Common use of Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser Clause in Contracts

Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. 1.7.1 Frem mod brobygning og udvikling af de fysiske rammer udvikles Før helhedsplanen ”Beboerne i Centrum ” blev iværksat i 2007 var Mjølnerparken præget af, at stærke interessegrupper påvirkede mange af relationerne mellem beboerne og skabte konfliktfyldte relationer til boligselskabet Lejerbo og myndighederne. En række boligsociale initiativer blev opgivet i denne konfliktfyldte ramme. Det var på daværende tidspunkt tydeligt, at beboernes egne ressourcer skulle udvikles, hvis de skulle stå imod de stærke interessegrupper. Denne udvikling af ressourcerne hos beboerne var også afgørende for at kommune og myndigheder kunne komme i positiv kontakt med beboerne. Helhedsplanen ”Beboerne i Centrum” introducerede derfor en bevidst strategi med fokus på netop ressourceudvikling (empowerment). Inden helhedsplanen i 2007 blev realiseret var rammerne for aktiviteter, beboerdemokratiet og driften af afdelingen og fællesrum, placeret i enten kældrene eller forskellige lejligheder i parterretagen. Med den nye helhedsplan 2007 blev der i lokalerne på Hothers Plads skabt en ny fælles fysisk ramme for det boligsociale arbejde, driften og aktiviteter. Hothers Plads er ejet af Københavns kommune og helhedsplanen lejede sig ind. På Hothers Plads blev aktive og interesserede beboere inddraget i det frivillige arbejde og nogle ansat som medarbejdere. At ansætte beboere var et led i at skabe tillid og udvikle kompetencer til at styrke positive relationer mellem beboerne og omverdenen. Strategien skulle sikre, at det ikke var stærke interessegrupper der alene styrede afdelingen. Strategien var første afgørende skridt i bestræbelserne på at sikre brobygning mellem Mjølnerparken og omverdenen. Helhedsplanen 2013 ”Hothers Plads” fortsatte strategien og fastholdes visionen om at Hothers Plads skulle udvikles til at blive det ”landanlæg” hvorfra broerne kunne bygges. Resultatet af denne strategi har været en fornyelse og styrkelse af beboerdemokratiet, et aktivt og positivt netværk blandt mange beboere. Beboernes godkendelse af den store fysiske helhedsplan er en direkte konsekvens af arbejdet med ressourceudvikling og inddragelse af beboerne. Det boligsociale arbejde har banet vejen for at der nu er vilje og lyst til forandring hos mange beboere. I arbejdet med Hothers Plads Helhedsplanen blev der gennemført et informationsarbejde om de muligheder der lå i det strukturelle forandringer. Dette førte til at beoerne besluttede at godkende den fysiske helhedsplan. Under den kommende helhedsplan skal disse fysiske forandringer realiseres. Der iværksættes en række fysiske investeringer de kommende. Den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken indeholder blandt andet at der etableres nye gårdrum forbeholdt beboerne i de enkelte gårde. Derved skabes muligheder for et nyt liv i gårdrummet og at forskellige og nye fællesskaber kan opstå. Etablering af nye relationer på kryds og tværs af etniske og kønskel, samt give beboerne den nødvendige følelse af tryghed i deres boligområde. Som i karrebebyggelserne i store dele af København får beboerne ansvar for livet i gården mellem boligerne. Ved gennemførelsen af den fysiske renovering af boligerne og gårdrummene vil beboerne i de enkelte opgange og gårde blive direkte inddraget. På dette fundament kan kendskab og naboskab naturligt styrkes. Helhedsplanen vil støtte disse processer og være platform for, at give beboerne indsigt i og tryghed til de forandringer der gennemføres. Café Nora og lokalerne på Hothers Plads og senere i Kvartershuset vil tilbyde konkret information om aktiviteter og planer knyttet til den fysiske helhedsplan. De primære greb handler om, at skabe fysiske rammer for trivsel og et trygt miljø, hvor flere færdes og opholder sig, men samtidig er dette