Opkvalificering eksempelklausuler

Opkvalificering. Der skal være tale om en reel belønning af tjeneren, når denne øger sine kompetencer. Virksomheden forpligter sig til at tilrettelægge uddannelses- planer for ufaglærte tjenere, både dem med lang og dem med kort erfa- ring. Uddannelsesplaner kan lægges i henhold til EUV1 eller mere formelle vok- senlæreforløb med det formål, at tjeneren kan opnå faglært status. Såfremt der for den fastansatte tjener planlægges et EUV1-forløb, har tje- neren ret til et beløb svarende til løntrin 2 under skoleophold i maksimalt 20 uger, tillagt tiden, der bruges på kompetenceafklaring. Dette forudsæt- ter, at tjeneren er berettiget til AUB-godtgørelse. Arbejdsgiver kan desu- den på vegne af tjeneren søge branchens Kompetenceudviklingsfond om tilskud til differencen mellem AUB-godtgørelsen og løntrin 2, af de i Kom- petenceudviklingsfonden til formålet afsatte midler.
Opkvalificering. I 2021 er der således blevet arbejdet med at styrke beskæftigelsesindsatsen med fokus på at sikre det enkelte medlems værdi på arbejdsmarkedet. Opkvalificering bliver dermed et centralt omdrejningspunkt i beskæftigelsesindsatsen. Opkvalificering vil derfor også være et af tre hovedfokusområder i den nye indsats. Derudover er der blevet arbejdet med at styrke dialogen med arbejdsgiverne om nuværende og fremtidige kompetencekrav til medarbejdere. Det er sket med henblik på at kunne sikre udviklingen af målrettede kurser og efteruddannelsesforløb. Dermed er vi med til at sikre, at vores ledige medlemmer får mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er behov for. Dette arbejde peger ind i det andet fokusområde i den nye beskæftigelsesindsats: jobformidling.‌ Endelig er der blevet arbejdet med at styrke det, man i beskæftigelses-verdenen kalder for tidlig indsats, som er det tredje fokusområde i den nye indsats. Det handler dybest set om, at jo før vi får fat i opsagte eller ledige medlemmer, jo mere kan vi gøre for at hjælpe dem bedste muligt videre.

Related to Opkvalificering

  • Tildelingskriterium Valg af leverandør(er) vil ske på grundlag af tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordel- agtige tilbud”.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.

  • Generelle vilkår De generelle vilkår fra punkt 1 til 13 gælder for alle dele af de private forsikringer – dog under forudsætning af, at de typer af forsikringer som bestemmelserne vedrører, er omfattet af private forsikringer og under forudsætning af, at de ikke er fraveget under de enkelte typer af forsikringer, som forsikringerne består af.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Vidensopbygning om nye produktions- og ejerformer i gartneri og landbrug under stadig større hensyntagen til klima, miljø, ressourceoptimering og jordens frugtbarhed og med fo- kus på forbrugeren og lokale fødevarer året rundt. • Vidensopbygning om beskyttet fødevareproduktion (lukkede rum, væksthuse, tunneller mv.) til sikring af en forbrugernær, bæredygtig og ressourceoptimeret produktion af fødevarer. • Vidensopbygning om jordens funktion, i relation til både økologisk og ikke-økologisk produk- tion, for dannelse af rent drikkevand, som biofilter i forbindelse med anvendelse af hjælpe- og affaldsstoffer i jordbruget samt som levested for planter og dyr. • Vidensopbygning, karakterisering og dokumentation af erhvervsmæssige potentialer i an- vendelse af nye biomasse-ressourcer. • Vidensopbygning om potentialet for produktion, teknologier til produktion, samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Vidensopbygning om produktion, høst og anvendelse af grønne biomasser til non-food som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner herunder dyrknings- forhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Vidensopbygning om bæredygtig forarbejdning (herunder bioraffinering) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plantebaserede proteiner, samt efterfølgende recirkulering af bl.a. næringsstoffer. • Vidensopbygning om ansvarlige leverandørkæder, herunder i forhold til væsentlige importe- rede råvarer til dansk fødevareerhverv, såsom soja og palmeolie. • Vidensopbygning i forhold til den løbende afrapportering / monitorering relateret til SDG’erne (Sustainable Development Goals). • Vidensopbygning om erhvervsmæssige potentialer i anvendelse af nye bioressourcer, her- under vilde danske planter, dyr, alger/tang, mikroorganismer GMO m.v. • Vidensopbygning om alternative produktionsformer i Danmark, herunder udredning om mu- ligheder og udfordringer ved ”urban farming”. Det er et mål for indsatsen, at der inden for 3-5 år er: • Opbygget sammenhængende viden om produktion, høst og anvendelse af grønne bio- masser til ”food og non-food” som fx ingredienser, specifikke bioaktive stoffer og plante- baserede proteiner, herunder viden om dyrkningsforhold, høstmetoder, forbehandling og logistik samt lagring i gartneri og landbrug. • Gennemført bæredygtighedsvurderinger af potentialer for produktion, teknologier til pro- duktion, og samproduktion af vegetabilske og animalske fødevarer og anden biomasse. • Udviklet livscyklusrelaterede metoder til vurdering af forarbejdning (herunder bioraffine- ring) og anvendelse af biomasse til nye produktionsområder, samt efterfølgende recirku- lering af bl.a. næringsstoffer. • Udviklet teknologier til og etableret viden om udvinding af protein fra grønne biomasser, således at dette er muligt i stor skala. • Implementeret viden om emissioner fra biogasanlæg og biomasser fra disse, i emissi- onsmodeller, der kan anvendes ved evaluering og optimering af anlæggets klima- og mil- jøeffekt. • Faciliteter til og viden om samspillet mellem biomassekonvertering og lagring af energi fra andre fornybare energikilder, udvidet så stor-skalaforsøg er mulige. • Dokumenteret, hvordan agro-økologiske dyrkningssystemer (inkl. efter- og mellemafgrø- der) i produktionen af økologisk og konventionelt dyrket korn og andre afgrøder kan virke sygdomssanerende, øge jordens frugtbarhed og øge udbytterne. • Udvikle viden vedrørende biologisk såvel som kemisk omdannelse af kulstof til energi og materialer.