Projektaktiviteter eksempelklausuler

Projektaktiviteter. 6.1 Erfaringer fra det første DK2020 peger på, at kommunerne i arbejdet med klimahand- lingsplanerne især har behov for understøttelse i forhold til: ▫ Etablering af og forståelse af datagrundlag for klimaarbejdet (baseline, risiko- kortlægning etc.). ▫ Arbejde med scenarier for fremtiden, herunder BAU, udledningsstier, klimasce- narier m.v. – frem mod et netto nul og klimarobust samfund senest i 2050. ▫ Håndtering af relationen mellem national klimapolitik og det lokale kommunale spillerum. ▫ Viden om virkemidler inden for alle sektorer, herunder energi, bygninger, mobi- litet, landbrug/areal, kommunens egne udledninger, indkøb m.v., herunder om klimaeffekter og økonomi. ▫ Fagligt kompetenceløft inden for fagfelter, der er nye for mange kommuner, ek- sempelvis udledning fra landbrug og håndtering af tørke/varme og sammenfal- dende klimahændelser. ▫ Viden om forbrugsbaserede udledninger (scope 3) i en kommunal kontekst. ▫ Den tværkommunale indsats blandt andet inden for strategisk energiplanlæg- ning, mobilitetsplanlægning og klimatilpasning, herunder samarbejde i og med kommunale selskaber. ▫ Deling af viden og erfaringer med konkrete indsatser og tilgange i klimaarbej- det. Behovene varierer fra kommune til kommune, hvorfor indsatsen først kan tilrettelæg- ges i detaljer, når kommunernes ansøgninger er modtaget og behandlet.
Projektaktiviteter. Bæredygtighedspanel. Samarbejds-/ressourceaktører: På tværs af fagområder og alle seks kommuner repræsenteret. Kulturaktiviteter med fokus på bæredygtighed. Udvikles løbende. Kysten rundt. Kyst- og vandmiljø under lup. Samarbejds-/ressourceaktører: Naturvejledere, REFA, AffaldPlus, lokale kunstnere, Lys over Lolland, teknik- og miljøforvaltninger, skoletjenester, lokale virksomheder, Vegvisir, museer. Bæredygtighedspuljen. Frie puljemidler med kriterierne regional/lokal/national relevans, geografisk spændevidde og langsigtet fokus.
Projektaktiviteter. Visionen for projektet er at sikre, at det igen bliver attraktivt at besøge, arbejde og bo i området. Højer skal fremstå som et velbevaret, autentisk og levende lokal sam- fund og som det naturlige udgangspunkt for ture i Tøndermarsken. Indsatsen adresserer følgende udfordringer: • at omdanne et kulturmiljø af høj kvalitet med mange bevaringsværdige og frede- de bygninger til en ny demografisk og økonomisk virkelighed samtidig med at der skabes tidssvarende mødesteder for byens borgere, de mange unge på by- ens efterskoler og de besøgende turister. • at udvikle Tøndermarskens turismemæssige potentiale og styrke værdikæderne i et forstærket samspil mellem turismesektoren og de lokale fødevareproducen- ter. • at udvikle en ny generation af klimatilpasninger omkring Vidå og Tønder Midtby, der er tilpasset stigende nedbørsmængder og stigende havvandstand. • at samle aktører på tværs af brancher og interesser i en nødvendig fælles sam- lende og flerårig indsats i et af Danmarks mest udfordrede yderområder. Initiativets indsatsområder er organiseret i følgende 6 delprojekter, hvor delprojek- terne 1-3 samt 5 og 6 er forankret i Foreningen Tøndermarsk Initiativet: Delprojekt 1: Byomdannelse i Højer Ved at definere Torvet i Højer som det naturlige afsæt for ture og oplevelser i Tøn- dermarsken med tilknyttede turmuligheder og oplevelsesruter etableres Højer som ”porten til Tøndermarsken” med tilhørende servicefaciliteter. I den historiske bymid- te, der er præget af tomme bygninger og forretninger, etableres byrum, der under- støtter og synliggør byens fællesskaber på tværs af generationer, herunder for by- ens mere end 350 unge, der opholder sig på byens efterskoler, højskole eller bor i byen. Delprojekt 2: Højer Byfond I regi af Foreningen Tøndermarsk Initiativet nedsættes der en byfond, der med til- knyttede midlertidige funktioner som fx fælles værksted og materialedepot under- støtter byens fællesskaber på tværs af generationer og samtidig skaber et varigt ejerskab til byens bygningskulturelle værdier og incitamenter for den enkelte byg- ningsejer til at bidrage til at løfte det samlede kulturmiljø. Delprojekt 3: Stier og ruter Tønder Kommune etablerer i samarbejde og med bevilling fra A.P. Xxxxxx Fonden og Nordea Fonden desuden ruter af varierende længde i Tøndermarsken, der har afsæt i Højer og giver mulighed for en landskabelig oplevelse af området. Dette del- projekt og de andre skal ses i sammenhæng, og nødvendig gensidig indflydelse på delprojekterne sk...
Projektaktiviteter. Projektaktiviteter er de konkrete aktiviteter, som projektholder og evt. projektpartnere sætter i gang for at opnå projektets formål og mål, som de er beskrevet i ansøgningen. Et projektbudget viser projektets overordnede udgifter og indtægter. Budgettet skal være direkte sammenligneligt med det afsluttende projektregnskab. Hvis budgettet indeholder udgifter, som ikke er støtteberettigede, skal det tydeligt fremgå, hvilke udgifter Landdistriktspuljen midler går til.

Related to Projektaktiviteter

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Personlig sikkerhedsforanstaltning Personaliserede elementer, som kortudsteder har stillet til rådighed for kortholder med henblik på at foretage autentifikation af kortholder. Dette kan f.eks. være pinkode, kodeord til internethandel, engangskode modtaget på sms, kode til wallet, fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lign. Mastercard ID Check anses også som en personlig sikkerhedsforanstaltning.

  • Sikkerhedsstillelse 17.1.1 Netselskabet forlanger, at Elleverandøren stiller behørig sikkerhed, jf. punkt 17.1.3, for fremtidig betaling af Netselskabets tilgodehavender, når Elleverand- øren er omfattet af en af følgende situationer:

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.

  • Kontaktoplysninger Netselskabet og Elleverandøren har pligt til at sørge for, at Energinets aktørstamdataregister er opdateret med relevante kontaktoplysninger i form af e-mailadresser og telefonnumre, som skal anvendes i forbindelse med kommunikationen om genåbning i henhold til disse Servicevilkår.

  • Klagemuligheder Er der opstået uenighed mellem forsikringstager og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Giver henvendelsen ikke et tilfredsstillende resultat, har sikrede følgende muligheder.

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Kvalitetssikring Leverandøren er forpligtet til på ordregivers opfordring at fremsende oplysninger om reklamationer og eventuelle tilbagekaldelser, arten heraf, udledte mønstre og tendenser samt leverandørens afhjælpnings- og forebyggende tiltag. Denne oversigt er ikke begrænset til alene at omfatte leverancer til ordregiver, men reklamationer fra andre kunder kan anonymiseres.

  • Tillidsrepræsentanter Bemærkning: Når der i det følgende kapitel står, at udveksling af dokumenter skal ske digitalt med tillidsrepræsentanten, forudsætter det tilgængeligt udstyr på arbejdsplad- sen, eks. IT-udstyr og internetopkobling. Der henvises til Protokollat vedrø- rende vilkår for (fælles)tillidsrepræsentanters tidsanvendelse i forbindelse med hvervets udførelse.