med til at skabe et andet fælles tredje. Det at være fælles om noget, gør at man har mulighed for at mødes sammen med andre beboere, uanset hvilken alder og baggrund man har. Der bygges et nyt Kvartershus på arealet mellem Mjølnerparken og Mimersparken. Kvarterhuset har tre hovedfunktioner og tre aktører: • Fælles faciliteter for ejendomsadministration, beboerdemokrater, beboere og frivillige. • Den Bemandede legeplads, Københavns Kommune • Nørrebro United Mjølnerparken grænser mod vest op til Mimersparken, mod øst til Superkilen, og mod nord op til Skats tidligere kontorejendom på Tagensvej og mod syd Hothers plads. Etablering af Superkilen og Mimersparken har bidraget til at få afdelingen og dens friarealer kan integreres i bydelen. Med etablering af ungdomsboliger langs Tagensvej og ungdomsboliger ned mod Nørrebro Station vil være potentialer til yderligere udvikling af byliv i og omkring Mjølnerparken. Et positivt byliv, som vil styrke trivsel og tryghed. Kvartershuset er placeret på grænsen mellem de offentlige arealer og stiforbindelser i Mimersparken og afdelingens friarealer og vil derigennem skabe fysisk og menneskelig brobygning mellem bydelen og Mjølnerparken. Etableringen af 1000 nye ungdomsboliger, etableringen af nye udadrettede funktioner i parterreetagen i boligblokkene udgør et betydeligt potentiale for udvikling. Færdiggørelsen af Nørrebro stationsområdet, hvor S-banen og busforbindelserne suppleres med en ny metrostation giver yderligere et stort potentiale for at Mjølnerparken kan transformeres ind i byens udvikling de kommende år. Mjølnerparken bliver nabo til et af Københavns største trafikknudepunkter og den omfattende byudvikling, som vil ske de kommende år i kvarteret.

Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. 1.7.1 Frem mod brobygning En vigtig forudsætning for, at den boligsociale helhedsplan for Husum Nord gennemføres med størst mulig succes, er koordinering med andre sideløbende fysiske og udvikling sociale initia- tiver i området. Det handler først og fremmest om et tæt samarbejde med den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg. Udviklingen af de fysiske rammer udvikles Før helhedsplanen ”Beboerne to helhedsplaner har kørt parallelt og flere aktiviteter er tænkt sammen – både for at øge volumen i Centrum ” blev iværksat i 2007 var Mjølnerparken præget afdet boligsociale arbejde og styrke den kom- munale fokus på området, men også for at stærke interessegrupper påvirkede mange stimulere netværksdannelse og mobilitet på tværs af relationerne mellem beboerne de to boligområder. Tingbjerg/Utterslevhuse og skabte konfliktfyldte relationer til boligselskabet Lejerbo og myndighederne. En række boligsociale initiativer blev opgivet i denne konfliktfyldte rammeHusum Nord boligområde er blot én kilometer fra hinanden. Det var på daværende tidspunkt tydeligter målsætningen at knytte de to områder tættere sam- men, at beboernes egne ressourcer skulle udvikles, hvis de skulle stå imod de stærke interessegrupper. Denne udvikling af ressourcerne hos beboerne var også afgørende dels for at kommune beboerne kan drage nytte af hinanden, men også fordi der kan være driftsmæssige fordele ved at drive nogle af aktiviteterne sammen. Mange aktiviteter og myndigheder kunne komme indsatser planlægges og gennemføres derfor på tværs af de to helhedsplaner. Samtidig kan den boligsociale helhedsplan for Husum Nord også med fordel koble sig på nogle af de processer og initiativer i positiv kontakt Tingbjerghelhedsplanen, som skal være med beboerne. Helhedsplanen ”Beboerne i Centrum” introducerede derfor en bevidst strategi med fokus på netop ressourceudvikling (empowerment). Inden helhedsplanen i 2007 blev realiseret var rammerne for aktiviteter, beboerdemokratiet og driften af afdelingen og fællesrum, placeret i enten kældrene eller forskellige lejligheder i parterretagen. Med den nye helhedsplan 2007 blev