Common use of Landsrettens begrundelse og resultat Clause in Contracts

Landsrettens begrundelse og resultat. Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Overtaksationskommissionens skøn over garagernes værdi. Efter vejlovens § 108 skal medlemmer af såvel taksationskommissioner som overtaksationskommissioner have indsigt i vurdering af ejendomme. Det er ved bl.a. Højesterets domme i UfR 2017 s. 3354 og UfR 2018 s. 3205, fastslået, at der ikke bør ske tilsidesættelse af taksationsmyndighedens skøn, medmindre der er et sikkert grundlag herfor. Det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der foreligger en skønserklæring med en anden konklusion end taksationsmyndighedernes. Det fremgår af sagen, at taksationskommissionen har taget udgangspunkt i en månedlig leje på 1.200 kr., hvilket er baseret på den aktuelle lejeindtægt, som har været gældende for seks af de pågældende garager. Taksationskommissionen fandt, at denne lejeindtægt ikke stred mod det generelle gældende lejeniveau. Landsretten bemærker, at to af lejemålene havde en månedsleje på 1.500 kr. og et enkelt lejemål på 1.653,75 kr., ligesom taksationskommissionen, der har fået forelagt et antal salgs- og udlejningsannoncer vedrørende garager og parkeringspladser, ikke har redegjort nærmere for baggrunden for taksationskommissionens opfattelse af det generelle lejeniveau. Taksationskommissionens skøn, der tiltrædes af Overtaksationskommissionen, fremstår herefter som udelukkende baseret på de aktuelle lejeindtægter for et udvalg af de i alt 15 garager. Landsrettens bemærker, at der ved fastsættelse af markedsværdien selvsagt kan tages udgangspunkt i de konkret oppebårne lejeindtægter, men at det afgørende er, til hvilken månedlig leje de pågældende lejemål ville kunne udlejes. Ejendomsmægleren og skønsmanden når samstemmende frem til en månedsleje på 1.500 kr. Landsretten finder, at skønsmandens redegørelse, der lægger vægt på den månedsleje på 1.500 kr., som garagerne skønnes at kunne lejes ud til, og som konkret forholder sig til relevansen af de mange forelagte lejemål af parkeringspladser, har en sådan bevisvægt, at den under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn er langt mindre velunderbyggede, må lægges til grund. Landsretten har herved lagt vægt på, at skønsmandens redegørelse indeholder en meget grundig og detaljeret gennemgang af alle relevante forhold af betydning for værdiansættelsen. På denne baggrund finder landsretten, at der er grundlag for at fastslå, at taksationsmyndighedernes værdifastsættelse afviger væsentligt fra garagernes reelle værdi. For så vidt angår forrentningsprocenten bemærker landsretten, at denne af taksationskommissionen synes at være fastsat på baggrund af ejendomsmæglerens første - fejlbehæftede - vurdering, der blev korrigeret fra 8% til 5,6% inden taksationskommissionen traf afgørelse i sagen. Taksationskommissionen begrunder forrentningsprocenten på 8 med ejendommens karakter og oplysninger om tomgangsrisiko uden i øvrigt at uddybe dette, f.eks. med henvisning til sammenlignelige handler. Overtaksationskommissionen henviser ligeledes til tomgang og dernæst en ikke nærmere kvantificeret risiko i form af forventet praktisk besvær og omkostninger, der ville være en følge af garagernes temmelig ringe stand og ejerforeningsvedtægternes og lejekontrakternes fordeling af vedligeholdelses- og fornyelsesforpligtelserne. Heroverfor har ejendomsmægleren til støtte for en forrentningsprocent på 5,6 henvist til blandt andet et salg i juni 2017 af en garage på 15 m2 på Duevej med et afkast på 5,25% og et salg i oktober 2017 af et nærliggende garageanlæg på Nyropsgade. Skønsmanden har fastsat forrentningsprocenten til 6,4 baseret på en række handler og udbudte salg i 2019, hvor forrentningsprocenten varierede mellem 3,9 og 6,42. Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at forrentningsprocenten ikke ændrede sig væsentligt fra 2017 til 2019, og hvis den gjorde, ville den formentligt have været lavere i 2017 og garagernes værdi dermed højere end 3.003.859 kr. På denne baggrund finder landsretten ligeledes, at skønsmandens detaljerede redegørelse, der er baseret på sammenlignelige forrentningsprocenter under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn, der ikke er velunderbygget, må lægges til grund. Landsretten bemærker, at forrentningsprocenten ifølge skønsmandens vurdering har taget højde for garagernes stand, hvilket landsretten lægger til grund. For så vidt angår omkostninger til administration af garagerne har A ApS påstået disse nedsat til 20.000 kr., mens Overtaksationskommissionen har sat disse til 30.000 kr. og skønsmanden disse til 36.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte omkostningerne og fastsætter disse til 36.000 kr. i overensstemmelse med skønsmandens vurdering. Garagernes værdi er herefter 3.003.859 kr., hvorfra skal trækkes salgsomkostninger. Overtaksationskommissionen har fastsat disse til 75.000 kr., hvilket parterne har tilsluttet sig. Markedsværdien den 12. maj 2017 udgør herefter 2.928.859 kr. 275.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 91.000 kr. til skønsmand inkl. moms og 9.000 kr. til retsafgifter, heraf 4.000 kr. til retsafgifter for byretten, der har opkrævet 72.180 kr. uanset at der var tale om prøvelse af en myndighedsafgørelse, jf. dagældende retsafgiftslov § 2, stk. 3. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

Landsrettens begrundelse og resultat. Sagen angårSagens hovedspørgsmål er, om Banedanmark som sket ved brev af 12. maj 2015 ensidigt kan ophæve sagsøgernes ret til fribefordring, og om Banedanmark i givet fald er forpligtet til at betale sagsøgerne kompensation. Sagsøgerne er alle tjenestemænd med undtagelse af KM, der er grundlag for at tilsidesætte Overtaksationskommissionens skøn over garagernes værdioverenskomstansat. Efter vejlovens § 108 skal medlemmer af såvel taksationskommissioner som overtaksationskommissioner have indsigt i vurdering af ejendomme. Det er ved bl.a. Højesterets domme i UfR 2017 s. 3354 og UfR 2018 s. 3205, fastslåetSagsøgerne har navnlig gjort gældende, at der ikke bør ske tilsidesættelse for så vidt angår de tjenestemandsansatte falder en ophævelse af taksationsmyndighedens skønretten til fribefordring uden for rammerne af de forandringer i tjenesten, medmindre der som en tjenestemand i medfør af tjenestemandslovens § 12 er et sikkert grundlag herfor. Det er forpligtet til at underkaste sig, ligesom disse ansatte i medfør af tjenestemandslovens § 55 har krav på lønnen i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der foreligger en skønserklæring med en anden konklusion end taksationsmyndighedernes. Det fremgår af sagen, at taksationskommissionen har taget udgangspunkt i en månedlig leje på 1.200 kr., hvilket er baseret på den aktuelle lejeindtægt, som har været gældende for seks af de pågældende garager. Taksationskommissionen fandt, at denne lejeindtægt ikke stred mod det generelle gældende lejeniveauhidtidige stilling. Landsretten bemærker, at to retten til fribefordring ikke berører karakteren eller indholdet af lejemålene havde en månedsleje på 1.500 kr. og et enkelt lejemål på 1.653,75 kr., ligesom taksationskommissionen, der har fået forelagt et antal salgs- og udlejningsannoncer vedrørende garager og parkeringspladser, ikke har redegjort nærmere for baggrunden for taksationskommissionens opfattelse af det generelle lejeniveau. Taksationskommissionens skøn, der tiltrædes af Overtaksationskommissionen, fremstår herefter som udelukkende baseret på de aktuelle lejeindtægter for et udvalg af de sagsøgernes stillinger eller arbejdsopgaver i alt 15 garager. Landsrettens bemærker, at der ved fastsættelse af markedsværdien selvsagt kan tages udgangspunkt i de konkret oppebårne lejeindtægter, men at det afgørende er, til hvilken månedlig leje de pågældende lejemål ville kunne udlejes. Ejendomsmægleren og skønsmanden når samstemmende frem til en månedsleje på 1.500 kr. Landsretten finder, at skønsmandens redegørelse, der lægger vægt på den månedsleje på 1.500 kr., som garagerne skønnes at kunne lejes ud til, og som konkret forholder sig til relevansen af de mange forelagte lejemål af parkeringspladser, har en sådan bevisvægt, at den under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn er langt mindre velunderbyggede, må lægges til grund. Landsretten har herved lagt vægt på, at skønsmandens redegørelse indeholder en meget grundig og detaljeret gennemgang af alle relevante forhold af betydning for værdiansættelsen. På denne baggrund finder landsretten, at der er grundlag for at fastslå, at taksationsmyndighedernes værdifastsættelse afviger væsentligt fra garagernes reelle værdiøvrigt. For så vidt angår forrentningsprocenten bemærker landsrettenspørgsmålet om, hvorvidt retten til fribefordring er et lønvilkår eller andet væsentligt vilkår bemærkes, at denne af taksationskommissionen synes at være fastsat på baggrund af ejendomsmæglerens første - fejlbehæftede - vurderingder er tale om en ret, der blev korrigeret fra 8% fremgår af de pågældendes ansættelsesbreve, og som efter om- stændighederne indebærer en betydelig økonomisk værdi for de pågældende. Det er imid- lertid ubestridt, at retten til 5,6% inden taksationskommissionen traf afgørelse fribefordring ikke er fastsat efter reglerne i sagen. Taksationskommissionen begrunder forrentningsprocenten på 8 med ejendommens karakter og oplysninger om tomgangsrisiko uden i øvrigt at uddybe dette, f.eks. med henvisning til sammenlignelige handler. Overtaksationskommissionen henviser ligeledes til tomgang og dernæst en ikke nærmere kvantificeret risiko i form af forventet praktisk besvær og omkostningertjenestemandslovens kapitel 10, der ville være en følge nærmere regulerer fastsættelsen af garagernes temmelig ringe stand løn- og ejerforeningsvedtægternes og lejekontrakternes fordeling af vedligeholdelses- og fornyelsesforpligtelserneandre ansættelsesvilkår for tjene- stemænd. Heroverfor har ejendomsmægleren til støtte for en forrentningsprocent på 5,6 henvist til blandt andet et salg i juni 2017 af en garage på 15 m2 på Duevej med et afkast på 5,25% og et salg i oktober 2017 af et nærliggende garageanlæg på Nyropsgade. Skønsmanden har fastsat forrentningsprocenten til 6,4 baseret på en række handler og udbudte salg i 2019, hvor forrentningsprocenten varierede mellem 3,9 og 6,42. Skønsmanden har under afhjemlingen oplystDet er ikke gjort gældende, at forrentningsprocenten ikke ændrede sig væsentligt fra 2017 der er tale om en ret i henhold til 2019individuel aftale, og hvis der er tale om en generel ophævelse af retten til fribefordring for den gjordedel af Banedan- marks ansatte, ville den formentligt have været lavere i 2017 og garagernes værdi dermed højere end 3.003.859 krder hidtil har haft denne ret. På De medarbejdere, som vælger ikke at benytte sig af ordningen, får ikke anden kompensation. Xxxxxx kommer, at retten til fribefordring efter det oplyste ikke beskattes som en lønindtægt, selv om Banedanmark foretager indbe- retning til skattemyndighederne uden ansættelse af værdi. Landsretten finder på denne baggrund ikke at kunne antage, at retten til fribefordring kan anses som eller ligestilles med en del af sagsøgernes løn. Herefter finder landsretten ligeledesefter en samlet vurdering ikke, at skønsmandens detaljerede redegørelseen ophævelse af retten til fri- befordring er en sådan væsentlig ændring af de tjenestemandsansatte sagsøgeres løn- og arbejdsvilkår, at der er baseret på sammenlignelige forrentningsprocenter under tale om forflyttelse, jf. tjenestemandslovens § 12, ligesom de konkrete omstændighederpå- gældende heller ikke har ret til kompensation, hvor taksationskommissionernes skøn, der ikke er velunderbygget, må lægges til grundjf. Landsretten bemærker, at forrentningsprocenten ifølge skønsmandens vurdering har taget højde for garagernes stand, hvilket landsretten lægger til grundtjenestemandslovens § 55. For så vidt angår omkostninger KM, der er er ansat på overenskomstvilkår, bemærkes, at retten til administration af garagerne har A ApS påstået disse nedsat til 20.000 kr., mens Overtaksationskommissionen har sat disse til 30.000 kr. og skønsmanden disse til 36.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte omkostningerne og fastsætter disse til 36.000 kr. i overensstemmelse med skønsmandens vurdering. Garagernes værdi er herefter 3.003.859 kr., hvorfra skal trækkes salgsomkostninger. Overtaksationskommissionen har fastsat disse til 75.000 kr., hvilket parterne har tilsluttet sig. Markedsværdien fribefordring blev opsagt den 12. maj 2017 udgør herefter 2.928.859 2015 til udgangen af november 2015 og således med mere end 6 måneders varsel. Heller ikke for denne sagsøgers vedkommende findes der efter en samlet vurdering at være tale om en sådan ændring af ansættelsesforholdet, at ændringen kun kan gennemføres efter reglerne om opsigelse af ansættelsesfor- holdet. Banedanmark frifindes derfor. Dansk Jernbaneforbund som mandatar skal betale sagsomkostninger for landsretten til Ba- nedanmark med i alt 110.000 kr. 275.000 og HK/Danmark som mandatar for HA m.fl. skal betale sagsomkostninger for landsretten til Banedanmark med i alt 75.000 kr. af beløbet er til dækning af Beløbene omfatter udgifter til advokatbistand inklekskl. moms, 91.000 kr. til skønsmand inkl. moms og 9.000 kr. til retsafgifter, heraf 4.000 kr. til retsafgifter for byretten, der har opkrævet 72.180 kr. uanset at der var tale om prøvelse af en myndighedsafgørelse, jf. dagældende retsafgiftslov § 2, stk. 3. Ud over sagens værdi er der ved Ved fastsættelsen af beløbet til advokat dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang karakter og forløb.betydning samt omfang. Banedanmark frifindes. I sagsomkostninger skal Dansk Jernbaneforbund betale 110.000 kr. kr. og HK/Danmark 75.000 kr. til Banedanmark. Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsrettens begrundelse og resultat. Sagen angår, om der er grundlag Det findes efter bevisførelsen for at tilsidesætte Overtaksationskommissionens skøn over garagernes værdi. Efter vejlovens § 108 skal medlemmer af såvel taksationskommissioner som overtaksationskommissioner have indsigt i vurdering af ejendomme. Det er ved bl.a. Højesterets domme i UfR 2017 s. 3354 og UfR 2018 s. 3205, fastslået, at der landsretten ikke bør ske tilsidesættelse af taksationsmyndighedens skøn, medmindre der er et sikkert grundlag herfor. Det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der foreligger en skønserklæring med en anden konklusion end taksationsmyndighedernes. Det fremgår af sagen, at taksationskommissionen har taget udgangspunkt i en månedlig leje på 1.200 kr., hvilket er baseret på den aktuelle lejeindtægt, som har været gældende for seks af de pågældende garager. Taksationskommissionen fandt, at denne lejeindtægt ikke stred mod det generelle gældende lejeniveau. Landsretten bemærker, at to af lejemålene havde en månedsleje på 1.500 kr. og et enkelt lejemål på 1.653,75 kr., ligesom taksationskommissionen, der har fået forelagt et antal salgs- og udlejningsannoncer vedrørende garager og parkeringspladser, ikke har redegjort nærmere for baggrunden for taksationskommissionens opfattelse af det generelle lejeniveau. Taksationskommissionens skøn, der tiltrædes af Overtaksationskommissionen, fremstår herefter som udelukkende baseret på de aktuelle lejeindtægter for et udvalg af de i alt 15 garager. Landsrettens bemærker, at der ved fastsættelse af markedsværdien selvsagt kan tages udgangspunkt i de konkret oppebårne lejeindtægter, men at det afgørende er, til hvilken månedlig leje de pågældende lejemål ville kunne udlejes. Ejendomsmægleren og skønsmanden når samstemmende frem til en månedsleje på 1.500 kr. Landsretten finder, at skønsmandens redegørelse, der lægger vægt på den månedsleje på 1.500 kr., som garagerne skønnes at kunne lejes ud til, og som konkret forholder sig til relevansen af de mange forelagte lejemål af parkeringspladser, har en sådan bevisvægtgodtgjort, at den under skriftlige udstationseringsaftale vedrørende hunden H, som S på den ene side og B og C på den anden side indgik skriftligt i december 2016, adskiller sig fra den udstationeringsaftale, som parterne nogle måneder forinden havde indgået mundtligt. Landsretten finder efter indholdet af parternes skriftlige udstationeringsaftale, der indholdsmæssigt ikke adskiller sig fra tilsvarende sædvanligt forekommende aftaler, at B og C ikke på tidspunktet for udstationeringen af hunden H hos dem som værtsfamilie erhverve- de konkrete omstændighederejendomsret til den omhandlede hund og dennes eventuelt kommende hvalpekuld, hvor taksationskommissionernes skøn er langt mindre velunderbyggedeidet de først, må lægges når betingelserne herfor var opfyldt, ville opnå en sådan ejendomsret til grundhunden tillige med de hvalpe, som hunden herefter måtte få. Landsretten finder det efter bevisførelsen endvidere godtgjort, at udstationeringsaftalens retsvirkninger stod B og C klart ved aftaleindgåelsen. Landsretten har herved lagt vægt på, at skønsmandens redegørelse indeholder en meget grundig dette – udover B s og detaljeret gennemgang C s oprindelige ønske om anvendelse af alle relevante forhold Dansk Kennel Klubs standardiserede udstationeringsaftale som aftalegrundlag – understøttes af betydning for værdiansættelsenparternes efterfølgende korrespondance og handlemåde i perioden frem til, at hvalpene fra andet hvalpekuld skulle mærkes og udleveres til S, herunder afholdte S i overensstemmelse med aftalen og i dialog med B og C udgifterne forbundet med nævnte hvalpekuld. På denne baggrund Under disse omstændigheder finder landsretten, at B s og C s tilbageholdelse af hvalpene i september 2017, på hvilket tidspunkt S havde solgt flere af hvalpene, der er grundlag for at fastslåefter id-mærkning, vaccination og dyrlægetjek skulle udleveres til hvalpekøberne, var uretmæssig og indebar en sådan misligholdelse af parternes aftale, at taksationsmyndighedernes værdifastsættelse afviger væsentligt S var berettiget til at ophæve udstationeringsaftalen. S har herefter krav på tilbagelevering af hunden H. S har endvidere krav på erstatning for det økonomiske tab, hun har lidt ved B s og C s uretmæssige salg af hvalpene fra garagernes reelle værdiandet hvalpekuld til anden side. For så vidt angår forrentningsprocenten bemærker landsrettenDet tiltrædes af de grunde, byretten har anført, at denne af taksationskommissionen synes at være fastsat på baggrund af ejendomsmæglerens første - fejlbehæftede - vurdering, der blev korrigeret fra 8% til 5,6% inden taksationskommissionen traf afgørelse tabet herved udgør i sagen. Taksationskommissionen begrunder forrentningsprocenten på 8 med ejendommens karakter og oplysninger om tomgangsrisiko uden i øvrigt at uddybe dette, f.eks. med henvisning til sammenlignelige handler. Overtaksationskommissionen henviser ligeledes til tomgang og dernæst en ikke nærmere kvantificeret risiko i form af forventet praktisk besvær og omkostninger, der ville være en følge af garagernes temmelig ringe stand og ejerforeningsvedtægternes og lejekontrakternes fordeling af vedligeholdelses- og fornyelsesforpligtelserne. Heroverfor har ejendomsmægleren til støtte for en forrentningsprocent på 5,6 henvist til blandt andet et salg i juni 2017 af en garage på 15 m2 på Duevej med et afkast på 5,25% og et salg i oktober 2017 af et nærliggende garageanlæg på Nyropsgade. Skønsmanden har fastsat forrentningsprocenten til 6,4 baseret på en række handler og udbudte salg i 2019, hvor forrentningsprocenten varierede mellem 3,9 og 6,42. Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at forrentningsprocenten ikke ændrede sig væsentligt fra 2017 til 2019, og hvis den gjorde, ville den formentligt have været lavere i 2017 og garagernes værdi dermed højere end 3.003.859 alt 66.000 kr. På denne baggrund finder landsretten ligeledes, at skønsmandens detaljerede redegørelse, der er baseret på sammenlignelige forrentningsprocenter under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn, der ikke er velunderbygget, må lægges S’s principale påstand tages herefter til grundfølge. Landsretten bemærker, at forrentningsprocenten ifølge skønsmandens vurdering har taget højde Efter sagens udfald skal B og C i sagsomkostninger for garagernes stand, hvilket landsretten lægger til grund. For så vidt angår omkostninger til administration af garagerne har A ApS påstået disse nedsat til 20.000 kr., mens Overtaksationskommissionen har sat disse til 30.000 begge retter in solidum betale 50.000 kr. og skønsmanden disse til 36.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte omkostningerne og fastsætter disse til 36.000 S. Beløbet omfatter 2.860 kr. i overensstemmelse med skønsmandens vurdering. Garagernes værdi er herefter 3.003.859 kr.retsafgift for byretten, hvorfra skal trækkes salgsomkostninger. Overtaksationskommissionen har fastsat disse til 75.000 kr., hvilket parterne har tilsluttet sig. Markedsværdien mens den 12. maj 2017 udgør herefter 2.928.859 kr. 275.000 kr. resterende del af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 91.000 kr. til skønsmand inkl. moms og 9.000 kr. til retsafgifter, heraf 4.000 kr. til retsafgifter for byretten, der har opkrævet 72.180 kr. uanset at der var tale om prøvelse af en myndighedsafgørelse, jf. dagældende retsafgiftslov § 2, stk. 3. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.. B og C skal in solidum inden 14 dage betale 66.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. januar 2018 og tilbagelevere hunden H til S. I sagsomkostninger for begge retter skal B og C in solidum inden 14 dage betale 50.000 kr. til S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 03-12-2019 kl. 10:00

Landsrettens begrundelse og resultat. Sagen angårDer er ikke i det af appellanten anførte grundlag for at anse anven- delsen af en faglig enevoldgiftsdommer med parternes samtykke i den foreliggende sag for at være i strid med voldgiftsloven. Det er heller ikke i strid med voldgiftsloven, om at der har medvirket en juri- disk sekretær. Der er endvidere ikke påvist grundlag for at anse voldgiftsdom- meren for ikke at have besiddet tilstrækkelige kompetencer til at behandle den pågældende sag. Voldgiftskendelsen kan derfor ikke tilsidesættes efter voldgiftslo- vens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d, som følge af voldgiftsrettens sam- mensætning. Der er endvidere ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftssagens be- handling, at denne kan anses for stridende mod loven, jf. voldgifts- lovens § 37, stk. 2, nr. 1, litra d. Der er endelig ikke påvist sådanne fejl ved voldgiftsrettens ken- delse, at denne kan anses for åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b. Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Overtaksationskommissionens skøn over garagernes værdiantage, at voldgiftsretten ikke har afgjort sagen på grundlag af parternes synspunkter og bevisførelsen, og herunder har afgjort sagens bevis- mæssige og retlige spørgsmål. Efter vejlovens § 108 skal medlemmer af såvel taksationskommissioner som overtaksationskommissioner have indsigt i vurdering af ejendomme. Det er ved bl.a. Højesterets domme i UfR 2017 s. 3354 og UfR 2018 s. 3205, fastslåetMed hensyn til kendelsens rentebestemmelse bemærkes, at der ikke bør ske tilsidesættelse af taksationsmyndighedens skøn, medmindre der for voldgiftsretten var gjort særskilt indsigelse mod rentepå- standen. Der er et sikkert ikke grundlag herfor. Det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligtfor at antage, at der foreligger en skønserklæring med en anden konklusion end taksationsmyndighedernes. Det fremgår omkostningsafgørelsen ikke er truffet af sagen, at taksationskommissionen har taget udgangspunkt i en månedlig leje på 1.200 kr., hvilket er baseret på den aktuelle lejeindtægt, som har været gældende for seks af de pågældende garager. Taksationskommissionen fandt, at denne lejeindtægt ikke stred mod det generelle gældende lejeniveauvoldgiftsretten. Landsretten bemærker, at to af lejemålene havde en månedsleje på 1.500 stadfæster derfor dommen. Efter sagens udfald skal Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx betale sagsom- kostninger for landsretten til Skriver Tønder med i alt 35.000 kr. og et enkelt lejemål på 1.653,75 kr., ligesom taksationskommissionen, der har fået forelagt et antal salgs- og udlejningsannoncer vedrørende garager og parkeringspladser, ikke har redegjort nærmere for baggrunden for taksationskommissionens opfattelse af det generelle lejeniveauBeløbet angår udgifter til advokatbistand ekskl. Taksationskommissionens skøn, der tiltrædes af Overtaksationskommissionen, fremstår herefter som udelukkende baseret på de aktuelle lejeindtægter for et udvalg af de i alt 15 garager. Landsrettens bemærker, at der ved fastsættelse af markedsværdien selvsagt kan tages udgangspunkt i de konkret oppebårne lejeindtægter, men at det afgørende er, til hvilken månedlig leje de pågældende lejemål ville kunne udlejes. Ejendomsmægleren og skønsmanden når samstemmende frem til en månedsleje på 1.500 krmoms. Landsretten finder, at skønsmandens redegørelse, der lægger har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på den månedsleje på 1.500 sagens værdi og omfang, herunder at sagen er hovedforhandlet over 2 dage. Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten til Vba med 30.000 kr., som garagerne skønnes at kunne lejes ud til, og som konkret forholder sig til relevansen af de mange forelagte lejemål af parkeringspladser, har en sådan bevisvægt, at den under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn er langt mindre velunderbyggede, må lægges til grund. Landsretten har herved lagt vægt på, at skønsmandens redegørelse indeholder en meget grundig og detaljeret gennemgang af alle relevante forhold af betydning for værdiansættelsen. På denne baggrund finder landsretten, at der er grundlag for at fastslå, at taksationsmyndighedernes værdifastsættelse afviger væsentligt fra garagernes reelle værdi. For så vidt angår forrentningsprocenten bemærker landsretten, at denne af taksationskommissionen synes at være fastsat på baggrund af ejendomsmæglerens første - fejlbehæftede - vurdering, der blev korrigeret fra 8% til 5,6% inden taksationskommissionen traf afgørelse i sagen. Taksationskommissionen begrunder forrentningsprocenten på 8 med ejendommens sagens karakter og oplysninger om tomgangsrisiko uden i øvrigt at uddybe dette, f.eks. med henvisning til sammenlignelige handler. Overtaksationskommissionen henviser ligeledes til tomgang og dernæst en ikke nærmere kvantificeret risiko i form af forventet praktisk besvær og omkostninger, der ville være en følge af garagernes temmelig ringe stand og ejerforeningsvedtægternes og lejekontrakternes fordeling af vedligeholdelses- og fornyelsesforpligtelserne. Heroverfor har ejendomsmægleren til støtte for en forrentningsprocent på 5,6 henvist til blandt andet et salg i juni 2017 af en garage på 15 m2 på Duevej med et afkast på 5,25% og et salg i oktober 2017 af et nærliggende garageanlæg på Nyropsgade. Skønsmanden har fastsat forrentningsprocenten til 6,4 baseret på en række handler og udbudte salg i 2019, hvor forrentningsprocenten varierede mellem 3,9 og 6,42. Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at forrentningsprocenten ikke ændrede sig væsentligt fra 2017 til 2019, og hvis den gjorde, ville den formentligt have været lavere i 2017 og garagernes værdi dermed højere end 3.003.859 kr. På denne baggrund finder landsretten ligeledes, at skønsmandens detaljerede redegørelse, der er baseret på sammenlignelige forrentningsprocenter under de konkrete omstændigheder, hvor taksationskommissionernes skøn, der ikke er velunderbygget, må lægges til grund. Landsretten bemærker, at forrentningsprocenten ifølge skønsmandens vurdering har taget højde for garagernes stand, hvilket landsretten lægger til grund. For så vidt angår omkostninger til administration af garagerne har A ApS påstået disse nedsat til 20.000 kromfang., mens Overtaksationskommissionen har sat disse til 30.000 kr. og skønsmanden disse til 36.000 kr. Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte omkostningerne og fastsætter disse til 36.000 kr. i overensstemmelse med skønsmandens vurdering. Garagernes værdi er herefter 3.003.859 kr., hvorfra skal trækkes salgsomkostninger. Overtaksationskommissionen har fastsat disse til 75.000 kr., hvilket parterne har tilsluttet sig. Markedsværdien den 12. maj 2017 udgør herefter 2.928.859 kr. 275.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 91.000 kr. til skønsmand inkl. moms og 9.000 kr. til retsafgifter, heraf 4.000 kr. til retsafgifter for byretten, der har opkrævet 72.180 kr. uanset at der var tale om prøvelse af en myndighedsafgørelse, jf. dagældende retsafgiftslov § 2, stk. 3. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.