022 et beløb på -0,1 mio. kr. Dette skyldes et lukket projekt, som har ført til en negativ indtægt for instituttet. Gearingsfaktoren er her beregnet ved at dele den samlede indtægt fra konkurrenceudsatte midler og andre indtægter med summen af rammebevillingen og særbevillingen for det pågældende år. Størrelsen af gearingsfaktoren er derved afhængig af, hvor mange relevante konkurrenceudsatte midler inden for instituttets forskningsområder der er for instituttet at søge og hvor mange af disse midler institu...
Kemisk produktsikkerhed. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 5,0 3,9 0,2 0,1 Ernæring 2,9 8,0 14,8 11,6 Kemisk fødevaresikkerhed 8,7 8,0 8,1 4,2 Kemisk produktsikkerhed - - - - Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 8,3 2,7 2,8 3,3 Ernæring - - - - Forskning i alt I alt 77,4 70,6 74,0 77,4 Kemisk fødevaresikkerhed 18,8 17,8 24,3 26,2 Kemisk produktsikkerhed 8,4 11,3 8,4 10,2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 32,2 33,0 32,8 30,2 Ernæring 18,0 8,5 8,4 10,8 = Rådgivning i alt + Forskning i alt Kemisk fødevaresikkerhed 44,3 40,9 44,5 38,0 Kemisk produktsikkerhed 18,5 19,6 16,8 17,3 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 51,8 46,0 46,4 41,6 Ernæring 28,8 30,6 32,0 28,8 = Forskning / Anvendelse i alt Kemisk fødevaresikkerhed 42% 44% 55% 69% Kemisk produktsikkerhed 46% 58% 50% 59% Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 62% 72% 71% 73% Ernæring 62% 28% 26% 37% Inden for Kemisk fødevaresikkerhed ses et fald i rådgivningen inden for monitorering samt beredskab. Det har som før nævnt for 2022 fortsat været en udfordring at følge økonomien i forbindelse med DTU’s nye regnskabssystem, idet det ikke har været muligt at få budgetter og regnskabstal trukket ud. Yderligere har en organisationsændring, hvor instituttet ikke længere har afdelinger, gjort at tagging af eksterne projekter nu ligger hos gruppelederne og ikke afdelingschefer. Da det ikke har været muligt at lave den nødvendige budgetopfølgning er disse afvigelser i taggingen desværre ikke blevet opdaget.
Kemisk produktsikkerhed. DTU Fødevareinstituttet har ydet en del rådgivning til Miljøstyrelsen (MST) i forbindelse med REACH arbejdet. Der er inden MST’s deltagelse i Member State Committee-møder afholdt formøder, hvor aktuelle compliance check sager er drøftet, og DTU har ydet rådgivning ift. Danmarks syn på yderligere testning. Der har også været ydet rådgivning ift. til sager diskuteret i Endocrine Disruption (ED) ekspert gruppe (bl.a. om thyreoidea-effekter af stoffet Bis(2-propylheptyl) phthalate ”DPHP”). I forhold til Danmarks igangværende og tidligere stofvurderinger, har der været arbejdet på BADGE sagen, hvor MST har anmodet om nye notater i forhold til nye studier af hormonforstyrrende effekter af stoffet. Der har også været arbejdet på evaluering af nye data fra en tidligere stofvurdering af “1,2-Benzenedicarboxylic acid, benzyl C7-9-branched and linear alkyl esters” (kaldet ’Phthalat 1’). Den nye evidens fra et TG 422 studie er vurderet og evalueret i en WoE med den tidli- gere tilgængelige viden om dette stof. Et udkast til teksten til et Conclusion Document vedr. reproduktionstoksikologi og ED effekter af stoffet er sendt til MST. Der er endvidere foretaget en undersøgelse af tilgængelige data og muligheden for at foretage en vurdering af BHA’s og BHT’s hormonforstyrrende virkninger. Der har fortsat været aktivitet vedr. sundhedsmæssig vurderinger af fund af pesticider og deres metabolitter i boringer og drikkevand, efter der er iværksat en intensiveret screening og overvågning. Endvidere har der løbende været lavet vur- deringer af artikler som afrapporterer en sammenhæng mellem pesticideksponering og forskellige sygdomme – det har især drejet som om børneleukæmier og udviklingsforstyrrelser af hjernen. Der foregår en række aktiviteter på OECD området med indspil til forbedringer af guidelines og guidance, eksempelvis udvikling af guidance for brug af et in vitro battery til at teste for effekter på hjernens udvikling. Endvidere er der indsendt en Adverse Outcome Pathways (AOP) til OECD med titlen ”Perturbed androgen signalling leads to short male anogenital distance”, der blev godt modtaget på EAGMST mødet og er nu officielt tilføjet OECDs ’AOP development programme’. I et samarbejde mellem DTU og MST er der set på muligheden af at kombinere COMET assay med Mikronucleus test. Dette blev fremlagt på EU formøde og WNT (OECD). Efterfølgende anser ECHA det som én test. QSAR rådgivningsaktiviteterne har bl.a. inkluderet en omfattende udvidelse af Danish (Q)SAR Database ...

