Kystbeskyttelse i historisk perspektiv eksempelklausuler

Kystbeskyttelse i historisk perspektiv. Kystbeskyttelsen sydvest for Skagen Havn blev første gang etableret i 1921, hvor Staten anlagde 17 høfder på grund af en tiltagende erosion efter etablering af havnen. Høfderne var pælehøfder med søsten med landender i beton. Høfderne måtte løbende suppleres med sten grundet kystens fortsatte erosion. I midten af 1930’erne blev der etableret parallelværker, som træspuns eller en mur af sækkebeton, mellem høfderne, og igen i 1950’erne blev træspunsen erstattet af en beton- spuns pga. råd. Havneudvidelsen i 1951-55 reducerede antallet af høfder til 12. I 1975 anlagdes to nye T-høfder sydvest for den daværende høfdegruppe og den sydvestligste eksisterende høfde blev ombygget på grund af den fortsatte erosion i området. I 1980/81 blev den første strandfod- ring gennemført med 15.000 m3 sand på stranden ud for Damstederne. Kystbeskyttelsen nordøst for Skagen blev i igangsat i 1969 med indstilling af ralgravning på strækningen i erkendelse af ralgravningens indflydelse på kystens manglende stabilitet. De første
Kystbeskyttelse i historisk perspektiv. De første kystbeskyttelsesanlæg på strækningen ved Blåvand var diger. De blev anlagt i 1870’erne af lodsejerne for at hindre sandfygning ind over de bagvedliggende arealer. Siden 1880’erne har staten bidraget til kystbeskyttelse på strækningen ved at udvide digerne, så de også kunne hindre de hyppige oversvømmelser. Digerne var dog fortsat svage og kunne kun modstå tiårs vandstande. Det første egentligt stormflodsdige var Oksby Dige, som blev anlagt i perioden 1926-27 til be- skyttelse af 130 ha bagvedliggende bebygget areal. Diget blev delvist finansieret af statsstøtte. Siden er Oles Dige etableret af daværende Klitvæsenet, med henblik på beskyttelse af sommer- husområder. Høfdebyggeriet blev igangsat af Staten i 1932 med anlæggelse af otte høfder (høfde 1-8) og i 1936 blev yderligere tre høfder etableret (høfde 9-11). Høfde 9-11 er efterfølgende blevet afkor- tet for at mindske læsideerosion. I 1981-83 blev de oprindelige pælehøfder ombygget til sten- kastningshøfder, og i 1984-90 blev der etableret et stendige mellem høfde 1 og 6 for at undgå bagskæring. I 1990 udføres den første strandfodring på strækningen fra høfde 1-11 med i alt 171.000 m3 fyld- sand og igen strandfodring med 18.000 m3 i 1991 mellem høfde 4 og 11. Der har siden været strandfordringer typisk hver femte år på strækningen. På den sydøstligste del af høfdestrækningen er der tidligere søgt opbygget et klitparti efter stormfloderne i 1990. I 2006 mistede høfde 11 sit bagfæste og blev fjernet. Høfde 10a blev bygget i 2007 på samme placering som høfde 11 efter lokalt ønske. Den første Fællesaftale mellem Staten ved Kystdirektoratet og Varde Kommune blev indgået i 2012 for strækningen fra Ishuset ved Blåvands Huk Fyr i vest til høfde 10a mod øst, en strækning på 5,5 km. Der er siden indgået Fællesaftaler for 2014-18/19 og igen for perioden 2020-24. Strandfodring udgør i dag den primære kystbeskyttelsesindsats.

Related to Kystbeskyttelse i historisk perspektiv

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Databeskyttelse I forhold til databeskyttelseslovgivningen er den dataansvarlige Landal Formidling ApS CVR nr. 28842392 (eller undtagelsesvis et andet Landal selskab, som angivet på din faktura) Gl. Xxxxxx 00, 0000 Xxxxx. Enhver henvendelse vedrørende databeskyttelse skal ske skriftligt til følgende e-mailadresse: xxxx@xxxxxx.xx

  • Børneomsorgsdage Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende: Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højst afholde 2,66 børneomsorgsdag i perioden, uanset hvor mange børn medar- bejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto. Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende: Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måne- ders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieafholdelsesperiode. Medarbej- deren kan højst afholde 2 børneomsorgsdag pr. ferieafholdelses- periode, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år. Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv. Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Indledende bestemmelser 1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.