Underretning om brud på persondatasikkerheden Databehandleren er forpligtet til – uden unødig forsinkelse at underretter den Dataansvarlige efter at være blevet opmærksom på, at der er sket brud på persondatasikkerheden hos Databehandleren eller en eventuel underdatabehandler. Databehandlerens underretning til den Dataansvarlige skal ske senest 24 timer efter at denne er blevet bekendt med bruddet, sådan at den Dataansvarlige har mulighed for at efterleve sin eventuelle forpligtelse til at anmelde bruddet til tilsynsmyndigheden indenfor 72 timer. I overensstemmelse med denne aftales afsnit 8, forpligtes Databehandleren til - under hensyntagen til behandlingens karakter og de oplysninger, der er tilgængelige for denne – at bistå den Dataansvarlige med at foretage anmeldelse af bruddet til tilsynsmyndigheden. Det kan betyde, at Databehandleren bl.a. skal hjælpe med at tilvejebringe nedenstående oplysninger, som efter databeskyttelsesforordningens artikel 33, stk. 3, skal fremgå af den Dataansvarliges anmeldelse til tilsynsmyndigheden: Karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder, hvis det er muligt, kategorierne og det omtrentlige antal berørte registrerede samt kategorierne og det omtrentlige antal berørte registreringer af personoplysninger Sandsynlige konsekvenser af bruddet på persondatasikkerheden Foranstaltninger, som er truffet eller foreslås truffet for at håndtere bruddet på persondatasikkerheden, herunder hvis det er relevant, foranstaltninger for at begrænse dets mulige skadevirkninger KLADDE
Erstatningsopgørelse Skaden opgøres til, hvad det koster at få den beskadigede genstand repareret. Beløbet kan dog ikke overstige værdien af det skaderamte apparat, beregnet efter reglerne om erstatning for genanskaffel- se. Kan apparatet ikke repareres, tages udgangspunkt i prisen for et nyt, identisk apparat, eller i mangel heraf et nyt, tilsvarende apparat. Erstatning til genanskaffelse reguleres herefter under hensyntagen til det skaderamtes alder på ska- detidspunktet efter reglerne i punkt 7.1.5.2.
Nyværdierstatning Genstande, der er indkøbt som nye inden for de sidste 2 år, og som i øvrigt var ubeskadigede før den anmeldte skade, erstattes med genanskaffelsesprisen for tilsvarende nye ting. Ved tilsvarende nye genstande forstås genstande, som i værdi, kvalitet, ydelse, anvendelse og udseende i al væsentlighed svarer til det, som skal erstattes. Der behøver ikke at være tale om genstande af samme fabrikat eller mærke.
Forskning og generel kompetenceopbygning Videnopbygning om betydningen af genetisk baggrund, fysiologiske, biokemiske og kemiske processer i planter og dyr for råvarekvaliteten af animalske og vegetabilske fødevarer. Videnopbygning om, hvordan den primære produktionsmåde (herunder økologisk versus kon- ventionel produktion) og forarbejdning i fødevarevirksomheder, samt lagring/opbevaring påvir- ker kvalitet og funktionalitet i animalske og vegetabilske råvarer og færdigvarer, herunder også om alternative emballeringsmåder og metoder bl.a. til efterbehandling af frugt og grønt, som kan medvirke til at reducere madspild og forlænge holdbarheden. Videnopbygning om udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødeva- rer, samt deres betydning for bæredygtigheds- og madspildsaspekter, næringsværdi, funktio- nalitet og smag af ingredienserne. Opfølgende til produktudvikling uden for ydelsesaftalen er der brug for videnopbygning mhp. rådgivning om risici og bæredygtighedspotentiale ved reduktion af madspild i distribution og i husholdninger ved brug af nye bæredygtige biomaterialer, som erstatning for plastemballage, hvordan disse bioemballager er stabile og stadig nedbrydelige, samt hvordan de nye biomate- rialer og smarte pakningsløsninger kan bidrage til en bedre kvalitet i form af øget friskhed og aroma, forlængelse af holdbarhed og herved reduceret madspild. En rådgivning som bl.a. er relevant i forbindelse med vurdering af anprisning af bæredygtighed. Videnopbygning om sammenhængen mellem sensorisk og sundhedsmæssig kvalitet. Desu- den metoder til prædiktion, karakterisering, dokumentation og oplevelse af kvalitet og sundhed. Videnopbygning om og udvikling af metoder til vurdering af sundhedsfremmende egenskaber samt andre kvalitetsegenskaber