Related to Kemisk produktsikkerhed

  • Sikkerhed 7.1 Databehandleren skal træffe passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen, jf. pkt. 1.2 og pkt. 1.3 ovenfor. 7.2 Sikkerhedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001) skal tillige overholdes, såfremt der er tale om behandling af personoplysninger for den offentlige forvaltning. 7.3 Databehandleren er altid berettiget til at implementere alternative sikkerhedsforanstaltninger under forudsætning af, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger som minimum opfylder eller giver større sikkerhed end de i bilag 1, beskrevne sikkerhedsforanstaltninger. Databehandleren kan ikke uden den Dataansvarliges skriftlige forudgående godkendelse foretage forringelse af sikkerhedsforholdene. 7.4 Hvis Databehandleren er etableret i en anden EU-medlemsstat, skal de bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger, som er fastsat i lovgivningen i den EU-medlemsstat, hvor Databehandleren er etableret, derudover gælde for Databehandleren. Hvis Databehandleren er etableret i en anden EU- medlemsstat, skal Databehandleren således overholde såvel sikkerhedskrav omfattet af gældende lovgivning i Danmark som sikkerhedskrav i Databehandlerens hjemland. Det samme gælder for underdatabehandlere. 7.5 Databehandleren skal efter nærmere aftale med den Dataansvarlige, så vidt muligt, bistå den Dataansvarlige med at sikre overholdelse af forpligtelserne i forordningens artikel 32 (gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger), 35 (foretagelse af konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse) og 36 (forudgående høring). I den forbindelse er Databehandleren berettiget til at fakturere den Dataansvarlige med sin sædvanlige timetakst for al Databehandlerens arbejdstid, som sådan aftale måtte medføre for Databehandleren, ligesom den Dataansvarlige hæfter for eventuel betaling til underdatabehandleren. 7.6 Såfremt det i pkt. 7.5 anførte fører til skærpede sikkerhedsforanstaltninger i forhold til det allerede aftalte mellem Parterne i medfør af denne Aftale, implementerer Databehandleren, så vidt det er muligt, sådanne foranstaltninger, forudsat at Databehandleren modtager betaling herfor, jf. pkt. 7.7 nedenfor. 7.7 Omkostninger forbundet med sådan implementering af foranstaltninger, jf. pkt. 7.6, afholdes af den Dataansvarlige og er således Databehandleren uvedkommende. Databehandleren er endvidere berettiget til at fakturere den Dataansvarlige med sin sædvanlige timetakst for al Databehandlerens arbejdstid, som sådan implementering måtte medføre for Databehandleren, ligesom den Dataansvarlige hæfter for eventuel betaling til underdatabehandleren.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer: a) Fristen for betaling i Rykker 2 er overskredet. Der ses bort fra rykkere vedrørende en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. b) Elleverandøren inden for de seneste 12 afregningsperioder fire (4) gange har overskredet betalingsfristen nævnt i pkt. 16.2.1 med mere end to (2) hverdage. Der ses bort fra overskridelse af en betalingsfrist, der vedrører en faktura, der lyder på mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. c) Elleverandøren har ikke indsendt årsrapport til Erhvervsstyrelsen indenfor de i medfør af årsregnskabsloven gældende frister herfor. d) Elleverandøren opnår en rating, der er lavere end ”normal” efter Experians KOB rating skala eller lavere end ”A” i Bisnodes AAA rating model, dvs. med forhøjet risiko. Kan Elleverandøren dokumentere, at Elleverandøren har opnået en rating, der er ”normal” eller bedre efter Experians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA rating model, skal Elleverand- øren ikke stille sikkerhed efter denne bestemmelse. Elleverandøren skal