Common use of Min vurdering Clause in Contracts

Min vurdering. Du har sat spørgsmålstegn ved Moderniseringsstyrelsens retsopfattelse, hvorefter også hensynet til fremti- dige overenskomstforhandlinger kan indgå i vurderingen af, om det er nødvendigt at undtage oplysninger fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 3. Jeg er imidlertid enig med Moderniseringsstyrelsen i, at dette hensyn kan indgå i vurderingen. Jeg henviser til gennemgangen af forarbejder og praksis under pkt. 3 ovenfor. Moderniseringsstyrelsens afgørelse bygger i øvrigt på vurdering og afvejning af en række hensyn og omstændigheder, herunder af de mulige skadevirkninger for det offentliges fremtidige forhandlingspositi- on, hvis de undtagne oplysninger udleveres, og af hensyn til regeringens politiske beslutningsproces. En sådan afvejning kan jeg normalt ikke foretage på en anden og bedre måde end myndighederne, som beskæftiger sig med området i det daglige. Efter min gennemgang af akterne i sagen – herunder de tekststykker, som Moderniseringsstyrelsen har undtaget fra aktindsigt – mener jeg ikke, at jeg har grundlag for at tilsidesætte Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at det var nødvendigt at undtage tekststykkerne fra aktindsigt i medfør af § 33, nr. 3 (og 5), i offentlighedsloven. Moderniseringsstyrelsens vurdering af, at der desuden ikke var grundlag for at meddele aktindsigt i de pågældende tekststykker efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1, giver mig heller ikke anledning til bemærkninger. Samlet har jeg således ikke fundet grundlag for at kritisere resultatet af Moderniseringsstyrelsens afgørel- se. Jeg foretager mig herefter ikke mere i sagen. Med venlig hilsen

Appears in 4 contracts

Samples: www.offentlighedsportalen.dk, www.offentlighedsportalen.dk, www.offentlighedsportalen.dk