relateret til dyrkning-, fodring- og øvrige produktionsbetingel- ser i både konventionelt og økologisk jordbrug. Kvalitet af vegetabilske fødevarer (cerealier, frugt og grøntsager) set i forhold til gødskning og plantebeskyttelse og kvalitet af animalske fødevarer (mælk, æg og kød) i relation til fodring og genetik. Der er meget stort fokus på bæredygtighedsaspektet i forbindelse med produktion og fremstil- ling, emballering og anvendelse af fødevarer. Derfor er det nødvendigt at evaluere, validere og dokumentere, hvor bæredygtige fødevarer er. Derfor vidensopbygning om effekt af teknologier og fremstillingsmetoder, emballering, anven- delse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer på hvor bæredygtig fødevaren er samt effekten på kvaliteten og funktionaliteten af fødevaren. Videnopbygning vedrørende eksisterende målemetoder for opgørelse af fødevarernes miljø- og klimaaftryk, relaterede standarder og certificeringer samt konsekvenser af brugen af disse som grundlag til anprisning af fødevarer. Vidensopbygning om betydning af nye produktionsteknologier under fødevareforarbejdning for kvalitet og holdbarhed af det færdige produkt. Videnopbygning om markedet for sundhedsgavnlige fødevarer. Vidensopbygning omkring hvordan indholdet af sukker, salt og fedt kan reduceres, mens optimal smag, funktionalitet og tekstur bibeholdes. Videnopbygning om teknologier til identifikation og anvendelse af enzymer, mikroorganismer, andre ingredienser og hjælpestoffer til ønskede sensoriske og sundhedsmæssige kvalitetsfor- bedringer af fødevarer. Videnopbygning om anvendelse af sidestrømme, f.eks. udvinding af ingredienser fra restprodukter og deres applikation i fødevarer og i nye bæredygtige emballa- getyper.
Erstatningssummer Ubegrænset, dog gælder de i punkt 11.4 og 11.5 nævnte begrænsninger.
Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Med aftale om satspuljen for 2016 blev der afsat midler til udvikling af SØM på vok- senområdet. Modellen præsenteres ultimo 2017 og vil efterfølgende blive stillet frit til rådighed på Socialstyrelsens hjemmeside for kommuner og andre, der ønsker viden om de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over tid for det offentlige. Medio 2018 lanceres en udvidet version af modellen med tilsvarende indhold på bør- ne- og ungeområdet, da der som en del af den såkaldte børneramme fra aftalen om satspuljen for 2017 blev afsat 9,7 mio. kr. til at udvide modellen samt til løbende opda- tering og udbredelse af modellen i perioden 2017-2020. Udvikling og udvidelse af modellen gennemføres af Socialstyrelsen i samarbejde med en ekstern leverandør (VIVE-Incentive). Initiativet bygger videre på de eksisterende aktiviteter vedr. SØM og består af følgen- de tre delprojekter:
1) Videreudvikling af SØMs vidensdatabase: SØM består bl.a. af en vidensdata- base, som indeholder viden om effekter, konsekvenser og priser for udvalgte mål- grupper, som kan bruges som input til beregningen. Videreudviklingen består i at muliggøre beregninger på flere målgrupper og effektmål vedrørende udsatte børn, unge og voksne. For de nye målgrupper og effektmål skal der findes viden om effekter af indsatser og tilvejebringes beregninger af forventede økonomiske konsekvenser. Til dette inddrages viden fra både eksperter og praksis for at sikre den socialfaglige relevans og anvendelighed for brugerne. Udviklingen omfatter en kortlægning af eksi- sterende viden om effekt, bl.a. fra Socialstyrelsens Vidensportal, så det samlede antal indsatser i vidensdatabasen udbygges.
2) Indarbejdelse og opsamling af viden fra konkrete projekter: Når der genereres ny viden om indsatsers faktiske omkostninger, effekter på borgeren, konsekvenser i form af træk på forskellige offentlige ydelser samt priser kan disse inkluderes i SØMs vidensdatabase, såfremt de lever op til en række metodiske krav og standarder. Ek- sempelvis skal der være foretaget en kvantitativ måling af effekten på borgerne i ind- satsen. Denne del af projektet vil omfatte, at:
a) Der arbejdes videre på en klassificering af viden om indsatsernes effekt for at sikre, at ny viden fra projekter fremover kan indarbejdes hurtigt og på en syste- matisk og ensartet måde i modellen.
Overenskomstens ikrafttrædelsesdato 20. november 2018.