løbende stille den i sidste punktum nævnte dokumentation til rådighed på Netselskabets anmodning. Hvis der ikke findes en rating på Elleverand- øren/der ikke kan foretages en rating af Elleverandøren, udløser dette også krav om sikkerhed efter d) e) Elleverandøren har negativ egenkapital, jf. selskabets senest offentlig- gjorte årsregnskab. f) Elleverandøren har i to (2) på hinanden følgende år regnskabsmæssigt un- derskud, jf. selskabets senest offentliggjorte årsregnskab, medmindre sel- skabets positive egenkapital i det seneste årsregnskab som minimum udgør to (2) gange det seneste års underskud. Egenkapitalen korrigeres såfremt, der er forbehold i revisionspåtegningen. g) Elleverandøren har – uanset at dette er i overensstemmelsen med års- regnskabslovens regler - undladt at lade sit årsregnskab revidere. h) Elleverandørens senest offentliggjorte årsrapport indeholder revisionspå- tegning med forbehold eller supplerende oplysning om forhold, fx om forbe- hold for fortsat drift (going concern), om at revisionen ikke kan bekræfte den opgivne omsætning, omkostninger eller aktiver, om ulovlige aktionærlån el- ler om manglende rettidig indbetaling af moms eller A-skat, og som giver konkret og ikke-uvæsentlig forøget risikovurdering af selskabets evne til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. 17.1.2 Elleverandørens betaling af Netselskabets tilgodehavende efter Netselskabets afsendelse af krav om sikkerhedsstillelse fritager ikke Elleverandøren fra at stille en krævet sikkerhed i henhold til punkt 17.1.1. 17.1.3 Netselskabet kræver sikkerhed svarende til tre (3) måneders gennemsnitsbeta- ling. Gennemsnitsbetalingen pr. måned udregnes som det seneste års samlede betalinger eksklusive moms delt med 12. Har Elleverandøren endnu ikke opere- ret i det pågældende netområde i 12 måneder, beregnes gennemsnittet forholds- mæssigt på baggrund af det antal måneder, Elleverandøren har opereret i net- området inden for det seneste år. Hvis sikkerhedsstillelsen holdes adskilt fra Netselskabets formue, således at Netselskabet ikke opnår rådighed over sikkerheden, fx ved indsættelse på en spærret bankkonto, opkræves der ikke moms af selve sikkerhedsstillelsen. Begge parter kan kræve sikkerhedens størrelse reguleret, hvis den opkrævede sikkerhedsstillelse afviger fra tre (3) måneders gennemsnitsbetaling med 10 % eller mere. Elleverandøren kan vælge af egen drift at stille en forhøjet sikkerhed (’buffer’), således at sikkerheden ikke nødvendigvis kan kræves reguleret efter ovenstå- ende retningslinjer. Kontant depositum udover Netselskabets forlangende forren- tes dog ikke efter bestemmelsen i 17.1.5. 17.1.4 Netselskabets krav om sikkerhedsstillelse meddeles Elleverandøren ved elektro- nisk post sendt til Elleverandørens officielle emailadresse og stilet til Elleverand- ørens Ansvarlige Ledelse. 17.1.5 Sikkerheden skal stilles som en anfordring i form af a) et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto eller anerkendt pengeinstitut, b) en garanti udstedt af et anerkendt pengeinstitut eller c) moderselskabsgaranti, under forudsætning af at betingelserne i 17.1.6 er opfyldt. Et kontant depositum indbetalt til en af Netselskabet anvist bankkonto forrentes til fordel for Elleverandøren med en rente svarende til bankernes almindelige indlånsrente. Dette gælder også ved negative indlånsrenter. 17.1.6 Sikkerheden kan stilles som en moderselskabsgaranti på betingelse af, at mo- derselskabet som minimum har opnået en rating på ”normal” eller bedre efter Ex- perians KOB rating skala eller ”A” eller bedre efter Bisnodes AAA-rating model, dvs. uden forhøjet risiko, samt at moderselskabet, baseret på seneste offentliggjorte årsregnskab uden indregning af det pågældende datterselskab, kan leve op til følgende 3 betingelser: a) moderselskabets egenkapitalen skal være større end det beløb, der skal stilles garanti for, og b) moderselskabets soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de sam- lede aktiver) skal være minimum 5 %, og c) moderselskabets årsregnskab skal være revideret og uden forbehold eller fremhævelse af forhold. 17.1.7 Et pengeinstitut, som ikke er det af Netselskabet anviste pengeinstitut, hvortil et kontant depositum er indbetalt, eller som har udstedt anfordringsgaranti, jf. punkt 17.1.5, skal have en solvensoverdækning, der på intet tidspunkt må være lavere end 4,0 baseret på Finanstilsynets opgørelsesmetode. Netselskabet kan anmode om at få opdaterede opgørelser over solvensoverdækningen og i særlige tilfælde anmode om, at Elleverandøren dokumenterer, at opgørelsen af solvensoverdæk- ningen er revisorpåtegnet. Såfremt solvensoverdækningen måtte være lavere end 4,0, er Netselskabet berettiget til at stille krav om, at Elleverandøren stiller supplerende sikkerhed. 17.1.8 Sikkerheden skal stilles over for Netselskabet senest fjorten (14) kalenderdage fra datoen for udsendelse af Netselskabets skriftlige begæring herom. 17.1.9 Netselskabet skal frigive eller, i tilfælde af sikkerhed i form af kontant depositum, tilbagebetale den i punkt 17.1.3 anførte sikkerhed, senest 180 kalenderdage fra det tidspunkt, hvor Netselskabet har opnået den pågældende sikkerhed, jf. dog punkt 17.1.10. 17.1.10 Uanset det i punkt 17.1.9 anførte frigiver Netselskabet ikke sikkerheden, såfremt Netselskabet har sendt en eller flere Rykker 1 og/eller Rykker 2 til Elleverand- øren i den i punkt 17.1.9 angivne periode. I dette tilfælde beregnes der en ny pe- riode på 180 kalenderdage fra datoen for fremsendelse af den seneste Rykker 1 eller Rykker 2. Det samme gør sig gældende, hvis forhold nævnt i punkt 17.1.1 fortsat gør sig gældende. 17.1.11 En Elleverandør, der i senest offentliggjorte årsregnskab har regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, kan - såfremt forholdene ændrer sig - lade udarbejde og få revideret et halvårsregnskab. Viser halvårsregnskabet, at der ikke længere er regnskabsmæssigt underskud eller negativ egenkapital, frigives sikkerheden, såfremt betingelserne herfor i 17.1.9 er opfyldt.

  • Ikrafttrædelse og opsigelse Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret som konsekvens af resultatet af overenskomstforhandlingerne med virkning fra 1. marts 2020. Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb. For PostNord Danmark (Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx) For Fagligt Fælles Forbund (Sign. Xxxxxx Xxxxx) Chef XX Xxxx Xxxx Lindkvist Forhandlingssekretær Xxxxxx Xxxxx Post Danmark A/S og Fagligt Fælles Forbund har for postarbejdere og overenskomstan- satte på særlige vilkår indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Denne lokalaftale supplerer lokalaftale nr. 2.3 og 2.4 for postarbejdere og lokalaftale nr. 2.2. og 2.3. for overenskomstansatte på særlige vilkår.

  • Varighed og opsigelse Denne aftale om udlagt undervisning er gældende til 31/12-2024. Aftale kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Omregningskurs ved brug i udlandet Køb og hævning i udlandet omregnes til danske kroner, jf. prislisten. Beløbet vil altid blive trukket i danske kroner på din konto. Ændringer i den i prislisten anførte referencekurs vil træde i kraft uden varsel. Ved omregning anvendes de i prislisten beskrevne metoder, jf. prislistens punkt "referencekurs". Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det tidspunkt, hvor du har brugt dit kort, til beløbet er trukket på din konto. På samme måde kan der i visse lande fortrinsvis uden for Europa være tale om flere officielle kurser, alt efter hvor kursen bliver indhentet.

