Lovvalgsaftaler. 3.25.3.3.1. Hvilken stats lov kan ægtefællerne aftale at anvende? 3.25.3.3.2. Formelle krav til en lovvalgsaftale
Lovvalgsaftaler. Efter løsørelovvalgslovens § 3 kan parterne som udgangspunkt frit indgå lov- valgsaftaler, men bestemmelsen opstiller enkelte grænser og betingelser for det frie lovvalg. For det første er lovvalget begrænset til »et bestemt lands retsregler«, jf. § 3, 1. pkt. Løsørelovvalgsloven tillader således ikke parterne at aftale, at de- res købsaftale skal være underlagt lex mercatoria, UNIDROIT-principperne, PECL el.lign., jf. herom i afsnit 11.3.2 ovenfor. For det andet skal lovvalgsaftalen indgås ved »udtrykkelig bestemmelse« eller »utvetydigt fremgå af aftalen«, jf. § 3, 2. pkt. Herved er klarhedskriteriet strengere end Romkonventionens klarhedskrav, hvorefter lovvalgsaftalen an- erkendes, hvis den blot fremgår »med rimelig sikkerhed af kontraktens be- stemmelser eller omstændighederne i øvrigt«, jf. artikel 3, stk. 1, 2. pkt., og afsnit 12.2.2 ovenfor. Klarhedskravet vil normalt være opfyldt, når købsaftalen indeholder en sædvanlig lovvalgsklausul, hvorefter »this Agreement will be governed by and construed in accordance with the substantive laws of Denmark« el.lign., jf. f.eks. U 1984.8 H, hvor Højesteret fandt, at der på grundlag af en lignende klausul i sælgerens standardbetingelser var aftalt engelsk ret. Købsaftalens parter kan indgå stiltiende lovvalgsaftaler, så længe lovvalg- saftalen fremgår »utvetydigt« af købsaftalen. Klarhedskravet i § 3 er en bety- delig indskrænkning af muligheden for at indgå stiltiende lovvalgsaftaler, men teoretisk set kan det lade sig gøre. Spørgsmålet om, hvorvidt parterne gyldigt har indgået en lovvalgsaftale, skal afgøres efter de regler, som lovvalgsaftalen peger på, hvis den er gyldigt indgået, uanset om den viser sig at være gyldigt indgået. Hermed er Haager- løsørekonventionen og løsørelovvalgsloven på linje med Romkonventionen, jf. afsnit 12.2.3 ovenfor.
Lovvalgsaftaler. Parterne i en forbrugeraftale omfattet af Romkonventionens artikel 5 har som udgangspunkt fri adgang til at indgå lovvalgsaftaler, jf. konventionens artikel 26. Xxxxxxxx og Lagarde (1980), side 23, og Forslag nr. 8 af 6. februar 1984 til Romkonventionslov, bemærkninger til konventionens artikel 5.