Organisationer/institutioner/firmaer eksempelklausuler

Organisationer/institutioner/firmaer. F.4.1. Fvst: Fødevarestyrelsen (xxx.xxxx.xx), som er en del af Miljø- og Fødevareministeri- et, og ansvarlig for kontrol med veterinære forhold. L & F: Landbrug og Fødevarer (xxx.xx.xx), som er brancheorganisation for det samle- de danske landbrugs- og fødevareerhverv. Svineafgiftsfonden: Svineafgiftsfonden blev etableret i 1972 for at skabe finansiering af aktiviteter til styrkelse af den samlede svinekødsektors udviklingsmuligheder og konkurren- ceevne. Svineafgiftsfonden, Axeltorv 3, 1609 København V. Nærmere informati- on fremgår på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx SPF: SPF-Danmark A/S. Bilag F Ordforklaring og definitioner SPF-SuS: SPF-Sundhedsstyringen, en enhed i SEGES ,(xxx.xxxxxx.xx). SEGES, Videncenter for Svineproduktion: SEGES, Videncenter for Svineproduktion (xxx.xxx.xx.xx), under Landbrug og Fødevarer.
Organisationer/institutioner/firmaer. H.5.1. DanAvl: DanAvl (xxx.xxxxxx.xx) er navnet på de danske svineproducenters avlssystem, som ledes af VSP*. Fvst: Fødevarestyrelsen (xxx.xxxx.xx), som er en del af Miljø - og Fødevareministeri- et ansvarlig for kontrol med veterinære forhold. L & F: Landbrug og Fødevarer (xxx.xx.xx), som er brancheorganisation for det samle- de danske landbrugs- og fødevareerhverv. SPF: SPF-Danmark A/S. SPF-SuS: SPF-Sundhedsstyringen, en enhed i SEGES P/S,(xxx.xxxxxx.xx). VSP: Videncenter for Svineproduktion (xxx.xxx.xx.xx) SEGES P/S, under Landbrug og Fødevarer. Bilag SRK Betingelser for ”Forsikringen SPF-Risikokassen” ”Forsikringen SPF-Risikokassen” er et tilbud til købere af Avlssvin*. Dækning af forsikringen skal være aftalt i Omsætningsaftalen*.
Organisationer/institutioner/firmaer. F.4.1. Fvst: Fødevarestyrelsen (xxx.xxxx.xx), som er en del af Miljø- og Fødevareministeri- et, og ansvarlig for kontrol med veterinære forhold. L & F: Landbrug og Fødevarer (xxx.xx.xx), som er brancheorganisation for det samle- de danske landbrugs- og fødevareerhverv. SPF: SPF-Danmark A/S. SPF-SuS: SPF-Sundhedsstyringen, en enhed i SEGES ,(xxx.xxxxxx.xx). SEGES, Videncenter for Svineproduktion: SEGES, Videncenter for Svineproduktion (xxx.xxx.xx.xx), under Landbrug og Fødevarer.
Organisationer/institutioner/firmaer. F.4.1. Fvst: Fødevarestyrelsen (xxx.xxxx.xx), som er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og ansvarlig for kontrol med veterinære forhold. L & F Landbrug og Fødevarer (xxx.xx.xx), som er brancheorganisation for det samle- de danske landbrugs- og fødevareerhverv. SPF eller Selskabet: SPF-Selskabet P/S. SPF-SuS: SPF-Sundhedsstyringen, Afdeling i Landbrug og Fødevarer,(xxx.xxxxxx.xx). VSP: Videncenter for Svineproduktion (xxx.xxx.xx.xx) under Landbrug og Fødevarer. Er faglig organisation for de danske svineproducenter. fb smågrise 2014 gældende fra 1. januar 2014

Related to Organisationer/institutioner/firmaer

  • Organisation Den nærmere organisering af Roskilde Kommunes arbejde med eliteidræt er beskrevet i bilag 1. Den overordnede planlægning i forhold til eliteidrætten i Roskilde Kommune tilrettelægges i Kulturudvalget. Der etableres ultimo 2009 en enstrenget struktur for talentarbejdet og talentstøtten i Roskilde Kommune, som foreningen Elite Sport Roskilde og Roskilde Kommune vil udvikle. Reorga- niseringen skal sikre en rød tråd i udvælgelsen og udviklingen af talenter/talentmiljøer i Ros- kilde Kommune. Politisk forankres nærværende samarbejdsaftale i Kulturudvalget, der har ansvaret for idræts- området. Roskilde Kommune udpeger en elitekoordinator, som bliver Team Danmarks kon- taktperson i det daglige samarbejde. Elitekoordinatoren deltager i Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager så vidt muligt i de regelmæssige møder. Elitekoordinatoren inviteres endvidere til at deltage i rele- vante Team Danmark arrangementer mhp. at fremme netværksdannelse og kompetenceudvik- ling. Roskilde Kommune afsætter i 2009 kr. 1.000.000, i 2010 kr. 1.664.000 og i 2011 kr. 2.367.800 til eliteidrætsaktiviteter og talentudvikling i regi af denne samarbejdsaftale. Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt tilskud på kr. 50.000 til aflønning af elitekoor- dinatoren.