der i lokalerne på Hothers Plads skabt en ny fælles fysisk ramme for det boligsociale arbejde, driften og aktiviteter. Hothers Plads er ejet af Københavns kommune og helhedsplanen lejede sig ind. På Hothers Plads blev aktive og interesserede beboere inddraget i det frivillige arbejde og nogle ansat som medarbejdere. At ansætte beboere var et led i at skabe tillid og udvikle kompetencer til at styrke positive relationer mellem beboerne øge beboernes kendskab til og omverdenenbrug af området. Strategien skulle sikreLigesom for Tingbjergs vedkommende, er der også i Husum Nord behov for at det ikke var stærke interessegrupper der alene styrede afdelingen. Strategien var første afgørende skridt i bestræbelserne på åbne kvarteret for udefra kommende og øge be- boernes oplevede tryghed, ved at sikre brobygning mellem Mjølnerparken passager og omverdenen. Helhedsplanen 2013 ”Hothers Plads” fortsatte strategien og fastholdes visionen om at Hothers Plads skulle udvikles til at blive det ”landanlæg” hvorfra broerne kunne bygges. Resultatet af denne strategi har været en fornyelse og styrkelse af beboerdemokratiet, et aktivt og positivt netværk blandt mange beboere. Beboernes godkendelse af den store fysiske helhedsplan er en direkte konsekvens af arbejdet med ressourceudvikling og inddragelse af beboerne. Det boligsociale arbejde har banet vejen for at der nu er vilje og lyst til forandring hos mange beboere. I arbejdet med Hothers Plads Helhedsplanen blev der gennemført et informationsarbejde om de muligheder der lå i det strukturelle forandringer. Dette førte til at beoerne besluttede at godkende den fysiske helhedsplan. Under den kommende helhedsplan skal disse fysiske forandringer realiseres. Der iværksættes en række fysiske investeringer de kommende. Den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken indeholder blandt andet at der etableres nye gårdrum forbeholdt beboerne i de enkelte gårde. Derved skabes muligheder for et nyt liv i gårdrummet og at forskellige og nye fællesskaber kan opstå. Etablering af nye relationer på kryds og tværs i kvarteret. I samarbejde med lokaludvalget, EnergiCenter Voldparken og det kommende Kulturhus i Tingbjerg skal de rekreative arealer omkring volden og Utterslev Mose ”indtages og bru- ges af etniske områdets beboere” og kønskelsamtidig have en mere bred appel i forhold til byområdet og København som helhed. Yderligere står både Husum Nord og Tingbjerg overfor at skulle gennemføre fysiske hel- hedsplaner, samt give beboerne den nødvendige følelse der både indeholder strukturelle tiltag, byudviklingsinitiativer og konkret fremtidssikring af tryghed i deres boligområdeboligmassen. Som i karrebebyggelserne i store dele af København får beboerne ansvar for livet i gården mellem boligerne. Ved gennemførelsen af den fysiske renovering af boligerne og gårdrummene vil beboerne i de enkelte opgange og gårde blive direkte inddraget. På dette fundament kan kendskab og naboskab naturligt styrkes. Helhedsplanen vil støtte disse processer og være platform Idet der er evidens for, at give beboerne indsigt i og tryghed til de forandringer der gennemføres. Café Nora og lokalerne på Hothers Plads og senere i Kvartershuset vil tilbyde konkret information om netop koblingen af målrettede sociale aktiviteter og planer knyttet til den strukturelle forandringer kan give varige positive sociale forandrin- ger, skal de to boligsociale helhedsplanener spille tæt sammen med de fysiske helhedsplantiltag i om- rådet. De primære greb handler omTingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi, som blev politisk vedtaget i august 2015, har som overordnet mål, at skabe fysiske rammer for trivsel og et trygt miljø, hvor flere færdes og opholder sig, men samtidig er dette med til at skabe et andet fælles tredje. Det omdanne Tingbjerg-Husum fra at være fælles om nogetet udsat byområde til et udvik- lingsområde. Byudviklingsstrategien