Standarder og indikatorer. Følgende indikatorer er gældende fra 1. september 2019: • Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser (4) o Opgørelsen sker ved gennemgang af årsrapporterne én gang årligt, når rapporterne foreligger. • Overholdelse af udredningsretten for somatiske og psykiatriske patienter (I aftalen fra 2019 fejlagtigt formuleret som: Ventetid til planlagt sygehusoperation/til psykiatrien) o Opgørelsen sker på baggrund af træk fra LPR3. • Patienttilfredshed (6) o I første omgang sker opfølgningen på baggrund af de resultater, der foreligger i LUP. Parterne drøfter i aftaleperioden, om der er mulighed for på anden vis at opgøre patienttilfredsheden på en let tilgængelig måde. o Opfølgning på resultaterne fra VBS-projektet om smertebehandling, hvor der måles på livskvalitet. • Patientoplevet inddragelse (6) o Opgørelse på baggrund af relevante spørgsmål i LUP. • Komplikationer og re-operationer (4) o Opgørelsen sker på baggrund af træk fra LPR3. • Utilsigtede hændelser (4) o Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger fra privathospitaler og klinikker gennem stikprøveundersøgelser som led i den løbende kontrol. Følgende indikatorer vil på sigt blive implementeret i modellen, når det er klarlagt, hvordan der kan ske opfølgning herpå: • Hospitalserhvervede infektioner (4) • Over- og underbehandling (4) Leverandørerne vil blive orienteret, når disse og eventuelt andre nye indikatorer er gældende. Danske Regioner trækker for de indikatorer, hvor opgørelserne kan laves på baggrund af træk i LPR3, kvartalsvist tal for, hvordan privathospitalerne og -klinikkerne samlet set præsterer på de aftalte indikatorer. For nogle indikatorer kan der være behov for at indhente data hos de private leverandører for at kunne foretage en opgørelse, hvilket vil ske med længere tids mellemrum og ses i sammenhæng med den løbende kontrol, som er beskrevet nedenfor. På baggrund af opgørelserne sker en dialog mellem Danske Regioner og Xxxxxxx Danmark i forhold til, om der er behov for at gøre nogle tiltag på områder, hvor der ikke ses at være sket forbedringer. Såfremt opgørelsen viser, at enkelte leverandører afviger væsentligt i forhold til gennemsnittet, vil det være muligt at gå i dialog med den enkelte leverandør herom. Den første rapport på alle de aftalte indikatorer kommer i 2022. Alle private leverandører forpligter sig til i højere grad at deltage i arbejdet bag de nationale kliniske kvalitetsdatabaser, herunder benytte de indberettede data i deres kvalitetsarbejde. Såfremt m...
Standarder og indikatorer. Mindst 60 % af patienter med iskæmisk hjertesygdom har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l eller 50 % fald i LDL- kolesterol ved afslutning af fase 2 hjerterehabilitering • Mindst 70 % af patienter med iskæmisk hjertesygdom har konsultations-blodtryk under 140/90 mm Hg ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet • Mindst 95 % af patienter med iskæmisk hjertesygdom er i trombocythæmmende behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet • Mindst 80 % af patienter med iskæmisk hjertesygdom er i statinbehandling ved afslutning af hjerterehabilite- ringsforløbet • Mindst 80% af patienter med iskæmisk hjertesygdom er i betablokkerbehandling ved afslutning af hjertere- habiliteringsforløbet. At blive ramt af kronisk sygdom medfører behov for viden, selvindsigt, reflek- sion og nye færdigheder for at kunne håndtere den nye livssituation med de udfordringer, der følger med – fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt. I hele behandlings- og rehabiliteringsforløbet for borgeren med hjertesygdom er pæ- dagogiske aktiviteter i form af information, undervisning og vejledning derfor centrale9. Det overordnede formål med information, vejledning og undervisning i rehabiliteringsforløbet er: • det normale og det syge hjerte og kredsløb • relevante undersøgelser og behandlinger • risikofaktorer for hjertesygdom og betydningen af livsstilsændringer på områderne ernæring, rygning, alkohol, motion og stress • hensigtsmæssig adfærd ved symptomer • den hjertemedicinske behandling – virkninger og bivirkninger • almindeligt forekommende psykiske følger af hjertesygdom • seksualitet og hjertesygdom • udlandsrejser og rejseforsikring. • handlekompetence til at gennemføre og fastholde livsstilsændringer • mestring af hverdagslivet med kronisk hjertesygdom.
Standarder og indikatorer. Mindst 70 % af deltagere i hjerterehabilitering gennem- fører mindst 80 % af de planlagte træningssessioner i fase 2 • Mindst 80 % af de borgere som modtager træningstil- bud i fase 2 stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest.
Standarder og indikatorer. Mindst X %* af borgere i målgruppen har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist / cand. scient. i klinisk ernæring ved afslutningen af hjerterehabilite- ringsforløbet. * Standarden er endnu ikke fastsat i Dansk Hjerterehabili- teringsdatabases dokumentalistrapport. Den tilføjes, når den foreligger.
Standarder og indikatorer. Mindst 60 % af de borgere, som var rygere forud for rehabiliteringsforløbet, er eks-rygere ved afslutning af rehabiliteringsforløbet Psykosocial indsats Depression optræder hos ca. 20 % af borgere med iskæmisk hjertesygdom og er forbundet med en dårligere prognose med hensyn til både total død og kardiovaskulær død79,80. Ligeledes er angst hyppigt forekommende og forbundet med dårlig prognose81,82. Psykosocial intervention har ikke vist sig at kunne forbedre prognosen, men tilstedeværende angst og depression gør det
Standarder og indikatorer. Mindst 80 % af borgere i målgruppen er screenet for angst og depression ved afslutning af fase 2 hjertere- habilitering.
Standarder og indikatorer. Mindst 90 % af borgere i målgruppen og uden kendt diabetes ved indlæggelsen er screenet for diabetes ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet. Non-farmakologisk del af fase 3 rehabilitering I fase 3 – som foregår i primærsektoren og civilsamfundet – er fokus på vedligeholdelse. Praktiserende læge har – i det omfang borgeren ønsker det – en central rolle at spille i denne fase ved at støtte borgerens motivation til fastholdelse af opnåede mål fra fase 2 hjerterehabiliteringen på nedenstående områder.
Standarder og indikatorer. Mindst 35 % af borgere i målgruppen indlagt på en kardiologisk afdeling deltager i hjerterehabilitering • Mindst 75 % af deltagere i hjerterehabilitering er ved- holdende (defineret som deltagelse i et afsluttende fremmøde) Økonomiske konsekvenser af ændringer i revideret forløbsprogram Ændringer i økonomien i forløbsprogrammet knytter sig næsten udelukkende til fase 2, og der er hovedsagelig to ændringer i forløbsprogrammet, der kan have væsentlige økonomiske konsekvenser: • udvidelse af målgruppen • overdragelse af dele af fase 2-tilbuddet til kommunerne. Det har vist sig vanskeligt at få data, der kan belyse de økonomiske konse- kvenser. Datagrundlag, beregninger og overvejelser bag nedenstående findes i bilag 6.