Ressourceanvendelse i 20161 eksempelklausuler

Ressourceanvendelse i 20161. Ifølge regeringens forslag til finanslov for 2016 udgør FL§ 24.33.03.30 i alt 221,7 mio. kr., som fordeles mellem DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet i henhold til den ved fusionen fastsatte forde- ling. Dog er FL§ 24.33.03.30 i 2016 forhøjet med 5,8 mio. via overførsel fra ydelsesaftale 3 (DTU Aqua), som fordeles ligeligt mellem DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet. Midlerne til betaling til Statens Ejendomsadministration (SEA-ordningen) fordeles på institutterne efter deres faktiske bygningsfor- brug. DTU Fødevareinstituttets andel af FL§ 24.33.03.30 udgør 128,0 mio. kr. (inklusiv 7 mio. kr. til SEA). Belø- bet inkluderer ca. 4,6 mio. kr. øremærket til mikrobiologisk fødevaresikkerhed og husdyrsundhed som led i Veterinærforlig II2, samt en bevilling på 10 mio. til styrkelse af beredskabet for kemisk fødevaresikkerhed. Fødevareinstituttets andel af de fra DTU Aqua overførte midler (2,9 mio. kr. i 2016) fordeles ligeligt på ind- satsområderne ’mikobiologisk fødevaresikkerhed’ og ’fødevarekvalitet’. Restsummen på 103,5 mio. kr. (ekskl. SEA) fordeles mellem indsatsområderne efter den fordelingsnøgle, der kan udledes af rammeaftalens tabel 1. Til det område, der tidligere lå under afdeling for Fiskeindustriel Forskning, tilføres instituttet 2,9 mio. kr. fra finanslovens § 24.33.03.20, svarende til 3,88 % af bevillingen hidrørende under denne underkonto. Det skal understreges, at aftalebevillingen i overensstemmelse med rammeaftalen bl.a. anvendes som medfi- nansiering for at tiltrække eksterne forskningsmidler. Herved sikres at effekten af bevillingen kan udbygge og styrke DTU Fødevareinstituttets videnskabelige grundlag for betjening af FVST. Som udgangspunkt løser DTU Fødevareinstituttet de beskrevne opgaver i den udstrækning, det er fagligt muligt inden for de givne økonomiske rammer. DTU Fødevareinstituttet foretager en løbende registrering af de anvendte ressourcer, og de leverede ydelser. Instituttet udarbejder på det grundlag halvårsvise statusopgø- relser over ressourceforbruget og leverede ydelser, der fremlægges og diskuteres på møder i ledelsesgruppen og chefstyregruppen. I det daglige vil rådgivningen typisk foregå ved, at FVST anmoder om en udtalelse fra DTU Fødevareinsti- tuttet, eller der nedsættes en projektgruppe ved mere omfattende konkrete sager. Da ressourcerne til rådgiv- ningen befinder sig i DTU, og styrelsen ikke har budget til eller vil forvente at finde tilstrækkelig kvalificeret rådgivning andre steder...
Sample 1
Law Insider
+
Microsoft® Word Add-in