indeholder en række indsatser, gør tiltag og forslag til projekter som nu er ved at man blive kvalificeret - og realiseret. Byudviklingsstrategien om- handler hovedsageligt fysiske indgreb og projekter, det vil sige byudvikling i form af f.eks. nye veje, broer og cykelforbindelser, nye byrum og aktivitetspladser, og ikke mindst nybyggeri i form af institutioner og boliger. At byudviklingsstrategien både omfat- ter Tingbjerg og Husum Nord betyder bedre og tydeligere forbindelser, både infrastruktu- relt og funktionelt mellem de to adskilte bydele. Byudviklingsstrategien har mulighed som formål, at inddrage og understøtte de boligsociale helhedsplaner i både Tingbjerg og Husum Nord. For at øge beboernes oplevede tryghed og forebygge kriminalitet, skal den boligsociale helhedsplan for at mødes sammen Husum Nord fortsat indgå i Tryghedspartnerskabet for Tingbjerg-Husum, der udløber med andre beboere, uanset hvilken alder og baggrund man harudgangen af 2016. Der bygges er endnu ikke taget stilling til en evt. fortsættel- se. I fald Tryghedspartnerskabet ikke forlænges, vil den boligsociale helhedsplan arbejde på et nyt Kvartershus på arealet mellem Mjølnerparken og Mimersparken. Kvarterhuset har tre hovedfunktioner og tre aktører: • Fælles faciliteter for ejendomsadministration, beboerdemokrater, beboere og frivillige. • Den Bemandede legeplads, Københavns Kommune • Nørrebro United Mjølnerparken grænser mod vest op til Mimersparken, mod øst til Superkilen, og mod nord op til Skats tidligere kontorejendom på Tagensvej og mod syd Hothers plads. Etablering af Superkilen og Mimersparken har bidraget til at få afdelingen og dens friarealer kan integreres i bydelen. Med etablering af ungdomsboliger langs Tagensvej og ungdomsboliger ned mod Nørrebro Station vil være potentialer til yderligere udvikling af byliv i og omkring Mjølnerparken. Et positivt byliv, som vil styrke trivsel og tryghed. Kvartershuset er placeret på grænsen mellem fortsat samarbejde med de offentlige arealer og stiforbindelser i Mimersparken og afdelingens friarealer og vil derigennem skabe fysisk og menneskelig brobygning mellem bydelen og Mjølnerparken. Etableringen af 1000 nye ungdomsboliger, etableringen af nye udadrettede funktioner i parterreetagen i boligblokkene udgør et betydeligt potentiale for udvikling. Færdiggørelsen af Nørrebro stationsområdet, hvor S-banen og busforbindelserne suppleres med en ny metrostation giver yderligere et stort potentiale for at Mjølnerparken kan transformeres ind i byens udvikling de kommende år. Mjølnerparken bliver nabo til et af Københavns største trafikknudepunkter og den omfattende byudvikling, som vil ske de kommende år i kvarteretinvolverede parter.

Samspil med øvrige tiltag og områdebaserede indsatser. 1.7.1 Frem mod brobygning og Der er i allerede i området en række igangsatte eller planlagte initiativer, som har snitflader til arbejdet i helhedsplanen. Disse kan potentielt blive omfattet af det arbejdsområde, der defineres for bestyrelsen i den fælles forpligtigende aftale om en sammenhængende udvikling af boligområdet, som er omtalt under organisering: - Fleksibel udlejning - Stedsanalyse for Høje Gladsaxe - Etablering af nyttehaver ved Grønnemose Skole - Videreudvikling af Byens Arena - Evt. etablering af Bydelshus - Task force Høje Gladsaxe - Udvikling af centeret - Intensiveret beskæftigelsesindsats - Intensiveret familieindsats - Intensiveret sprogindsats i dagtilbuddene Ud over at beskrive de fysiske rammer udvikles Før helhedsplanen ”Beboerne overordnede mål og specificere de enkelte parters særlige ansvar og bidrag i Centrum ” blev iværksat forhold til at få det enkelte initiativ til at lykkes, kan der i 2007 var Mjølnerparken præget afaftalen formuleres et antal nye initiativer, som parterne forpligter sig på at igangsætte. Helhedsplanen har ikke i den kommende periode uddannelse og beskæftigelse som indsatsområde, idet