Internationalt samarbejde. DCE er medlem af ALTER-Net, som er et europæisk netværk for økosystem- og biodiversitetsforskning. DCE er sammen med de to institutter Bioscience og Miljøvidenskab medlem af den europæiske sammenslutning af miljøforskningsinstitutioner PEER (Partnership for European Environmental Research). I regi af PEER diskuteres fælles projekter og strategier for såvel forskning som forskningsbaseret rådgivning på europæisk niveau. Fælles PEER projekter fokuserer på emner der forventer at få stigende strategisk vigtighed i EU, og hjælper dermed PEER centrene med at være pro-aktive i forhold til kommende forsknings- og rådgivningsbehov nationalt og internationalt. Andre fælles aktiviteter er fælles workshops og konferencer, koordinering af partnersøgning til EU's forskningsprogrammer, fælles adgang til infrastruktur og udveksling af medarbejdere. Følgende institutioner er medlemmer af PEER: Alterra (Holland), CEH (UK), IRSTEA (Frankrig), JRC-IES (EU kommissionens miljøforskningsinstitution), DCE (Danmark), SYKE (Finland), UFZ (Tyskland), CIENS (Norge) Aarhus Universitet har sammen med Stockholms Universitet og det finske institut for miljørskning SYKE etableret samarbejdsplatformen Baltic Nest Institute (BNI). BNI’s opgaver er at udvikle, anvende og formidle forvaltningsmodeller i området mellem miljøforskning, fiskeriforskning og anvendt økonomi. Målet er at etablere et åbent, tilgængeligt modelsystem ("Baltic Nest") til at understøtte forvaltningen af miljøet i Østersøområdet. Aarhus Universitet er medlem af et forskernetværk under AEWA - Agreement on the Conservation of African- Eurasian Migratory Waterbirds, der udarbejder internationale forvaltningsplaner for trækfugle, herunder kortnæbbet gås. Aarhus Universitet afholder hvert andet år den internationale miljøkonference ’Science for the Environment’, der sætter fokus på relevante emner inden for europæisk miljøforskning og bringer forskere og praktikere sammen. I forbindelse med - og i forlængelse af- de aftalte opgaver i regi af OSPAR og HELCOM konventionerne og det trilaterale vadehavssamarbejde deltager DCE aktivt i diverse faglige undergrupper og faglige projekter, med fæl- les udveksling af viden, erfaring og rapportering på tværs af landene i samarbejdet. Det bidrager samlet til en stærk international forankring af bl.a. AU’s marine forsknings- overvågnings- og rådgivningsaktiviteter og til net- værksdannelser. DCE er medlem af netværket af 24 europæiske forskningsinstitutioner inden for ferskvand ’EurAqua’....
Internationalt samarbejde. Ikke relevant for denne ydelsesaftale.
Internationalt samarbejde. Som nævnt under omtalen af nationale forhold leder Institut for Bioscience det nye Arctic Re- search Centre (ARC), et internationalt forskningscenter ved AU for naturvidenskabelig, miljø- og sundhedsforskning og -uddannelse i Arktis. Centret indgår som partner i Arctic Science Partnership (ASP) sammen med Naturinstituttet i Nuuk, University of Manitoba i Canada og Xxxxxx Xxxxxxx Institute i Tyskland. En stor del af Aarhus Universitets arktiske arbejde er endvidere koblet til Arktiske Råds moni- terings- og assessmentarbejde for kontaminanter, flora, fauna, økosystemer og klimaændrin- ger samt klimapåvirkninger. Dertil kommer samarbejde med f.eks. Canada om faglig vurdering af særlige følsomme marine områder (MPA) og lignende direkte forvaltningsunderstøttende vidensopbygning. Det faglige samarbejde under Arktis Råd indebærer, at de repræsentanter fra de arktiske stater i konsensus angiver, hvad der hensigtsmæssigt kunne moniteres, hvoref- ter hver i sær i videst muligt omfang gennemfører den angivne monitering i regi af de faglige arbejdsgrupper AMAP og CAFF/CBMP. Denne monitering gennemføres med anden finansie- ring i stor udstrækning af Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut og de pågældende institutioner deltager derefter i regionalt og delvist globalt samarbejde om udarbejdelse af assessments baseret på de indsamlede data. De udarbejdede assessments udsættes for peer reveiw og offentliggøres af Arktis Råd. Denne proces giver for de involverede institutioner i de arktiske lande en unik mulighed for udveksling af viden med deraf følgende øget viden i de enkelte institutioner og dermed et regionalt funderet videnskabeligt fundament for forsknings- baseret rådgivning til MFVM.
