Konkrete tiltag eksempelklausuler

Konkrete tiltag. Beskriv om enheden arbejder på konkrete tiltag, som gennemføres over de næste 2 år for at opnå mere bæredygtige indkøb og forbrug? Eksempelvis tiltag, der vil nedbringe forbruget af engangsartikler af plast. EU har i 2018 vedtaget et direktiv, som betyder, at engangsartikler af plast skal udfases inden 2021. Direktivets fokus er primært engangsservice, sugerør og lignende produkter. På områder, hvor en total udfasning ikke er praktisk mulig, skal forbruget nedbringes til 25%. Det er derfor nødvendigt allerede nu at overveje, hvorledes engangsartikler af plast kan erstattes af andre produkter og løsninger. Det kan være, at enheden har opstillet en plan for, hvordan forbruget af engangsartikler af plast kan nedbringes. En sådan plan kan beskrive: • Hvilke typer af engangsartikler af plast anvendes der på enheden? • Det kan overvejes for hver gruppe af artikler, om den kan undværes? • Hvis ikke, hvilke produkter i andre materialer end plast kan den da erstattes af? Det kan eksempelvis beskrives, hvordan og hvornår skal der følges op på tiltagene.
Konkrete tiltag. Beskriv om privatsygehuset/klinikken arbejder på konkrete tiltag, som gennemføres over de næste 2 år for at opnå et reduceret energiforbrug eller en reduceret CO2-udledning Det kan f.eks. være tiltag, der vil nedbringe CO2-udledningen forbundet med privathospitalets/klinikkens varmeforbrug. Der kan ses nærmere på de varmekilder, som benyttes i privathospitalets/klinikkens bygningerne så som fjernvarme, naturgas, oliefyr, gaskedler eller andet. Opvarmning af bygninger ved hjælp af fjernvarme, varmepumpe eller biogas har en lavere CO2- udledning end olie og naturgas. Opvarmning ved hjælp af fjernvarme kan derfor nedbringe privatsygehuset/klinikken udledninger fra energiforsyningen. Hvis bygningerne er med individuel opvarmning med olie eller naturgas, kan et konkret tiltag derfor være, at privathospitalet/klinikken arbejder på at overgå til brug af fjernvarme, varmepumpe eller biogas. Måles effekten af tiltagene? Det kan eksempelvis beskrives, hvordan og hvornår skal der følges op på tiltagene.
Konkrete tiltag. Arbejder privathospitalet/klinikken med konkrete tiltag beskrives det kort, hvordan disse tiltag bidrager til at reducere transportforbruget og evt. reduktionen af CO2-udledningen? Måles effekten af tiltagene?
Konkrete tiltag. Arbejder privathospitalet/klinikken med konkrete tiltag beskrives det kort, hvordan disse tiltag bidrager til at reducere CO2-udledningen fra fødevarer? Måles effekten af tiltagene?
Konkrete tiltag. Arbejder privathospitalet/klinikken med konkrete tiltag beskrives det kort, hvordan disse tiltag bidrager til, at der træffes flere bæredygtige og klimavenlige valg. Måles effekten af tiltagene?

Related to Konkrete tiltag

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.

  • Hvilke skader dækker forsikringen? Det fremgår af din forsikringsaftale (policen) og policetillæg (eventuelle særlige vilkår), hvilke dækninger og selvrisikobeløb der er gældende for din forsikring.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.

  • Urigtige oplysninger Forsikringen forudsætter korrekte oplysninger. Hvis du ved forsikringens oprettelse eller på et senere tidspunkt afgiver urigtige oplysninger, eller fortier oplysninger, kan dækningen helt eller delvist bortfalde.

  • Generelle ansættelsesvilkår Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.

  • Hvilke udgifter dækker forsikringen? Forsikringen dækker:

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker enhver skade på den forsikrede cam- pingvogn, herunder: a. Kollisionsskader b. Brand (løssluppen flammedannende ild), eksplosion og lynnedslag c. Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb d. Tyveri, tyveriforsøg, røveri og ran e. Hærværk: Skade forvoldt med forsæt og i ondsindet hensigt f. Nedstyrtende ting: Ting der ved frit fald rammer vognen g. Glasskade: Skade der kun rammer den forsikrede vogns glas h. El-skade: Enhver skade på elektriske ledere eller komponenter der opstår på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende. Ud over skade på de elektriske dele dækkes også anden skade på apparatet, der er sket i forbindelse med el-skaden. Forsikringen dækker ikke: a. Skade der er en følge af vejrets påvirkning (fx tæring, rust eller frostsprængning) b. Skade ved angreb af skadedyr, råd eller svamp, også selvom angrebet kan henføres til vandskade c. Forringelse af vognen der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak og ridser og lignende d. Fabrikations- og konstruktionsfejl og mekanisk skade e. Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, herunder skade sket under kørsel påvirket af alkohol, narkotika eller medicin f. Skade sket, mens det trækkende køretøj blev ført af en person uden kørekort g. Skade på trailer forvoldt af transporteret dyr h. Skade på fortelte der er omfattet af leverandør- eller forhandlergaranti i. El-skade omfattet af en garanti- eller serviceordning j. El-skade der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert reparation eller skader sket under reparation k. El-skade der skyldes, at apparatet er blevet overbe- lastet eller brugt i strid med dets bestemmelser eller konstruktion i. Skade under motorløb - se afsnit 7.A j. Krigs-, jordskælvs-, atom- og terrorskader se afsnit 7.A. Ved skader nævnt under punkt 2.4.e eller 2.4.f er forsik- ringstageren dog dækket, medmindre denne, dennes ægtefælle/samlever eller den faste bruger: • Var fører af det trækkende køretøj • Vidste at der var omstændigheder som beskrevet, eller deres manglende kendskab hertil skyldes grov uagtsomhed. Har vi betalt en erstatning i tilfælde, hvor sikrede ikke har krav på dækning, har vi ret til at få det udbetalte beløb tilbage.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.