Gladsaxe Kommunes beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser allerede er massivt tilstede i området. I stedet fokuserer helhedsplanens arbejde på de øvrige indsatsområder og brobygger herigennem til de kommunale indsatser. Dog indebærer den kriminalpræventive indsats en række uddannelsesmodnende aktiviteter. De særlige uddannelses- og beskæftigelsesindsatser i området er: - Taskforce jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som gennemgår alle kontanthjælpssager i de to områder med henblik på at sikre, at stærke interessegrupper påvirkede mange af relationerne mellem beboerne den enkelte kontanthjælpsmodtager får den rette indsats, og skabte konfliktfyldte relationer at borgeren faktisk står til boligselskabet Lejerbo rådighed for arbejde. Taskforcen visiterer fx til en håndholdt formidlingsindsats for borgere med komplekse problemstillinger eller en målrettet rådigheds- og/eller kontrolindsats for borgere, der ikke opfylder de forpligtelser, der er forbundet med at modtage offentlig forsørgelse - ’Klar som vikar’ målrettet ægtefælleforsørgede indvandrerkvinder. Hensigten er at øge integrationen for målgruppen og myndighederneunderstøtte deres vej ind på arbejds- markedet, samt at opnå en positiv beskæftigelseseffekt på målgruppens børn og deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. En række boligsociale initiativer blev opgivet i denne konfliktfyldte ramme. Det var på daværende tidspunkt tydeligtKonkret består indsatsen i, at beboernes egne ressourcer skulle udviklesder ansættes en konsulent til at forestå det opsøgende arbejde over for målgruppen, samarbejde med vikarbureau, afvikle kurser, skabe virksomhedspraktikker m.m. Helhedsplanen hjælper Jobcenteret med at identificere målgruppen og opfordrer målgruppen til at indgå i tilbuddet. - Fremskudt, opsøgende vejledningsindsats, hvor en jobkonsulent og vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder hjemmebesøg til unge 15-29årige, som ikke er i gang med job eller uddannelse. Helhedsplanen lægger lokaler til, hvis de skulle stå imod unge ikke ønsker at mødes i hjemmet, og understøtter indsatsen ved at opfordre områdets unge til at gøre brug af tilbuddet. - En ungementor arbejder fuld tid i området med at motivere til uddannelse og yde hjælp til at finde uddannelsespraktikpladser til områdets unge. Mentor følger op på de stærke interessegrupper. Denne udvikling af ressourcerne hos beboerne var også afgørende for unge, som den fremskudte vejledningsindsats har skabt kontakt til, og understøtter, at kommune og myndigheder kunne komme de når i positiv kontakt mål med beboerne. Helhedsplanen ”Beboerne de i Centrum” introducerede derfor en bevidst strategi med fokus på netop ressourceudvikling (empowerment). Inden helhedsplanen i 2007 blev realiseret var rammerne for aktiviteter, beboerdemokratiet og driften af afdelingen og fællesrum, placeret i enten kældrene eller forskellige lejligheder i parterretagen. Med den nye helhedsplan 2007 blev der i lokalerne på Hothers Plads skabt en ny fælles fysisk ramme for det boligsociale arbejde, driften og uddannelsesplanen vedtagne aktiviteter. Hothers Plads Mentor sidder fast i helhedsplanen lokaler og indgår i de boligsociale teammøder og events som er ejet af Københavns kommune og helhedsplanen lejede sig indmøntet på relationsskabelse med områdets ungegruppe. På Hothers Plads blev aktive og interesserede beboere inddraget - En fritidsjobindsats forankret i det frivillige arbejde lokale virksomhedsnetværk og nogle ansat som medarbejderefaciliteret af kommunal konsulent og pædagoger. At ansætte beboere var et led i at skabe tillid og udvikle kompetencer til at styrke positive relationer mellem beboerne og omverdenen. Strategien skulle sikreIndsatsen er bydækkende men med særligt fokus de udsatte boligområder, at det ikke var stærke interessegrupper der alene styrede afdelingen. Strategien var