Get the Official Word Add-in

Open in AppSource
Add to Word Now
Ressourceanvendelse i 20161. Ifølge Regeringens forslag til finanslov for 2016 udgør Finanslovens § 24.33.03.20 i alt 59,6 mio. kr., som fordeles mellem DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og DTU Aqua i henhold til rammeafta- lens bestemmelser. Finanslovsmidlerne på § 24.33.03.20 er som følge af en intern omlægning i NAER af finansieringen af data- indsamlingsprogrammet reduceret med 9 mio. kr. i 2016, hvor disse i stedet indgår som 100 % finansiering af DCF-programmet. Nye højere støttesatser for EU’s medfinansiering af dataindsamlingen betyder, at den nationale finansie- ringsandel fra ydelsesaftalen falder med 11,7 mio. kr. årligt2. Disse midler er derfor til rådighed for andre formål, hvor Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet at anvende 3,0 mio. kr. i 2016 til ydelser fra Dansk Skaldyrscenter (hvis særskilte finanslovsfinansiering ophører). Finanslovsmidlerne til fiskeriforhold er desu- den beskåret med i alt 5,8 mio. kr. i 2016, idet disse er overført til bevillingen for Opgaver vedr. fødevare- og veterinærforhold. Fra 2017 og frem er disse midler igen placeret på § 24.33.03.20, da nye opgaver under den reviderede data- indsamlings-forordningen forventes i 2017. Det er afgørende for instituttets muligheder for at løfte opgaver- ne fra 2017 og frem, at tilbageførelsen gennem føres som planlagt.
Sample 1
Ressourceanvendelse i 20161. Ifølge FFL2016 udgør Finanslovens § 24.33.03.30 i alt 221,7 mio. kr., som fordeles mellem DTU Fødevareinstituttet og DTU Veterinærinstituttet i henhold til den ved fusionen fastsatte fordeling. SEA fordeles på institutterne efter deres faktiske bygningsforbrug. Fødevareinstituttets andel af FL§ 24.33.03.30 udgør 93,7 mio. kr. (inklusiv 10,9 mio. til SEA). Beløbet inkluderer ca. 1,9 mio. øremærket til mikrobiologisk fødevaresikkerhed og husdyrsundhed som led i Veterinærforlig II2. Til det område der tidligere lå under afdeling for Fiskeriindustriel Forskning, tilføres instituttet 0,9 mio. fra finanslovens § 24.33.03.20, svarende til 1,2 % af bevillingen hidrørende under denne underkonto.
Sample 1

Related to Ressourceanvendelse i 20161

  • Anvendelse af underdatabehandlere 1. Databehandleren skal opfylde de betingelser, der er omhandlet i databeskyttelsesforord- ningens artikel 28, stk. 2 og 4, for at gøre brug af en anden databehandler (underdatabe- handler).

  • Anvendelsesområde Denne aftale finder anvendelse på alle ansatte med tidsbegrænset ansættelse, som er omfattet af en af de mellem parterne indgåede overenskomster. Aftalen finder ikke anvendelse på

  • Anvendelse § 1. Almindelige betingelser er udarbejdet med henblik på aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed, hvor bygherren ikke er forbruger. Betingelserne finder anvendelse, når de er vedtaget af aftalens parter.

  • Gyldighedsområde Stk. 1. Denne overenskomst gælder i såvel Provinsen som i København.

  • Fortrydelsesfrist Fortrydelsesfristen er altid 14 dage, men reglerne for hvornår fristen starter afhænger af, hvordan aftalen blev indgået.

  • Beskrivelse af initia- tivet og aktiviteter Initiativet omfatter følgende ni delinitiativer: 1. Indførelse af nye plejefamilietyper Der indføres nye plejefamilietyper, der matcher forskellighederne i børnenes behov bedre end de eksisterende. Den nye kategorisering af plejefamilier skal medvirke til at sikre, at børnene anbringes i familier, der kan rumme deres behov og skabe positiv udvikling for dem. Lovændringen skal samtidig understøtte, at plejefamilierne får mere differentieret støtte, fx supervision, og at kommunerne aftaler vilkår med plejefamilien i overensstemmelse med den opgave, som familien skal løse. De nye plejefamilietyper er, udover netværksplejefamilien, ”plejefamilier”, ”forstærkede plejefamilier” og ”speci- aliserede plejefamilier”. Der vil i tilknytning til begreberne blive udarbejdet en beskri- velse af, hvilke kompetencer de forskellige typer af plejefamilier skal have i forhold til børnenes forskellige behov. De fem socialtilsyn godkender alle nye plejefamilier ud fra den nye typologi, og indplacerer eksisterende plejefamilier på de nye kategorier i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Der er stor forskel på de børn, der i dag anbringes i plejefamilier. Dét stiller forskellige krav og forventninger til de kompetencer, som plejefamilier skal have. En af hovedud- fordringerne er, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad differentierer den støtte, pleje- familier får i forhold til den konkrete opgave, som plejefamilien skal løse. Det betyder, at mulighederne for at målrette indsatsen efter det enkelte barns behov ikke udnyttes fuldt ud, og konsekvensen af det kan være, at nogle børn ikke får den hjælp, de har brug for. Der afsættes i alt 0,2 xxx.xx. til lovændringen til opdatering af Tilbudsportalen i over- ensstemmelse med de nye plejefamilietyper. Midlerne afsættes i 2019. 2. Mere ensartet godkendelse og nyt vidensbaseret grundkursus For at sikre en mere ensartet godkendelse af plejefamilier på tværs af de fem social- tilsyn udvikles et koncept for de fem socialtilsyns godkendelse af plejefamilier, der skal styrke godkendelsesforløbet og sikre, at socialtilsynene arbejder i samme retning. Som led i udviklingen af konceptet udvikles der også en række redskaber til at afdæk- ke og vurdere familiernes egnethed i forbindelse med godkendelsen. Oplysningerne om familiernes egnethed kan også bruges af den anbringende kommune og lette det svære arbejde med at matche barn og plejefamilie. Når Socialstyrelsen har udarbejdet det nye godkendelseskoncept, herunder ændringer i kvalitetsmodellen for plejefamili- er, forelægges dette for satspuljekredsen. Som et centralt element i det nye koncept for godkendelsen udvikles et nyt nationalt, vidensbaseret grundkursus. Kurset bliver obligatorisk for nye plejefamilier og vil således være en betingelse for at kunne blive godkendt som plejefamilie. Plejefamilier skal i dag gennemføre et obligatorisk grundkursus i at være plejefamilie. Grundkurset omfatter både netværksplejefamilier, almindelige plejefamilier og kom- munale plejefamilier. I takt med at flere børn anbringes i plejefamilier, og at plejefami- lien som anbringelsesform derfor skal kunne løfte mere komplekse opgaver, er der brug for at styrke den indholdsmæssige kvalitet af det grundkursus som plejefamilier- ne får, så det er vidensbaseret, relevant og sikrer dem et godt afsæt. Der afsættes i alt 17,8 mio. kr. til udvikling af et koncept for godkendelsen inkl. nyt nationalt grundkursus (3,6 mio. kr. i 2018, 5,7 mio. kr. i 2019, 4,6 mio. kr. i 2020 og 3,9 mio. kr. i 2021). Herudover afsættes der varigt til 3,5 mio. kr. til ny godkendelses- proces og 0,4 mio. kr. til Socialstyrelsen til drift og opdatering af koncept for godken- delsen inkl. grundkursus fra 2020 og frem. 3.

  • Sundhedsordning 7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

  • Anmeldelse Enhver skade skal anmeldes til os hurtigst muligt. Du kan anmelde skaden på vores hjemmeside eller ringe til os.

  • Hvilke forpligtelser har jeg? For at undgå at policen annulleres og krav nedsættes eller afvises, skal du: Når du tegner denne forsikring Når forsikringen er i kraft I tilfælde af et krav

  • Tavshedspligt Leverandøren, dennes personale og eventuelle underleverandører samt deres personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende ordregivers eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med opfyldelse af rammeaftalen. Leverandøren må bruge ordregiver som almindelig reference, men må ikke uden ordregivers forudgående skriftlige tilladelse udsende offentlige meddelelser om rammeaftalen eller offentliggøre rammeaftalens indhold. Leverandøren må ikke anvende ordregiver i reklamemæssig sammenhæng uden samtykke. Tavshedspligten er også gældende efter rammeaftalens ophør. Ordregiver er berettiget til at dele oplysninger om priser efter aftalen i forbindelse med samarbejde med andre offentlige myndigheder samt indkøbscentraler i forbindelse med benchmarking. Ordregiver skal sikre, at de oplysninger, der deles, bliver anonymiseret inden offentliggørelse af resultatet af en benchmarking.