Common use of pkt. Clause in Contracts

pkt.. Fordringen er dog ikke omfattet af reglerne for finansielle kontrakter, hvis fordringen kun reguleres i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EU. Se KGL § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres – helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller – på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område. (…) Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven. For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C. B. 1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012. 73. SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obliga- tionens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014. 699. SR og SKM2014. 711. SR. Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betyd- ning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforenin- gen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pa- ri. Se SKM2006. 705. SR. Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet. (…) Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL᾽s regler om finansielle kontrakter:

pkt.. Fordringen De ændringer i organisationsaftalen, der fremgår af lovens bilag 3, pkt. D og F, har ifølge loven virkning fra den 1. august 2014. Organisationsaftalen kan tidligst opsiges til den 31. marts 2015, jf. lovens § 2. 1. For undervisning ydes følgende tillæg, som er dog ikke omfattet af reglerne pensionsgivende for finansielle kontrakteransatte med en forsikringsmæssig pensionsordning: 2. For børnehaveklasseledere, hvis fordringen kun reguleres der vikarierer i forhold til udviklingen i forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset beregnet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden for EUen lærerstilling (1.-10. Se KGL klasse), jf. arbejdstidsprotokollatets § 295, stk. 34, 2udgør undervisningstillægget dog mini- mum 65,53 kr. og pr. time. 3. For medarbejdere, der er ansat både som lærer og som børnehaveklassele- der ved samme skole, udbetales der undervisningstillæg for det samlede time- tal efter den skala, hvor pågældende har sin hovedbeskæftigelse. 4. Tillæg efter pkt. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres – helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller – 1-4 udbetales løbende på grundlag af valuta- eller prisindeksdet planlagte antal undervisningstimer, ekskl. vikartimer mv. Godtgørelse for yderligere pålagte undervisningstimer, herunder vikartimer, udbetales senest ved normperiodens slutning. Ved undervisning under en time ydes tillægget forholdsmæssigt. Der er ved fastsættelsen af tillægget taget hensyn til et med undervisningsomfanget øget behov for forberedelse og efterbehandling af undervisningen. 5. Der ydes et ikke-pensionsgivende tillæg til lærere og børnehaveklasseledere, der ikke vedrører samme områdei den almindelige undervisning har ansvaret for undervisning af en eller flere elever, til hvem skolen modtager ekstra tilskud i henhold til Lov om fri- skoler og private grundskoler mv. § 11 til: a) Specialundervisning. Tillægget ydes til specialundervisning, der minimum har et omfang på gennemsnitlig 6 timer á 60 minutter eller derover ugentlig (…) Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditorsvarende til 8 undervisningslektioner á 45 minutter). Gældssiden Når kriteriet om de 6 timer er opfyldt, ydes tillægget for alle specialundervisningstimerne inklusiv de 6 timer. b) Støtteundervisning i dansk for tosprogede elever. Tillægget udgør 19,00 kr. i grundbeløb pr. undervisningstime á 60 minutter og udbetales månedsvis bagud for de planlagte timer. 6. Til lærere, der varetager en funktion som souschef, ydes et pensionsgivende særligt tillæg på 19.300 kr. i årligt grundbeløb. Funktionstillæg til lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler 7. For undervisning ydes følgende ikke-pensionsgivende tillæg: 8. Til lærere ved efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes et særligt tillæg på 18.800 kr. i årligt grundbeløb (debitorkostskoletillæg). Tillægget er pensionsgivende for ansatte med forsikringsmæssig pensionsordning. Den lokale tillægsdannelse Rammerne for de lokale forhandlinger a) beskattes efter Den lokale forhandlingsprocedure, herunder terminerne for tillægsfor- handlinger (mindst én gang årligt, senest i oktober måned) b) Sammenhængen mellem den lokale personalepolitik, herunder kompeten- ceudvikling, og den lokale lønpolitik c) Indgåelse af eventuelle forhåndsaftaler, hvor kriterierne og formen for lønændringer fastlægges på forhånd, således at løntillæggene udmøntes au- tomatisk, når de almindelige regler i kursgevinstlovenansatte opfylder de aftalte kriterier. For at fordringen sikre en god lokal proces er omfattet det væsentligt, at forslag om lønforbedrin- ger samt eventuelle afvisninger af KGL § 29sådanne forslag begrundes konkret. Ligeledes er det et element i en god lokal proces, stkat de lokale parter er i besid- delse af relevant lønstatistisk materiale. 3Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, skal der være tale lønudvikling samt om en fordring omfattet af KGL § 1den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet. Se C. B. 1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012. 73. SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljenEndvidere bør lønstatistik, som obliga- tionens hovedstol har dækketen part ønsker at lade indgå i de lokale for- handlinger, udleveres i kopi til forhandlingsmodparten. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan evt. indgå som en struktureret fordring. Se SKM2014. 699. SR og SKM2014. 711. SR. Det kan også være kursudviklingen et ele- ment i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betyd- ning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforenin- gen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pa- ri. Se SKM2006. 705. SR. Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet. (…) Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL᾽s regler om finansielle kontrakter:lønpolitikken.