Internationalt samarbejde. Forskere indgår i en lang række internationale forskningsprojekter herunder projekter støttet af EU og Danida. Der er således tæt samarbejde og udveksling af viden og metoder med de førende Europæiske universiteter og en række universiteter i Kina, Afrika og USA. Dette sker bl.a. via Danida-projekter under Building Stronger Universities (BSU) samt Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) uddannelsesforløb. Aarhus Universitet har siden 2008 huset det Globale Rust Center, som blev etableret på foran- ledning af de internationale CGIAR-centre CIMMYT og ICARDA. Centret rummer karantæne- faciliteter til håndtering af rustsvampe fra hvede. Centret er unikt på global plan, idet det er åbent for modtagelse af rustprøver fra hele verden året rundt. Centret råder over en unik sam- ling af mere end 15.000 isolater, som repræsenterer genetiske varianter af hvederust fra slut- ningen af 1950’erne til 2014. Samlingen er til rådighed for forskning og resistensforædling. Centret er desuden vært for en omfattende informationsdatabase for data vedrørende globale rustsygdomme og rustsvampe. Aarhus Universitet har siden 2011 deltaget i OPP-projektet Pre-breeding in perennial ryegrass (Lolium perenne L.). Formålet med projektet er at udvikle nyt forædlingsmateriale til de Nordi- ske og Baltiske lande, som er tilpasset fremtidens klima i disse lande. MACSUR er et ”knowledge-hub” under FACCE, som samler ekspertise om forskning indenfor husdyr, afgrøder, bedrift og handel med landbrugsprodukter med henblik på at forbedre mo- delleringen af klimaændringernes betydning for europæisk landbrug, og illustrere for de politi- ske beslutningstagere, hvordan klimaet vil påvirke regionale landbrugssystemer og fødevare- produktion i Europa. XXXXXX engagerer sig i en række aktiviteter, herunder metodiske sam- menligninger af modeller, inklusiv skalering og usikkerhed, der forbinder komplementære modeller fra forskellige sektorer, inddragelse af interessenter, uddannelse af unge forskere, og om effekten samt praksis på tværs af en bred vifte af videnskabelige discipliner. Der er partne- re fra Østrig, Belgien, Tjekkiet, Danmark (AU, KU), Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Un- garn, Israel, Italien, Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige, Holland og Storbritannien. AU deltager i ledelsen af XXXXXX. EUPHRESCO er et netværk af organisationer fra hele Europa samt enkelte andre lande, hvis overordnede mål er at støtte koordinering og samarbejde indenfor forskningen i plantesund- he...
Internationalt samarbejde. AU-FOOD og MAPP har et omfangsrigt internationalt forskningssamarbejde med formaliseret samarbejde med flere internationale universiteter og forskningsinstitutioner i Nord- og Syd- amerika, Australien, Asien og Afrika. Det internationale samarbejde foregår gennem projekter, inklusiv EU projekter. Disse pro- jekter resulterer ofte i udveksling af PhD/post docs, metodikker, data og fælles publikatio- ner. Andre former for samarbejder inkluderer besøg, ophold af kortere varighed, fælles an- søgninger, gæsteforelæsninger og deltagelse i evalueringskomiteer. Både ved AU-FOOD og MAPP er der mange internationale master- og PhD-studerende som fremmer det internationale samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Mange PhD studerende har været og/eller skal på udenlandsophold ved ovenfor nævnte internationale forskningsinstitutioner. AU-FOOD har flere førende internationale forskere affilierede til instituttet. De bidrager med state of the art viden, metodikker, netværk, nye forskningsinitiativer og forskningsudveksling. Desuden deltager AU-FOOD i flere internationale fødevarenetværker, inklusiv European Sensory Network (ESN), som er et sensorisk netværk af europæiske forskningsinstitutioner og virksomheder, Nordic-Baltic Network om bæredygtig mælkeproduktion, European Fruit Re- search Institutes network (EUFRIN), European Vegetable Research Institutes Network (EUV- RIN), samt FoodNexus partnerskabet. MAPP deltager i EU teknologiplatformen Food for Life, som arbejder med strategiske forskningsprogrammer som input til EU's udformning af arbejdsprogrammer under Horizon 2020.
Internationalt samarbejde. IGN deltager i en række faste internationale samarbejder inden for skov- og landskabsforsk- ningen, herunder i: International Union of Forest Research Organisations (IUFRO) European Forest Institute (EFI) European Forest Institute Nordic (EFINORD) SamNordisk Skovforskning (SNS - netværk og projekter, støttet af Nordisk Ministerråd) TEAK network Forest Technology Platform (FTP) ICRAF/CIFOR Specifikke netværk (eks. Carisma, NFI-netværkene) AESOP (association of European Schools of Planning) IALE – International Association of Landscape Ecology Euphresco network (research on plant health) IGN deltager i en lang række internationale projekter og faglige netværk bl.a. finansieret af EU's forskningspuljer.
Internationalt samarbejde. Artikel 242
Internationalt samarbejde. Udover den direkte rådgivning til Fødevareministeriet yder DTU Vet’s medarbejdere rådgivning til forskellige internationale fora, som f.eks. EFSA, FAO og OIE. DTU Vet samarbejder med de nationale referencelaboratorier i England, Sverige, Holland og Frankrig (klub-5/CoVetLab). Foruden en permanent aftale om gensidig hjælp ved nedbrud af udstyr og laboratorier, og udveksling af biologiske materiale, indgås der totalt for hele netværket 3-5 forsknings- og udviklingsprojekter årligt, der tager udgangspunkt i de beredskabsmæssige opgaver. Der er desuden jævnligt udveksling af medarbejdere mellem laboratorierne, ligesom biologisk materiale og materiale til opsæt af nye tests ubesværet sendes rundt. I det omfang DTU Vet’s deltagelse i internationale fora påvirker FVST’s mulighed for at gøre brug af DTU Vet’s ydelser, kan dette bringes op i chefstyregruppen med henblik på en nærmere prioritering.
Internationalt samarbejde. Ankenævnet for Forsikring er anmeldt til Europa-Kommissionen som en alternativ tvistbilæggelsesinstans (ATB-instans), der kan behandle klager, som en forbruger indgiver via Europa-Kommissionens online tvistbilæggelsesplatform (OTB- platform), jf. forordning nr. 524/2013 af 21. maj 2013. Klager, der indgives via OTB-platformen, behandles på samme måde og efter samme regler som klager, der indgives til Ankenævnet for Forsikring via den digitale klageformular på næv- nets hjemmeside. OTB-platformen er primært tænkt som en platform, som en forbruger kan anven- de, når forbrugeren ønsker at klage over en erhvervsdrivende, som er etableret i et andet land end det land, hvor forbrugeren har bopæl, og som dermed har leve- ret en grænseoverskridende tjenesteydelse til forbrugeren. Nævnet har i 2021 ikke modtaget grænseoverskridende klager via OTB-plat- formen. Ankenævnet er tillige med i et fælleseuropæisk klagenetværk (FIN-NET). Netvær- ket, der er beregnet på grænseoverskridende klager inden for det finansielle om- råde, holder regelmæssigt møder, hvor de tilsluttede klageorganer og Europa- Kommissionen gør status og udveksler erfaring om brugen af netværket. Netvær- ket kan findes på adressen Ankenævnet deltager endvidere i international erfaringsudveksling gennem med- lemskab af International Network of Financial Services Ombudsman Schemes. Netværket kan findes på xxxx://xxx.xxxxxxxxxx.xxx/
Internationalt samarbejde. Hvidvask og terrorfinansiering kan udføres af både enkeltperso- ner og som led i organiseret kriminalitet. Det kan foregå lokalt eller i et større netværk på tværs af grænser. Hvidvask og terror- finansiering vil bl.a. kunne foretages ved at udnytte de frie kapi- talbevægelser, den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser samt den frie etableringsret inden for EU. Danmark indgår aktivt i det internationale samarbejde om be- kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i FATF, Europarådet og EU1. Den styrkede koordination af myndighedssamarbejdet skal også udmønte sig i forhold til koordinationen af Danmarks deltagelse i internationale fora. Et aktivt og koordineret myndighedssamarbejde i forhold til Danmarks deltagelse i det internationale arbejde bør tillige have til formål at bibringe størst mulig nytteværdi for myndighedernes nationale indsats. ▪ Initiativer: