Indirekte omkostninger. En fast sats på 10 % af de direkte støtteberettigede omkostninger ekskl. direkte støtteberettigede omkostninger til underentrepriser og omkostninger i forbindelse med ressourcer, der stilles til rådighed af en tredjepart, og som ikke anvendes i modtagerens lokaler, kan tilskrives tilskudsaftalen til dækning af indirekte projektomkostninger. Uanset artikel 4.2 er det ikke tilladt at foretage budgetoverførsler fra tilskud, der er afsat til aktiviteter, som skal gennemføres af forskeren, til aktiviteter, som skal gennemføres af modtageren.
Indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: 🞂 Xxxxx af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). 🞂 Xxxxxx skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (IT- udstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). 🞂 Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg m.v.). I takstberegningen for 2022 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6. Kommunerne i hovedstadsregionen har fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent. Dette følges der op på i forbindelse med opfølgning på udvikling i udgifter, som foretages årligt. Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent.
Indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger omfatter: • Forskningsafdelingernes ledelsessekretariater • Instituttets ledelsessekretariat (relateret til institutdirektøren) • Kontorhold mv. De institutspecifikke indirekte omkostninger opgøres som totaler på institutniveau.
Indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud. Indirekte omkostninger omfatter således: ⏵ Xxxxx af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). ⏵ Xxxxxx skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (IT-udstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). ⏵ Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger for kommunale tilbud, er 7 procent af de direkte omkostninger (overheadprocent). Dog er det besluttet, at der fra den nuværende aftalte norm på 7 procent arbejdes hen imod 6 procent som et gennemsnitligt mål for kommunerne under ét ved udgangen af 2017. Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent. Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af behovet for en højere procent. Beregnede omkostninger Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således:
Indirekte omkostninger. I det beredskabsfaglige oplæg til selskabets organisering anbefales en mellemløsning i forhold til administration, hvor selskabet selv håndterer hovedparten af de administrative opgaver, og derudover betaler for særydelser hos en administrationskommune. Der vil derfor skulle påregnes en ekstraudgift for kommunerne til omkostningerne til den pågældende administrationskommunes håndtering af de administrative særydelser. Opgaven som administrationskommune er udbudt internt blandt deltagerkommunerne, med henblik på at sikre drift sikkerhed pr. 1. januar 2016. I forbindelse med indgåelsen af administrationsaftalen vil det blive afdækket, hvilke indirekte udgifter, der overføres til selskabet (f.eks. forsikringer, der skal tegnes af selskabet) og som ikke kan indgå i administrationsaftalen. Disse vil også skulle betales af deltagerkommunerne. Der lægges vægt på at holde udgiften nede i forhandlingen af administrationsaftalen. I forbindelse med etableringen af det fælles beredskab anbefales det, at der opføres en tilbygning til hovedsædet i Odense og en omlægning af vagtcentralen. En foreløbig vurdering viser, at der vil være engangsudgifter på ca. 6,5 mio. kr. til ombygning af hovedsædet samt yderligere ca. 0,9 mio. kr. til ændring af vagtcentralen, det vil sige at kommunerne skal finansiere en samlet udgift på ca. 7,4 mio. kr. Det foreslås, at: - finansiering af ombygningsudgifter på 7,4 mio. kr. sker på baggrund af anlægstilskud og anlægsbevilling fra kommunerne (model 1, bilag 4) fordelt med rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. i 2015 og 6,4 mio. kr. i 2016. - anlægstilskuddet på 7,4 mio. kr. fra kommunerne fordeles efter fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne svarende til andelen af nettodriftsudgifterne i regnskab 2014. - kommunernes driftsbidrag til det fælles beredskab nedsættes med samlet 370.000 kr. årligt i 20 år (dvs. tilbagebetalingen til kommunerne sker via fordelingsnøglen, der fremgår af vedtægterne). (Se desuden bilag 4) Der er i alt 10 tjenestemænd i deltagerkommunernes beredskaber (7 i Odense, 1 i hhv. Kerteminde, Nyborg og Svendborg). Det foreslås, at der indgås udlånsaftaler mellem det fælles beredskab og de pågældende 4 kommuner vedrørende de 10 tjenestemænd med den konsekvens, at selskabet løbende refunderer tjenestemændenes løn og pension til den pågældende kommune, der har pensionsforpligtelsen. Betalingen for den pensionsalder tjenestemændene optjener hos beredskabet fastsættes til 20,3 % af tjenestemændenes pensionsgivende løn. Der er t...