pkt.. Fordringen Acapulka har gjort gældende, at kontrakten er dog ikke omfattet af reglerne bilag III. FMI har som anført gjort gældende, at det ikke er tilfældet. Acapulka har henvist til, at pulkene må rubriceres som ”varer af udskærings- og støbematerialer”, da de kan produceres i stål, plastik, træ, aluminium mv., og har henvist til den fælles nomenklaturs kapitel 95, der bl.a. omfatter ski og kælke. FMI har henvist til, at nomenklaturens kapitel 95 har titlen ”Legetøj, spil og sportsartikler; dele og tilbehør dertil”. Henvisningen i udbudsdirektivets bi- lag III til kapitel 95 og den tilhørende beskrivelse må derfor forstås sådan, at alene de varer i kapitel 95, der udgør ”varer af udskærings- og støbemateria- ler”, er omfattet. Ved varer af udskærings- og støbematerialer må forstås va- rer, der hovedsageligt er fremkommet ved en udskærings- eller støbeproces. Dette er ikke tilfældet for finansielle kontrakterde omhandlede pulke og disses tilbehør, hvis fordringen kun reguleres som bl.a. består af (a) skrog, hvor lasten placeres, (b) løbere, dvs. den del af pulken, som kommer i forhold direkte kontakt med sneen, (c) overtræk/dug til udviklingen i forbrugerprisindekset beskyttelse mod vejr og vind, (d) lastenet og stropper til sikring af, at lasten ikke bevæger sig under transporten, og (e) træk-stænger og seletøj til at forbinde pulken med ”trækkeren”. Ved konstruktionen af pulkene skal der på skroget monte- res fastgørelsesanordninger, selekoblinger og dug mm., ligesom der skal på- sættes aluminiumskanter, hvilket ikke sker gennem udskærings- eller nettoprisindekset beregnet støbe- proces, men derimod gennem andre fremstillings- og arbejdsprocesser, her- under syning, samling, svejsning, montering mm. Klagenævnet finder herefter ikke grundlag for at anse indkøbet af Danmarks Statistik eller tilsvarende officielle indeks inden pulke for EUomfattet af bilag III. Se KGL Købet falder derfor ind under udbudslovens § 296, stk. 3, 2. og 3. pkt. Undtagelsen gælder dog ikke, hvis fordringen reguleres – helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag eller – på grundlag af valuta- eller prisindeks, der ikke vedrører samme område. (…) Reglerne gælder kun fordringssiden (kreditor). Gældssiden (debitor) beskattes efter de almindelige regler i kursgevinstloven. For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C. B. 1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012. 73. SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obliga- tionens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014. 699. SR og SKM2014. 711. SR. Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betyd- ning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforenin- gen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet. Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pa- ri. Se SKM2006. 705. SR. Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet. (…) Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL᾽s regler om finansielle kontrakter:,