Negativ formodningsregel. Kommissionen har kvantificeret dette krav om mærkbarhed i en negativ for- modningsregel, der angiver, hvornår en aftale ikke kan antages at påvirke samhandelen mærkbart (pkt. 52 i samhandelsmeddelelsen). Den negative formodningsregel, også kaldet NAAT-reglen (»No Appreci- able Affectation of Trade«), indeholder to betingelser, som begge skal være opfyldt, for at en aftale ikke anses for mærkbart at påvirke samhandelen mel- lem medlemsstater:
(1) Ingen af parterne har på nogen af »de relevante markeder« inden for EU en samlet markedsandel på over 5 %, og
(2) Den samlede årlige omsætning for de produkter, der er omfattet af afta- len, overstiger ikke 40 mio. euro. Kommissionen tillader en overskridelse af de nævnte tærskler. Markedsan- delstærsklen må dog ikke overskrides med mere end 2 procentpoint, og om- sætningstærsklen må ikke overskrides med mere end 10 % i to på hinanden følgende kalenderår. Hvis der ikke eksisterer et marked for de pågældende produkter eller tje- nesteydelser, fordi aftalen angår et marked, der endnu ikke eksisterer, men som er under udvikling, og hvor aftaleparterne af den grund ikke har en rele- vant omsætning eller markedsandel, vil Kommissionen ikke anvende den ne- gative formodningsregel. Det er Kommissionens opfattelse, at mærkbarheden i stedet vil kunne vurderes på grundlag af parternes position på tilknyttede produktmarkeder eller inden for teknologier af relevans for aftalen. Det må dog komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt dette overhovedet er muligt. Ordlyden af de forskellige sproglige udgaver af den negative formod- ningsregel er ikke helt konsistent. I pkt. 51 i den engelske og tyske udgave angives det, at reglen finder anvendelse på aftaler, mens det i den danske og franske udgave angives, at reglen finder anvendelse på aftaler og adfærd. Ordlyden af selve reglen indeholdt i pkt. 52 er dog ens i de forskellige sprog- lige udgaver, der angiver, at en aftale ikke vil kunne påvirke samhandelen mærkbart, hvis de angivne betingelser er opfyldt. Det ville i øvrigt næppe gi- ve mening, om de angivne kvantitative betingelser også skulle finde anven- delse i forhold til misbrug af en dominerende stilling; det er derfor vurderin- gen, at den negative formodningsregel kun gælder for konkurrencebegræn- sende aftaler. Hvis en konkret aftale imidlertid opfylder begge betingelser, vil Kommis- sionen »normalt« ikke indlede procedure, hverken efter anmodning eller på eget initiativ (pkt. 50). Den omstændighed, at...
