Kemisk fødevaresikkerhed. 2. Kemisk produktsikkerhed og GMO
Kemisk fødevaresikkerhed. Formålet med indsatsområdet er myndighedsbetjening i form af forskning og generel rådgivning om kemiske stoffer og deres sundhedsskadelige effekter fra fødevarer, fødevarekontaktmaterialer og processer samt udvikling af nye analyse- metoder. Forskningsbaseret rådgivning er en afgørende faktor for, at FVST kan varetage opgaver som ministerbetjening, regule- ring, håndhævelse af regler m.m. effektivt og på et fagligt højt niveau. DTU Fødevareinstituttet skal levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning, herunder have de fornødne ressourcer til at sikre en solid faglig basisorganisation og til at vedligeholde og udbygge de nødvendige faglige netværk, især gennem deltagelse i nationale og internationale forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for kemisk analyse, monitering, test- ning og vurdering af kemiske stoffer i fødevarer, fødevarekontaktmaterialer og bekæmpelsesmidler. Den forskningsbaserede kemiske og toksikologiske rådgivning omfatter dels opgaveløsning, der knytter sig til monitore- ring, analyse, risikovurdering, dels til opgaveløsning, der understøtter risikohåndtering, samt generel rådgivning, bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål og til beredskab. Leverancer inden for disse områder er eksempelvis: • Fare-, eksponerings- og risikovurderinger af kemiske stoffer og fødevarekontaktmaterialer. Herunder vurdering af aktuelle problemstillinger for relevante stoffer og stofgrupper som eksempelvis ftalater, fluorstoffer, Bisphenol A, mm. • Rådgivning i form af bistand til konkret sagsbehandling samt udvikling og forbedring af vurderingsmetoder. • Udvikling af kontrol- og monitoreringsmetoder til bestemmelse af forekomst af kemiske stoffer • Faglige input til fastsættelse af grænseværdier i fødevarer og fødevarekontaktmaterialer. • Udarbejdelse og vurdering af baggrundsmateriale til forhandlinger i internationale fora, herunder EU, Nordisk Mi- nisterråd, Codex Alimentarius, WHO og andre leverancer efter nærmere aftale (se afsnit 3.2). Endelig omfatter rådgivningen bidrag til formulering af handlingsplaner og strategier, herunder bidrag til identifikation og beskrivelse af nye problemområder for, samt prioritering af indsats imod uønskede stoffer i fødevarer. Indsatsområdet omfatter et analytisk-kemisk beredskab, der ud over funktionen som nationalt referencelaboratorium (NRL) også kan levere kemiske data både ved specifikke problemer og som et led i kortlægning af fødevarer som grund- lag for risikovurdering.
Kemisk fødevaresikkerhed. Rådgivningen omfatter risikovurderinger af miljøforureninger, procesforureninger, fødevarekontaktmaterialer, naturlige toksiner, mykotoksiner, pesticidrester, rester af veterinære lægemidler, tilsætningsstoffer inkl. aromaer og enzymer samt biocider. Desuden omfattes rådgivning i forbindelse med regelfastsættelse i både nationalt, EU og Codex Alimentarius, herunder i forbindelse med fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer. Endelig omfatter rådgivningen bidrag til formulering af handlingsplaner og strategier, herunder bidrag til identifikation og beskrivelse af nye problemområder for, samt prioritering af indsats imod uønskede stoffer i fødevarer.
Kemisk fødevaresikkerhed. Kemisk produktsikkerhed 1,7 1,8 2,7 1,5 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed - - - - Ernæring - - - - FVM tilkøb I alt 0,7 3,4 2,5 0,8 Kemisk fødevaresikkerhed 0,1 0,0 0,6 0,5
Kemisk fødevaresikkerhed. I 2020 blev der leveret en løbende rådgivning om kemisk fødevaresikkerhed omhandlende et bredt spektrum af uøn- skede kemiske stoffer i fødevarer, uanset om det er fra en tilsigtet anvendelse, en naturlig forekomst i fødevaren, et stof tilført ved kultivering af råvaren, eller et stof opstået under processering og/eller under tilberedningen. I forhold til FVST’s kemiske analytiske arbejde ved styrelsens laboratorium i Ringsted så har DTU Fødevareinstituttet supporteret med rådgivning, vejledning og træning af personale. Herunder har flere hold medarbejdere var på instrukti- onsophold ift. metoder for procesforureninger (3-MCPDE), acrylamid og perfluorerede stoffer. DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet en opdateret eksponeringsberegning samt risikovurdering for nitrit i kødproduk- ter. Dette er sket som led i Danmarks ansøgning om forlængelse af nationale særregler for, hvor meget nitrit der må til- sættes til forarbejdede kødprodukter. I den sammenhæng er det nødvendigt, at der udarbejdes en opdateret redegørelse for, hvor meget nitrit danskerne indtager fra forarbejdede kødprodukter på basis af FVST’s seneste analysedata. Herud- over skal der foreligge en opdateret risikovurdering, der inddrager relevante nye studier. Instituttet finder, at der ikke har været signifikante ændringer i danskernes nitritindtag fra kødprodukter siden 2011, men der er muligvis sket et lille fald i danskernes samlede kødforbrug. De igangværende kostundersøgelser (se under Ernæringsafsnittet) vil give information om dette. Resultatet af risikovurderingen er, at nitrit tilsat kødprodukter udgør en risiko for udvikling af kræft, risikovurde- ringen er uændret fra instituttets tidligere vurderinger, og datagrundlaget er generelt kun blevet styrket løbende, siden man i 1960’erne begyndte at blive klar over problematikken. En udredning er foretaget vedr. hvilken D-vitamintilførsel, der samlet kan opnås ved en obligatorisk berigelse af 11 for- skellige produktkategorier i form af 14 forskellige berigelsesscenarier, herunder en vurdering af, om der ved en sådan obligatorisk berigelse er risiko for overskridelse af den øvre tolerable indtags-grænse (UL) for D-vitamin i forskellige be- folkningsgrupper. Instituttet har ligeledes bidraget med supplerende vurderinger af ftalater i fødevarekontaktmaterialer i forlængelse af en EFSA opinion i 2019. Instituttet har haft en videnskabelig uenighed med EFSA i forhold til brug af sjældne jordarter til mærkning af plast. Uenigheden vedrørte det ...
Kemisk fødevaresikkerhed