Tilslutningsbidrag EJEREN betaler tilslutningsbidrag (investeringsbidrag og stikledningsbidrag) for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Tilslutningsbidragets størrelse fastsættes efter den takst, der er gældende på det tidspunkt, hvor en aftale om tilslutning underskrives af EJEREN. Tilslutningsbidraget skal være betalt af EJEREN, inden stikledningen etableres. Der skal uanset om der suppleres med anden opvarmning betales fuldt tilslutningsbidrag.
Fortrydelsesret 3.1 Abonnenten har ret til at træde tilbage fra denne abonnementsaftale uden begrundelse inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået (modtagelse af ordrebekræftelse).
3.2 For at udøve fortrydelsesretten skal abonnenten meddele fibernetselskabet om dennes beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale i en utve- tydig erklæring (f.eks. ved postbesørget brev, fax eller e-mail). Der er vedlagt en standardfortrydel- sesformular til brug herfor som bilag 1 til disse abonnementsvilkår, ligesom den kan findes på xxx.xxxx.xx. Brugen af standardfortrydelses- formularen er imidlertid ikke obligatorisk for at fortryde abonnementsaftalen.
3.3 Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis abonnenten sender meddelelse om udøvelse af fortrydelsesret- ten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
3.4 Hvis abonnenten udøver fortrydelsesretten i den- ne abonnementsaftale, refunderes alle betalinger modtaget fra abonnenten, herunder leveringsom- kostninger (dog ikke ekstra omkostninger som føl- ge af abonnentens eget valg af en anden leverings- form end den billigste form for standardlevering, som tilbydes), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor fibernetselskabet har modtaget meddelelse om abonnentens beslutning om at fortryde denne abonnementsaftale. En sådan tilbagebetaling gen- nemføres med samme betalingsmiddel, som abon- nenten benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre abonnenten udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Abonnenten pålægges ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
3.5 Fibernetselskabet kan tilbageholde tilbagebetalin- gen, indtil denne har modtaget eventuelt fremsendt udstyr (f.eks. TV-boksen og tilhørende kabler) re- tur, eller abonnenten har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst. Abonnenten returnerer udstyret eller afleverer det til fibernetselskabet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor abonnenten har informeret fibernetselskabet om udøvelsen af abonnementsaftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis abonnenten returnerer udstyret inden udløbet af de 14 dage. Abonnenten skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af udstyret.
3.6 Såfremt abonnenten ved indgåelse af abonne- mentsaftalen har købt en TV-boks eller andet ud- styr, kan dette køb fortrydes uden fortrydelse af resten af abonnementsaftalen. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, hvor abonnenten (eller en af abonnenten angivet tredjemand) får udstyret i fysisk besiddelse. Tilbagelevering af det købte udstyr skal ske på samme måde som tilba- gelevering af udstyr ved opsigelse af den samlede abonnementsaftale, jf. punkt 3.5.
3.7 Fortrydelsesretten finder kun anvendelse for aftaler indgået ved fjernsalg eller indgået uden for fiber- netselskabets forretningssted.
3.8 Hvis det er aftalt, at levering af tjenesterne kan på- begyndes og er påbegyndt inden fortrydelsesfristen er udløbet, skal abonnenten betale for tjenesterne, der er leveret, indtil det tidspunkt, hvor abonnen- ten informerede fibernetselskabet om udøvelse af fortrydelsesretten, jf. dog punkt 23.3.
Generelle undtagelser FORSIKRINGEN DÆKKER IKKE:
17.1 Skade som følge af fejlkonstruktioner eller fejl ved fremstilling eller opførelse og ombyg- ninger af de forsikrede bygninger, installationer og genstande.
17.2 Skade på bygninger, installationer og genstande, som følge af manglende ved- ligeholdelse, revnedannelser, sætningsskader samt skader forårsaget af rystelser fra trafik.
17.3 Skade forårsaget af sikrede og dennes hus- stand, ejendommens medhjælp, logerende, lejere og dermed ligestillede.
17.4 Slitage, afskalning, ridser, skrammer, til- smudsning, pletter forårsaget af spildte væsker samt skader forårsaget af dyr.
17.5 Skade på bygninger, installationer og genstande i forbindelse med ombygning, repa- rationsarbejde og udgravning.
17.6 Skade ved dryp eller langsom udsivning af vand eller væske samt vand fra nedløbsrør og tagrender.
17.7 Skade forvoldt ved påfyldning og tab af vand, olie og kølevæske.
17.8 Skade forårsaget af oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb samt skade ved op- stigning af grundvand eller kloakvand.
17.9 Skade som følge af smeltevand og nedbør, herunder fygesne, som trænger ind gennem utætheder og åbninger, der ikke er en umid- delbar følge af anden pludselig skade på bygningen.