første afgørende skridt i bestræbelserne på at sikre brobygning mellem Mjølnerparken og omverdenen. Helhedsplanen 2013 ”Hothers Plads” fortsatte strategien og fastholdes visionen om at Hothers Plads skulle udvikles til at blive det ”landanlæg” hvorfra broerne kunne bygges. Resultatet af denne strategi har været en fornyelse og styrkelse af beboerdemokratiet, et aktivt og positivt netværk blandt mange beboere. Beboernes godkendelse af den store fysiske helhedsplan er en direkte konsekvens af arbejdet med ressourceudvikling og inddragelse af beboerne. Det boligsociale arbejde har banet vejen for at der nu er vilje og lyst til forandring hos mange beboere. I arbejdet med Hothers Plads Helhedsplanen blev der gennemført et informationsarbejde om de muligheder der lå i det strukturelle forandringer. Dette førte til at beoerne besluttede at godkende den fysiske helhedsplan. Under den kommende helhedsplan skal disse fysiske forandringer realiseres. Der iværksættes en række fysiske investeringer de kommende. Den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken indeholder blandt andet at der etableres nye gårdrum forbeholdt beboerne i de enkelte gårde. Derved skabes muligheder for et nyt liv i gårdrummet og at forskellige og nye fællesskaber kan opstå. Etablering af nye relationer på kryds og tværs af etniske og kønskel, samt give beboerne den nødvendige følelse af tryghed i deres boligområde. Som i karrebebyggelserne i store dele af København får beboerne ansvar for livet i gården mellem boligerne. Ved gennemførelsen af den fysiske renovering af boligerne og gårdrummene vil beboerne i de enkelte opgange og gårde blive direkte inddraget. På dette fundament kan kendskab og naboskab naturligt styrkes. Helhedsplanen vil støtte disse processer og være platform for, at give beboerne indsigt i og tryghed til de forandringer der gennemføres. Café Nora og lokalerne på Hothers Plads og senere i Kvartershuset vil tilbyde konkret information om aktiviteter og planer knyttet til den fysiske helhedsplan. De primære greb handler om, at skabe fysiske rammer for trivsel og et trygt miljø, hvor flere færdes og opholder sig, men samtidig er dette med til at skabe et andet fælles tredje. Det at være fælles om noget, gør at man har mulighed for at mødes sammen med andre beboere, uanset hvilken alder og baggrund man har. Der bygges et nyt Kvartershus på arealet mellem Mjølnerparken og Mimersparken. Kvarterhuset har tre hovedfunktioner og tre aktører: • Fælles faciliteter for ejendomsadministration, beboerdemokrater, beboere og frivillige. • Den Bemandede legeplads, Københavns Kommune • Nørrebro United Mjølnerparken grænser mod vest op til Mimersparken, mod øst til Superkilen, og mod nord op til Skats tidligere kontorejendom på Tagensvej og mod syd Hothers plads. Etablering af Superkilen og Mimersparken har bidraget til at få afdelingen og dens friarealer kan integreres i bydelen. Med etablering af ungdomsboliger langs Tagensvej og ungdomsboliger ned mod Nørrebro Station vil være potentialer til yderligere udvikling af byliv i og omkring Mjølnerparken. Et positivt byliv, som vil styrke trivsel og tryghed. Kvartershuset er placeret på grænsen mellem de offentlige arealer og stiforbindelser i Mimersparken og afdelingens friarealer og vil derigennem skabe fysisk og menneskelig brobygning mellem bydelen og Mjølnerparken. Etableringen af 1000 nye ungdomsboliger, etableringen af nye udadrettede funktioner i parterreetagen i boligblokkene udgør et betydeligt potentiale for udvikling. Færdiggørelsen af Nørrebro stationsområdet, hvor S-banen og busforbindelserne suppleres med en ny metrostation giver yderligere et stort potentiale for at Mjølnerparken kan transformeres ind i byens udvikling de kommende år. Mjølnerparken bliver nabo til et af Københavns største trafikknudepunkter og den omfattende byudvikling, som vil ske de kommende år i kvarteretherunder Høje Gladsaxe.