Koalitionsbygning som magtressource. Koalitionsbygning er en klassisk måde hvorpå fagforeninger kan opnå indflydelse på reguleringen af løn og arbejdsvilkår (Frege et al. 2004; Due og Xxxxxx 1996). Koalitioner påvirker således magtbalancen i overenskomst- forhandlinger med arbejdsgivermodparter, men har også betydning for magt- balancerne internt mellem fagforeningerne. Dette har særligt været i fokus i analyser af det offentlige arbejdsmarked, hvor en grundlæggende forståelse er, at staten som arbejdsgiver, i kraft af både at udgøre den øverste lovgivende og udøvende myndighed, er særlig magtfuld (Xxxxxxxx 1987; Due og Xxxxxx 1996; Xxxxxx og Seip 2018). I dansk arbejdsmarkedsforskning er koalitioner blevet defineret som foreningen af to eller flere selvstændige organisationers magt og/eller ressourcer med henblik på at forøge mulighederne for at overkomme svaghed eller kontrollere andre parter uden for koalitionen (Due et al. 1995; Due og Xxxxxx 1996). Tilstedeværelsen af koalitioner, dvs. forhandlingsfælleskaber, inden for hhv. det statslige og kommunale aftaleområde er også blevet identificeret som et af de centrale kendetegn ved den offentlige aftalemodel i Danmark (Due og Xxxxxx 1996). Definitionen klargør dog ikke, hvordan man kan skelne mellem en selvstændig organisation og en koalition. Koalitioner kan i det hele taget antage forskellige former og være stærkere eller svagere forbundne (Tattersall 2005). I
1 Tak til Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx Xxx Xxxxxxxx, begge FAOS, for kommentarer til et tidligere udkast af rapporten. nyere international arbejdsmarkedsforskning er der særlig fokus på koalitionsbygning mellem traditionelle fagforeninger og andre civil- samfundsorganisationer (NGO’er), der etableres i forsøget på at revitalisere fagbevægelsen og række udover egne (til tider snævre) medlemsrækker samt styrke gennemslagskraften over for kapital og stat (Frege et al. 2004; Xxxxx og Xxxxx 2015). Denne type koalitioner tager ofte form af mere ad hoc prægede og løst koblede støttende koalitioner, hvor en eller flere organisationer tilføjer deres mediemæssige indflydelse og legitimitet til en anden organisations kamp i en given sag, men uden nævneværdige bindinger for parterne involveret. Fælles interesse koalitioner bygger derimod på, at to eller flere organisationer gensidigt styrker hinandens interesser, hvilket også binder parterne tættere sammen. Endelig er der dybe koalitioner, hvor en eller flere organisationer binder sig sammen og skaber fælles organisatoriske rammer. Her deler organisa...