  • Økonomisk og finansiel formåen Som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt III.1.2) skal ansøger – for at blive erklæret egnet – opfylde føl- gende vedrørende økonomisk og finansiel formåen: • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en soliditetsgrad på minimum 15 %. Soliditetsgraden beregnes som ansøgers samlede egenkapitals værdi i forhold til ansøgers samlede aktiver, udregnet i procent. Dvs. at soliditetsgrad = (samlede egenkapitals værdi / samlede aktivers værdi) x 100. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske formåen, beregnes ansøgers soliditetsgrad som ansøger og disse andre enheders samlede egenkapitals værdi i forhold til deres samlede aktiver, udregnet i procent. Ved en sammenslutning af virksomheder (f.eks. konsortier) beregnes soliditetsgraden som sammenslutningens samlede egenkapitals værdi i forhold til sammenslutningens samlede aktiver, udregnet i procent. • Det er et minimumskrav, at ansøger i seneste disponible regnskabsår skal have haft en samlet egen- kapital i overensstemmelse med kravene i nedenstående skema: Delaftale 1: Kontormøbler DKK 5 mio. Delaftale 2: Kantine-, lounge- og mødemøbler DKK 10 mio. Delaftale 3: Møbler til pleje- og sundhedssektoren DKK 3 mio. Delaftale 4: Daginstitutionsmøbler DKK 1 mio. Delaftale 5: Undervisningsmøbler til folkeskolen DKK 2,5 mio. Delaftale 6: Undervisningsmøbler til videregående uddannelser DKK 2,5 mio. Ved det "seneste disponible regnskabsår" forstås det seneste regnskab afsluttet i overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder for ansøgers regnskabsaflæggelse. Oplysninger herom skal angives i ESPD-formularens Del IV, afsnit B, jf. om ESPD i punkt 7.4. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, skal den/de enheder påtage sig at hæfte solidarisk med ansøger, jf. Rammeaftalens punkt 6.4. Der henvises i øvrigt til punkt 7.4.1 om ESPD, hvori den støttende enhed skal angive den økonomiske og finansielle formåen som stilles til rådig- hed for ansøger, og punkt 16.3 om støtteerklæring. Såfremt ansøger er en sammenslutning af økonomiske aktører (f.eks. et konsortium) henvises til punkt 7.4.1 om ESPD og punkt 9.5, andet tekstafsnit.

  • Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.

  • Behandlingssikkerhed 1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32 fastslår, at den dataansvarlige og databehandleren, under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et beskyttelsesniveau, der passer til disse risici. Den dataansvarlige skal vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Afhængig af deres relevans kan det omfatte: a. Pseudonymisering og kryptering af personoplysninger b. evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af behandlingssystemer og -tjenester c. evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse d. en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed. 2. Efter forordningens artikel 32 skal databehandleren – uafhængigt af den dataansvarlige – også vurdere risiciene for fysiske personers rettigheder som behandlingen udgør og gennemføre foranstaltninger for at imødegå disse risici. Med henblik på denne vurdering skal den dataansvarlige stille den nødvendige information til rådighed for databehandleren som gør vedkommende i stand til at identificere og vurdere sådanne risici. 3. Derudover skal databehandleren bistå den dataansvarlige med vedkommendes overholdelse af den dataansvarliges forpligtelse efter forordningens artikel 32, ved bl.a. at stille den nødvendige information til rådighed for den dataansvarlige vedrørende de tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført i henhold til forordningens artikel 32, og al anden information, der er nødvendig for den dataansvarliges overholdelse af sin forpligtelse efter forordningens artikel 32. Hvis imødegåelse af de identificerede risici – efter den dataansvarliges vurdering – kræver gennemførelse af yderligere foranstaltninger end de foranstaltninger, som databehandleren allerede har gennemført, skal den dataansvarlige angive de yderligere foranstaltninger, der skal gennemføres, i bilag C.

  • Forsikringens varighed og opsigelse Forsikringen har ikke noget generelt aldersudløb, men der gælder aldersmæssige grænser for, hvor længe de enkelte dækninger kan være omfattet af forsikringen. Aldersgrænserne fremgår af punkt 2.3, 6.4, 9.4, 11.4 og 12.4. Forsikringen gælder for et år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst en måneds varsel til hovedforfaldsdagen. Hovedforfaldsdagen er anført på policen. Forsikringstageren har dog en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned. Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Det eventuelle gebyr kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring. Efter enhver anmeldt skade er både forsikringstageren og GF Forsikring indtil 14 dage efter erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden, berettiget til at ophæve forsikringen med mindst 14 dages varsel. I stedet for at ophæve forsikringen efter en skade er anmeldt, kan GF Forsikring indtil 14 dage efter at skaden er afsluttet, og med mindst 14 dages varsel, vælge skriftligt at ændre forsikringens betingelser. Det kan fx ske ved at begrænse dækningen eller forhøje prisen. Forsikringstageren kan skriftligt vælge at lade forsikringen udgå fra det tidspunkt, hvor ændringen skal træde i kraft. GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.