Kriterier for aftalt uddannelse eksempelklausuler

Kriterier for aftalt uddannelse. Bestyrelsen for uddannelsesfonden aftaler retningslinjerne for ”aftalt uddannelse”.
Kriterier for aftalt uddannelse. Bestyrelsen for uddannelsesfonden aftaler retningslinjerne for ”aftalt uddannelse” ud fra kriterierne i protokollat 27 og 28 fra industriens over- enskomstforhandlinger i 2017.

Related to Kriterier for aftalt uddannelse

  • Efteruddannelse Stk. 1. Enhver farmaceut har pligt til at holde sin faglige viden ajour gennem efteruddannelse. Apotekeren og farmaceuten skal i fællesskab udforme en plan for udvikling af farmaceutens faglige og personlige kompetencer, herunder indholdet og omfanget af efteruddannelsen. Planen ajourføres i forbindelse med en årlig udviklingssamtale. Stk. 2. Enhver farmaceut har som led i efteruddannelsen ret til for apotekets regning at deltage i mindst ét farmaceutfagligt kursus årligt. Kursusdeltagelsen aftales med apotekeren. Kursusretten kan efter aftale mellem apotekeren og farmaceuten ændres til anden form for efteruddannelse, dog kun til faglig efterud- dannelse. Hvis en farmaceut på grund af aflysning af et tilmeldt kursus ikke får mulighed for at deltage i mindst et farmaceutfagligt kursus det pågældende år, har farmaceuten ret til 2 kurser det følgende år. Stk. 3. Der kan afholdes indtil to årlige aftenmøder for hele det faglige personale med "time for time"- honorering. Møderne skal have personalemæssig eller faglig karakter. Stk. 4. Der ydes sædvanlig løn under efteruddannelse. Stk. 5. I forbindelse med et årligt fælles weekendkursus sker honorering time for time, dog højst med 8 timer pr. dag. Stk. 1. Uddannelses- og udviklingsfonden skal bidrage til faglig uddannelse eller faglig udvikling af apo- teksfarmaceuter. Stk. 2. Farmaceuter ansat under denne overenskomst får medlemskab af FIP og dennes apotekssektion dækket af Lønadministrationen. Stk. 3. Der afsættes med virkning fra 1. januar 2014 300.000 kr. pr. kalenderår til farmaceuters faglige og ledelsesmæssige karriereudvikling. Foreningerne udarbejder i fællesskab nærmere betingelser for tilde- ling af midler.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter: 1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges. 2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at: a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.

  • Uddannelse Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

  • Tilbageførsel af betalinger som du ikke har godkendt Hvis du mener, der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, med- virket til eller foretaget, skal du henvende dig til dit pengeinstitut snarest muligt, efter du er blevet opmærk- som på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af om du har henvendt dig rettidigt i dit pengeinstitut, vil der blive lagt vægt på din pligt til løbende at gennemgå posteringer på din konto, jf. punkt 2.5. Under alle om- stændigheder skal du henvende dig til pengeinstituttet senest 13 måneder efter, at beløbet er trukket på din konto. Dit pengeinstitut vil herefter foretage en undersøgelse af din indsigelse. Mens din indsigelse bliver undersøgt nærmere, vil det omtvistede beløb normalt blive indsat på din konto. Hvis indsigelsen efterfølgende viser sig at være uberettiget, vil pengeinstituttet igen hæve beløbet på din konto. Viser undersøgelsen, at der er tale om andres uberettigede brug af kortet, vil pengeinstituttet eventuelt kunne gøre ansvar gældende overfor dig, jf. punkt 2.9. Hvis din indsigelse viser sig at være uberettiget, kan pengeinstituttet kræve renter for det tidsrum, hvor beløbet blev indsat på din konto, og indtil beløbet hæves igen, samt eventuelt gebyr for rekvirering af notakopi, jf. prislisten.

