Uddannelse. 10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Uddannelse. Stk. 1. BEMÆRKNINGER: I forbindelse med de særlige muligheder for anvendelse af lokal løndannelse ved efter-/videreuddannelse og orlov til deltagelse i uddannelse kan arbejdsgiverbetalt uddannelse hjemlet særskilt i aftale/overenskomst dog ikke finansieres via lokal løndannelse.
Uddannelse. Tele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have passende uddannelse i anvendelsen af det udstyr, der stilles til rådighed, og i de særlige forhold, der kendetegner denne form for organisering af arbejdet. Tele-, distance- og hjemmemedarbejderens arbejdsleder samt vedkommendes nærmeste kolleger kan også have brug for undervisning i denne form for arbejde og dets tilrettelæggelse. Tele-, distance- og hjemmemedarbejdere skal have den samme adgang til uddannelse og de samme muligheder for karriereudvik- ling som sammenlignelige medarbejdere i arbejdsgiverens virk- somhed og er underlagt de samme evalueringspolitikker som disse andre medarbejdere.
Uddannelse. 45 Efter- og videreuddannelse
Uddannelse. De fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats fortsættes. Målet er, at alle i brancherne – såvel ledere som medarbejdere – betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne stiller rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlem- merne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompe- tenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. Samarbejdet fortsættes vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannel- ser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere til brancherne via lærlin- gekontrakter, både for unge og for voksne. Samarbejdet fortsættes om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et meritvejsforløb, således som dette tilrettelægges af Transporterhvervets Uddan- nelsesråd (TUR). Samarbejdet fortsættes om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhe- derne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder. Parterne fortsætter det fælles engagement i TUR. TUR skal, så vidt muligt, være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt støttet grund-, efter-, vi- dere- samt videregående uddannelse.
Uddannelse. Nr. 03. Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Uddannelse. Stk. 1. Den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse af såvel teknisk, faglig og ledelsesmæssig karakter. Som følge heraf har officeren, der forventes at tage medansvar for og være aktiv i egen udvikling, pligt og ret til efteruddannelse afpasset rederiets og den enkelte officers forhold og behov.
Uddannelse. I.6) Hovedaktivitet Del II: Genstand
Uddannelse. Stk. 1. De fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksom- hederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats fortsættes. Målet er, at alle i brancherne – såvel ledere som medarbejdere – betragter uddannelse som både en ret og en pligt.
Uddannelse. Parterne er enige om, at uddannelse er af stor betydning for branchens konkurrenceevne, for udvikling af bredere job og for medarbejdernes motivation og ansvarlighed. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet om uddannelse etableres som en vedvarende proces i virk- somheden. Det anbefales, at der under hensyntagen til parternes fælles interesse i uddannelse gen- nemføres en systematisk uddannelsesplanlægning i virksomheden. Det kan gøres ved, at der en gang årligt gennemføres en drøftelse af uddannelsesindsatsen i SU-regi eller på tilsvarende vis. Det videre arbejde kan varetages af et uddannelsesudvalg under SU – i mindre virksom- heder af en repræsentant for ledelsen og for medarbejderne. I det videre arbejde kan indgå: • Analyser af virksomhedens kvalitetsbehov • Beskrivelse af job og jobkrav • Udarbejdelse af uddannelsesplaner • Planlægning af uddannelsens gennemførelse og kontakt til uddannelsessteder Efter 6 måneders ansættelse har medarbejderen ret til en uddannelsesplan med fuld løn, eventuelt ved hjælp af realkompetenceudvikling (RKV) og fri op til 4 timer med fuld løn for at deltage i vejledning og screening eller individuel kompetencevurdering i forhold til relevant faglig uddannelse (træder i kraft den 15. maj 2014). Hvis medarbejderen ikke allerede har gennemført en realkompetencevurdering på opsi- gelsesdatoen, har medarbejderen, der har mindst et års uafbrudt anciennitet i virksom- heden, ret til at gennemføre en kompetencevurdering efter § 31, stk. 4 A, pkt. b. Medar- bejdren har ret til frihed med løn i op til en arbejdsdag, inkl. ovennævnte to timer, hvis det er nødvendigt for at gennemføre denne kompetencevurdering. Virksomheden kan betinge sig, at udgifterne hertil dækkes gennem støtte fra SBUF og eventuel løntabsgodtgørelse (f.eks. SVU). Hvor en medarbejder deltager i uddannelse som led i virksomhedens uddannelsesplan- lægning eller på virksomhedens foranledning på et kursus godkendt af organisationerne, udredes forskellen mellem kursusgodtgørelsen og medarbejderens normale løn af ar- bejdsgiveren. Arbejdsgiveren betaler under kursusforløbet feriepenge, SH-betaling og pension. Den enkelte medarbejder har – placeret under fornødent hensyn til virksomhedens for- hold – efter 6 måneders anciennitet inden for de sidste 24 måneder ret til indtil 2 ugers frihed (uden løn) om året til efter- og videreuddannelse, der er relevant for virksomhe- den. Parterne er enige om at anbefale, at der gives medarbejdere frihed – uden løn – til at deltage i ø...