  • Organisationsmøde a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Hvordan fortryder du? Inden fortrydelsesfristens udløb skal du underrette Nykredit om, at du har fortrudt aftalen. Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og op- bevare postkvitteringen.

  • Behandling af personoplysninger I forbindelse med køb af din forsikring indsamler, registrerer og videregiver vi forskellige personoplysninger. Du kan på lbforsik- xxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxx til enhver tid få nærmere informa- tion om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER IKKE Udgifter til redning i forbindelse med kidnapning, bortførelse og kapring eller hvis offentlige myndigheder dækker lignende udgifter for personer uden forsikring.

  • FORSIKRINfiEN DÆKKER Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter med op til 50.000 kr. pr. person pr. skade til eftersøgning.

  • Afskedigelse af tillidsrepræsentant En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og ledel- sen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på i alt 5 måneder. Så- fremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende peri- ode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse.

  • Organisering 3 stk.3 i Rammeaftalen (Lokale aftale- muligheder) I den enstrengede MED-struktur, varetager alle MED-udvalg både de personalepolitiske og arbejdsmiljøpolitiske forhold. Dette styrker helheden i løsningerne, specielt omkring det psykiske arbejdsmiljø, og knytter arbejdsmiljøarbejdet tæt på ledelseskompetencen. Styrkelsen og effektiviseringen af arbejdsmiljøet skal desuden ske ved: o at der i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse, foretages en evaluering og vurdering af, hvorvidt de metoder og aktiviteter der er anvendt i det seneste år har styrket og effektiviseret arbejdsmiljøarbejdet. Resultaterne lægges til grund for samarbejdet, herunder fokusområder og mål, for det kommende år. o koordinering af arbejdsmiljøopgaver forankres i kommunens HR Afdeling. Arbejdsmiljøkonsulenten i HR Afdelingen skal koordinere arbejdsmiljøopgaver/-indsatsområder på tværs af hele kommunen. Den daglige sikkerhedsleder deltager i MED- Hovedudvalgets møder. o HR Afdelingen understøtter arbejdet i form af koordination og tiltag, bl.a. i forbindelse med uddannelse, arbejdspladsvurderingerne (APV) og andre undersøgelser. o ledelsen udpeger daglige arbejdsmiljøkonsulenter indenfor de enkelte forvaltningsområder, der bl.a. skal afspejle MED- strukturen, og der skal endvidere ved udpegning tages hensyn til forvaltningernes størrelse, geografi m.m. Udgangspunktet er, at der udpeges en arbejdsmiljøkonsulent pr. forvaltningsområde. o Via HR Afdelingen etableres der et mødeforum for kommunens arbejdsmiljøkonsulenter med henblik på erfaringsudveksling og input af ny viden. o arbejdsmiljørepræsentanterne deltager i MED-udvalg på alle niveauer. o Kommunens arbejdsmiljøkonsulenter holder årligt netværksmøder med arbejdsmiljørepræsentanter i egen forvaltning, for at styrke netværket mellem arbejdsmiljørepræsentanterne og give mulighed for erfaringsudveksling. o Arbejdsmiljørepræsentanterne holder sig ajour f.eks. ved at deltage i relevante kurser og temadage.

  • Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om husdyrgødningsteknologi, der fremmer nyttiggørelse og optimal anven- delse af husdyrgødning samt begrænsning af emissioner, påvirkning af det omgivende miljø og gener for naboer m.v. • Fortsat udvikling af præcisionsteknologier til gartneri og landbrug. • Videnopbygning om teknologier til udbringning og indarbejdning af faste organiske gødnin- ger generelt og specielt til rækkeafgrøder af fx grønsager og kartofler, øget udnyttelse af til- førte næringsstoffer. • Videnopbygning om teknologier til reduktion af gartneri og landbrugserhvervets miljøpåvirk- ning, herunder bl.a. teknologier til reduceret forbrug af energi, næringsstoffer, vand og pesti- cider. Teknologierne kunne være anvendelse af kunstig intelligens til genkendelse af ukrudt, plantesygdomme og skadedyr samt analyseværktøjer af big data. • Forskning i teknologier der kan anvendes i forbindelse med den målrettede regulering med henblik på en reduktion i N og P -udledningen fra jordbrugsproduktionen. Viden om jord- og jordbundsforhold er af essentiel betydning for MFVM’s arbejde og lovgiv- ningsmæssige procedurer. Herunder hører viden og rådgivning om jordanalyser, planters optag af miljøfremmede stoffer, kobling af jordbundsforhold med arealanvendelsen mm. Digitale kort og billedanalyse spiller en stadig større rolle i regulering og administrationen af jordbruget. Det er derfor afgørende, at kortgrundlaget gennem den forskningsbaserede myn- dighedsbetjening valideres og kvalitetssikres. Derudover er udvikling, afprøvning og validering af nye teknologier på området vigtig for Miljø- og Fødevarevareministeriets fortsatte brug af kortmateriale i reguleringen og tilskudsudbetalingen. Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter: • Forskningsbaseret rådgivning • Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder fagdatacentre • Forskning og generel kompetenceopbygning • Rådgivning om valide og cost-effektive metoder og teknologier til jordanalyser, der kan an- vendes direkte i marken eller på laboratoriet. • Rådgivning vedrørende miljøfremmede og anti-nutritionelle stoffers effekt på miljø og jord- brugsproduktion, herunder risiko- og cost-/benefitvurdering af forekomst og anvendelse. Blandt stofferne kan nævnes tungmetaller, antibiotika, antiparasitære og andre medicinstof- fer, vækstfremmere/-hæmmere, PAH-forbindelser, zinkoxid m.v. samt mycotoksiner og na- turlige kønshormoner fra husdyr. • Rådgivning om identifikation, kvantificering, monitering og vurdering af planters optag af miljøfremmede stoffer fra handelsgødning, husdyrgødning, jordforbedringsmidler m.v. samt risikovurdering af nye stoffer, der ønskes optaget til brug i handelsgødning og jordforbed- ringsmidler. • Rådgivning vedrørende udvikling af procedurer og analysemetoder til identifikation af miljø- fremmede stoffer, herunder pesticider og pesticidrester, i jord, afgrøder, udbringningsudstyr m.v. • Rådgivning vedrørende kobling af jordbundsdata med data fra arealanvendelse, driftsform, mekanisering, husdyrtryk m.v. samt vurdering af betydningen af disse for udvikling i dyrk- ningsjordens tilstand. • Rådgivning om monitering og vurdering af validitet og kvalitet af jordanalyser. • Analyse af sammenhæng mellem jordbundsforhold og arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.) samt korrelationen mellem afgrødetyper og jordbrugstyper. • Rådgivning om muligheden for anvendelse af ny teknologi i kontrol, herunder egenkontrol. • Rådgivning i forbindelse med udvikling og anvendelse af teknologi, beslutningsstøttesyste- mer m.v. i offentlig regulering af jordbruget, herunder metoder til automatiseret telemålings- baseret optisk genkendelse af afgrøder til brug for kontrol og anvendelse af drone- og GPS teknologi. • Rådgivning i forhold til håndtering af flow ”Big Data” til brug i jordbrugsproduktionen og land- brugskontrollen. • Videnopbygning om og udvikling af hel- og halvautomatiserede digitale billedanalyser for bl.a. af arealanvendelse, afgrødesammensætning m.v. Herunder specifik vidensopbygning om undersøgelser af - og valideringer af - afgrøde-diversificering via klassifikation af visse afgrødetyper via infrarøde flyfotos/satellitbilleder eller evt. radar-data. Indsatsen bør også understøtte udvikling af bl.a. pesticidbesparende teknogier og teknologier til optimering af gødskning og øvrige driftsmæssige tiltag. • Undersøgelse af sammenhænge mellem markers fænologi og dyrkningscyklus vha. tidse- rieanalyser af satellit- og radardataserier, med henblik på at indsamle viden om temporale og regionale variationer i plantekalendere og dertilhørende effekter på markforhold og udbyt- te - både i det pågældende år og henover en årrække. Herunder kunne det være relevant fx at monitorere plantefremspiring, planters etableringsgrad, høst, slåning, pløjning og perma- nent vandlidende arealer fra midlertidigt oversvømmede områder. • Undersøgelser, kortlægning, etablering og vedligehold af databaser over jordbundsforhold i Danmark samt visualisering af disse i operationelle tematiske kort, samt kort over udbredel- se, tilstand og udvikling af tørvejorde. Generering og udnyttelse af nyt landsdækkende jord- bundskort, og analyse af sammenhæng med generel arealudnyttelse (skov, landbrug m.v.)