  • Forsikringen dækker ikke disse skader Forsikringen dækker enhver skade på den forsikrede cam- pingvogn, herunder: a. Kollisionsskader b. Brand (løssluppen flammedannende ild), eksplosion og lynnedslag c. Oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb d. Tyveri, tyveriforsøg, røveri og ran e. Hærværk: Skade forvoldt med forsæt og i ondsindet hensigt f. Nedstyrtende ting: Ting der ved frit fald rammer vognen g. Glasskade: Skade der kun rammer den forsikrede vogns glas h. El-skade: Enhver skade på elektriske ledere eller komponenter der opstår på grund af kortslutning, induktion, overspænding eller lignende. Ud over skade på de elektriske dele dækkes også anden skade på apparatet, der er sket i forbindelse med el-skaden. Forsikringen dækker ikke: a. Skade der er en følge af vejrets påvirkning (fx tæring, rust eller frostsprængning) b. Skade ved angreb af skadedyr, råd eller svamp, også selvom angrebet kan henføres til vandskade c. Forringelse af vognen der er en følge af brug, herunder slitage, stenslag i lak og ridser og lignende d. Fabrikations- og konstruktionsfejl og mekanisk skade e. Skade forvoldt med forsæt eller ved grov uagtsomhed, herunder skade sket under kørsel påvirket af alkohol, narkotika eller medicin f. Skade sket, mens det trækkende køretøj blev ført af en person uden kørekort g. Skade på trailer forvoldt af transporteret dyr h. Skade på fortelte der er omfattet af leverandør- eller forhandlergaranti i. El-skade omfattet af en garanti- eller serviceordning j. El-skade der skyldes fejlkonstruktion, fejlmontering eller fejltilslutning, forkert reparation eller skader sket under reparation k. El-skade der skyldes, at apparatet er blevet overbe- lastet eller brugt i strid med dets bestemmelser eller konstruktion i. Skade under motorløb - se afsnit 7.A j. Krigs-, jordskælvs-, atom- og terrorskader se afsnit 7.A. Ved skader nævnt under punkt 2.4.e eller 2.4.f er forsik- ringstageren dog dækket, medmindre denne, dennes ægtefælle/samlever eller den faste bruger: • Var fører af det trækkende køretøj • Vidste at der var omstændigheder som beskrevet, eller deres manglende kendskab hertil skyldes grov uagtsomhed. Har vi betalt en erstatning i tilfælde, hvor sikrede ikke har krav på dækning, har vi ret til at få det udbetalte beløb tilbage.

  • Hvad dækker forsikringen ikke Skader sket ved hærværk, væltning eller anden kørsels- og påkørselsskade*. • Skade, som følge af fabrikations- eller konstruktionsfejl samt skade omfattet af reklamationsret, kulance og garanti. • Forringelse af bilens værdi som følge af alder og brug – herunder slitage, rusttæring, lakskader på grund af stenslag eller ridser i ruder. • Skade, der alene opstår i bilens mekaniske, elektriske og/eller elektroniske dele, medmindre skade er brand*, eksplosion og tyveri. Dog dækkes en eventuel følgeskade på dele, der ikke er mekaniske, elektriske og/eller elektroniske. • Skade som følge af påfyldning af forkert brændstof. • Skade påført bilen under kommission eller i forbindelse med erhvervsmæssigt salg medmindre skaden er sket under kørsel i forsikringstagerens interesse eller skaden skyldes brand* eller tyveri. • Skade påført bilen eller dele af den i forbindelse med reparation, herunder behandling og bearbejdning, jf. punkt 5.1.9. • Skade som er en følge af frostsprængning. • Skade der sker, når bilen er udlejet. • Tab og tyveri af brændstof. • Glemte, tabte eller forlagte genstande, der hører til bilen, fx bilnøgler. • Erstatningsbil. • Andre rettighedshavere iht. forsikringsaftalelovens § 54, kan ikke opnå erstatning som følge af en dækningsundtagelse jf. punkt 2.1. 5.2.1 Forsæt mv.

  • Xxxxxx skadetilfælde dækker forsikringen? Hvis sikrede bliver akut syg eller kommer til skade på ferierejsen.

  • Hvilke skadetilfælde dækker forsikringen? Forsikringen dækker i tilfælde af, at forsikrede: a) Rammes af en akut sygdom eller tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom, der af behandlende læge og Goudas læge forventes at ville medføre hospitalsindlæggelse i mindst 5 døgn. b) Rammes af en akut livstruende sygdom/tilskadekomst omfattet af dækning 2. Sygdom. c) Skal hjemtransporteres som følge af sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.

  • Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE

  • Opretholdelse af tryk og forsyning Efter vandforsyningslovens § 51, stk. 1, kan der ikke forlanges erstatning for svigtende levering som følge af utilfredsstillende trykforhold i forsyningsledningerne, mangler ved anlægget og arbejder på anlægget. Vandforsyningslovens § 52 bestemmer, at kan træffes bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, herunder om indskrænkning med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder m.v., når vandforsyningens drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt. Kommunalbestyrelsen kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse.