Markedsorientering og gennemsigtighed eksempelklausuler

Markedsorientering og gennemsigtighed. 7.1 Med respekt for, at det er net- og distributionsselskaberne, der har forpligtelsen til at opnå de fastsatte mål, og at de som led heri har metodefrihed til at tilrettelægge indsat- sen, så besparelserne opnås billigst muligt, skal der i forbindelse med realiseringen af besparelserne direkte eller gennem mellemled ske en øget inddragelse af eksterne aktø- rer. I denne forbindelse opfattes koncernforbundne rådgivnings- og installationsvirk- somheder ikke som en ekstern aktør. I forbindelse med evalueringen i 2012 skal det kunne dokumenteres at dette er sket. 7.2 Som led heri synliggøres de enkelte net- og distributionsselskabernes omkostninger til opnåelse af besparelserne. 7.3 Selskaberne skal etablere en hjemmeside eller lignende, hvor selskaberne og andre aktø- rer kan matches/etablere kontakt. 7.4 Selskaberne skal sikre at generelle oplysninger om denne aftale og overblik over konkre- te aktiviteter er tilgængelig for slutforbrugeren f.eks. i form af en hjemmeside. 7.5 De nærmere regler til at fremme markedsorienteringen og gennemsigtigheden fremgår af bilag 4.
Markedsorientering og gennemsigtighed. Med henblik på at sikre en øget anvendelse af eksterne aktører og større gennemsigtighed i forbindelse med selskabernes besparelsesindsats tages der følgende initiativer: a) Synliggørelse af omkostningerne: Udgangspunktet er, at de enkelte net- og distributions- selskabers omkostninger ved opfyldelse af deres energispareforpligtelser offentliggøres, inkl. et nøgletal som viser omkostningen per indberettet sparet kWh. Frem til at der medio 2011 foreligger regnskabstal for 2010 tages der udgangspunkt i et gennemsnitligt omkost- ningsniveau på ca. 50 øre/kWh, som er den pris der vil danne grundlag for en foreløbig ju- stering af elnet- og naturgasdistributionsselskaberne indtægtsrammerne for 2010 og 2011, jf. bilag 10. Denne pris kan give andre aktører en benchmark for selskabernes omkostnin- ger. b) Bedre muligheder for andre aktører: Med henblik på at gøre det nemmere at etablere kon- takt mellem uafhængige aktører og net- og distributionsselskaberne skal selskaberne etab- lere en hjemmeside eller lignende, hvor andre aktører og energiselskaberne kan matches, og hvor andre aktører kan forpligte sig over for energiselskaberne. Net- og distributions- selskaberne dokumenterer anvendelsen af eksterne aktører, jf. bilag 7. c) Standardkontrakt: Net- og distributionsselskaberne skal udarbejde en standardkontrakt, som kan bruges af eksterne aktører, der vil garantere gennemførelse af en vis besparelse (antal kWh eller MJ) inden for en fastsat pris. Kontrakten skal give mulighed for at samle flere projekter og dermed opnå større volumen i én kontrakt. Kontrakten skal sikre, at de eksterne aktører lever op til aftalens krav herunder kravene om opgørelse, dokumentation og verifikation. d) Nemmere for forbrugerne at få overblik over de forskellige selskabers tilbud: Med henblik på at gøre det nemmere for forbrugerne, herunder også husholdninger og mindre virksom- heder, at finde ud af hvilke af energiselskaberne, som har tilbud der svarer til deres behov, skal net- og distributionsselskaberne på en overskuelig måde informere om deres priorite- rede indsatsområder og tilbud, herunder om hvilke aktører (evt. gennem flere led) de har aftale med. Det kan f.eks. ske via en hjemmesiden, som etableres af net- og distributions- selskaberne evt. i samarbejde med Center for Energibesparelser.

Related to Markedsorientering og gennemsigtighed

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.

  • Fakturering og betaling a. Kunden betaler sin regning med automatisk kortbetaling. b. Kunden er forpligtet til at sikre, at betalingskortet til enhver tid er gyldigt. c. Første regning i. Kunden modtager første regning tidligst 14 dage før leveringsdatoen. ii. Regningen indeholder perioden fra leveringsdatoen og resten af den første måned, samt hele den efterfølgende måned. iii. Pengene trækkes på kundens betalingskort 5 dage efter regningen er modtaget. iv. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. v. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. d. Efterfølgende regninger i. Regningen sendes d. 1. i hver måned og indeholder perioden for den efterfølgende måned. Eksempelvis modtager Kunden d. 1. marts en regning for perioden 1. april til 30. april. ii. Beløbet trækkes på Kundens betalingskort samme dag, såfremt det er muligt. iii. Er det muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og kvittering pr. e-mail. iv. Er det ikke muligt at trække pengene, modtager Kunden en regning og en besked om manglende betaling pr. e-mail. e. Kundens manglende betaling i. Såfremt Kunden ikke betaler i overensstemmelse med aftalevilkårenes punkt 5.b og 5.c fremsender Hiper en rykker for den manglende betaling til Kunden. ii. Hvis Xxxxxx ikke betaler i overensstemmelse med rykkeren, fremsendes endnu en rykker med et inkassovarsel til Kunden. Ved forsinket betaling har Hiper ret til at lukke Kundens forbindelse, indtil det skyldige beløb er betalt. iii. Hiper kan lade tredjemand varetage inddrivelsen af det skyldige beløb. iv. Ved manglende betaling kan Hiper, eller den bemyndigede tredjemand, kræve betaling af morarenter og andre gebyrer i overensstemmelse med gældende ret. v. Kundens manglende betaling betragtes ikke som en opsigelse af Aftalen, men som en væsentlig misligholdelse af Aftalen. Hvis Xxxxxx misligholder Aftalen, har Hiper ret til at hæve Aftalen. f. Kunden kan til enhver tid se på xxx.xxxxx.xx, hvilke typer af betalingsformer der kan benyttes til betaling af Hiper Bredbånd. g. Hiper kan til enhver tid foretage en kreditvurdering af Kunden bl.a. ved indhentning af oplysninger fra uafhængige kreditoplysningsbureauer eller offentligt tilgængelige registre.

  • Vandforsyning til brandslukning Der kan ifølge vandforsyningslovens § 51, stk. 1, benyttes vand fra et alment vandforsyningsanlæg til brand- slukning og andre nødstilfælde. Kommunalbestyrelsen skal som brandmyndighed sikre tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning, jf. be- redskabsloven. Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til vandforsyningens opretholdelse af tryk eller andre forhold, kan der indsættes et punkt om, at kommunalbestyrelsen skal varsle vandforsyningen om planlagte afprøvninger af brandhane.

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Forholdsregler/sikkerhedsanvisninger Det er et krav, at behandlende læge har autorisation i det land, hvor du opholder dig, og er sagkyndig og uvildig. Europæiske ERV har altid ret til at hjemtransportere dig til behandling i dit bopælsland og/eller overflytte dig til andet hospital for egnet behandling. Forsikringen dækker både offentlig og privat lægebehandling. Første lægekontakt skal ske under rejsen.

  • Lovvalg og værneting Retlige tvister med dig afgøres efter dansk ret og ved en dansk domstol.

  • Markedsføring 14.1 Bubble er berettiget til at anvende Kunden som reference i markedsføringsmæssigt øjemed, medmindre andet aftales. 14.2 Bubble er ligeledes berettiget til, men ikke forpligtet, at indsætte link og logo til Bubble's hjemmeside på leverede hjemmesider med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.

  • Overenskomstens varighed Stk. 1. Denne overenskomst træder i kraft fra og med den 1. marts 2023 og kan opsiges med 3 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. marts dog tidligst den 1. marts 2025. Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt, er overenskomstens parter dog for- pligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne herom.

  • Byggemodning 7.1 Favrskov Kommune udfører og bekoster i henhold til projektbeskrivelsen for udstykningen samtlige veje og stier i udstykningsområdet som del af byggemodningen. 7.2 Køber accepterer, at områdets udstykning og endelig byggemodning først færdiggøres, når en passende del af området er bebygget og i øvrigt efter Favrskov Kommunes nærmere be- stemmelse, hvilket køber skal tåle. 7.3 Der må ikke foretages ændringer af rabatternes udformning uden Favrskov Kommunes god- kendelse. Køber bærer det fulde ansvar, hvis vejstrækninger, beplantninger, gadeinventar ra- batter og grønne arealer og lignende beskadiges, enten som følge af opgravninger eller trans- porter i forbindelse med byggearbejdet. Kommunen retablerer for købers regning. Retablering sker eventuelt først i forbindelse med områdets færdiggørelse. Beløbet til dækning af den skete beskadigelse skal betales, inden byggeriet kan færdigmeldes og inden ibrugtagning. 7.4 Køber respekterer eventuelle drænledninger, der måtte være på grunden. Overgraves et dræn, skal det enten retableres eller tilsluttes grundens regnvandssystem efter nærmere af- tale med Favrskov Kommune og uden udgift for Favrskov Kommune. 7.5 Ved grundens overtagelse skal køber senest 1 måned efter overtagelsesdagen påse, at samt- lige skelpæle forefindes i overensstemmelse med det udleverede kort. Sker der ikke anmel- delse til Favrskov Kommune inden ovennævnte frist, kan Favrskov Kommune ikke påtage sig udgiften til retablering af eventuelt manglende skelpæle. Ødelægges eller fjernes skelpælene på et senere tidspunkt, skal skellene retableres for kø- bers egen regning. I byggeperioden skal skellene respekteres, og det er ikke tilladt at disponere over nabogrun- dene ved oplag af byggematerialer, kørsel og lignende. 7.6 Ejendommens ubebyggede arealer skal vedligeholdes i overensstemmelse med den gæl- dende lokalplan indtil bebyggelse finder sted. 7.7 Favrskov Kommune sikrer en hensigtsmæssig vedligeholdelse af usolgte byggegrunde inden- for udstykningsområdet.

  • Rådighedsvagt Stk. 1. Kan der ikke opnås enighed om honorering for rådighedsvagt gælder følgende honore- ringer: • Rådighedsvagt fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 3/4 time for hver times rådighedsvagt. • Rådighedsvagt fra bolig indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 1/3 time for hver times rådighedsvagt. • Døgnvagter fra bolig honoreres med 14 timer. • Døgnvagter fra vagtværelse honoreres med 20 timer. Stk. 2. En døgnvagt anses for hørende til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer falder. Hvis de fleste af en døgnvagts timer falder i et weekend/søgnehelligdagsdøgn, ydes den i § 11 nævnte honorering for arbejde på søn- og søgnehelligdage for mindst 8 timers normaltjeneste. Stk. 3. Hvis en rådighedsvagt ikke afvikles i umiddelbar tilknytning til en normaltjeneste, skal den være mellem 5 og 12 timers varighed og som minimum omregnes til en værdi af 7,4 time. Stk. 4. Ved tilkald til institutionen i tidsrummet fra kl. 24 til 06 har den ansatte ret til vederlags- fri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal foregå under betryggende forhold.