Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. For ret til børne- og ungeydelse gælder de samme optjeningsprincipper som for ret til børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og de samme EU-retlige principper gælder. Den midlertidige overgangsordning skal sikre, at statsborgere i Det Forenede Kongerige, der opholder sig lovligt i Danmark på udtrædelsestidspunktet, og at danske statsborgere og andre EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, fremover stadig skal kunne medregne beskæftigelses-, bopæls- og forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virk- somhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige ved opgørelsen af retten til børne- og ungeydelse. For danske statsborgere og EU-/EØS-statsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at retten til børne- og ungeydelse vil skulle opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigelses-, bopæls- eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige. Det samme gør sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i Danmark og arbejder i Det Forenede Kongerige. Den foreslåede ordning vil således i forhold til en dansk statsborger eller en EU-/EØS-statsborger, der havde ophold i Det Forenede Kongerige på udtrædelsestidspunktet, og som flytter til Danmark efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, betyde, at der vil kunne medregnes perioder fra Det Forenede Kongerige både før og efter udtrædelsestidspunktet ved opgørelsen af, om personen opfylder kravet til at få børne- og un- geydelse, herunder hvorvidt personen har ret til den fulde ydelse. For statsborgere i Det Forenede Kongerige, der udøver retten til fri bevægelighed i Danmark på udtrædel- sestidspunktet samt deres familiemedlemmer, vil den foreslåede ordning betyde, at retten til børne- og ungeydelse vil skulle opgøres, som om EU-retten finder anvendelse ved opgørelsen i forhold til beskæftigel- ses, bopæls- eller forsikringsperioder eller perioder med selvstændig virksomhed tilbagelagt i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark, når perioderne er før udtrædelsestidspunktet. Det samme gør sig gældende for grænsegængere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl i Det Forenede Kongerige eller et andet EU-/EØS-land end Danmark, og som arbejder i Danmark. For statsborgere i Det F...
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med artikel 2 i tillægsaftalen indsættes der i dobbeltbeskatningsaftalens artikel 3 som litra i) en definition af ”anerkendt pensionsinstitut”. Med ændringen sikres det, at danske pensionsinstitutter (pensionskasser, livsforsikringsselskaber m.v.) er omfattet af aftalen og dermed kan opnå fordele efter denne. Tilsvarende gælder bl.a. også for danske kontoførende investeringsforeninger, der udelukkende eller næsten udeluk- kende investerer på vegne af danske pensionsinstitutter.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med artikel 3 i tillægsaftalen nyaffattes den gældende dobbeltbeskatningsaftales artikel 10, stk. 3, som udgør en undtagelse til artikel 10, stk. 1, hvorefter udbytte, som udbetales af et selskab, der er bosat i den en ene del af riget, til en person, som er bosat i den anden del af riget, kan beskattes i begge dele af riget. Den nye artikel 10, stk. 3, litra a, svarer til den gældende artikel 10, stk. 3, litra a, hvorefter Danmarks mulighed for at beskatte udbyttebetalinger fra danske selskaber begrænses, hvis udbyttets retsmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen af det selskab, som udbetaler udbyttet (datterselskabet), og har ejet denne del af kapitalen i en uafbrudt periode på mindst 1 år, inden for hvilket udbyttet er udloddet. Endvidere begrænses Danmarks mulighed for at beskatte udbyttebetalinger fra danske selskaber med den nye artikel 10, stk. 3, litra b, hvis den retsmæssige ejer er et anerkendt pensionsinstitut, når et sådant pensionsinstitut har en bred kreds af begunstigede, har en blandet portefølje af værdipapirer og er undergivet regler for beskyttelse af investorer. Litra b skal ses i lyset af litra c, jf. i det følgende. Endelig begrænses muligheden, jf. den nye artikel 10, stk. 3, litra c, hvis den retmæssige ejer er et pengeinstitut, og den aktiebesiddelse m.v., fra hvilket udbyttet hidrører, ligger til grund for puljeindlån, som ejes af pensionsopsparere, der beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller Inatsisartutlov om beskatning af afkast af visse pensionskapitaler. I alle andre tilfælde, jf. artikel 10, stk. 3, litra d, må udbyttebeskatningen dog ikke overstige 15 pct. Det nye litra d svarer til den gældende artikel 10, stk. 3, litra b, i den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Med artikel 3 i tillægsaftalen indsættes der i artikel 10 desuden et nyt stk. 10, hvoraf følger, at såfremt Grønland foretager ændringer i sin skattelovgivning, der medfører, at forskellen mellem den grønland- ske skat af udbytter, der udloddes til en retmæssig ejer bosat i Danmark, og fradragsværdien for det grønlandske selskab, der udlodder udbyttet, forøges væsentligt, kan Danmark kræve artikel 10, stk. 5 genforhandlet. Der er i tilknytning til bestemmelsen affattet et forståelsespapir om klausulens indhold. Genforhandlingsklausulen er et resultat af, at der på nuværende tidspunkt er en forskel mellem danske og grønlandske moderselskaber for så vidt angår beskatning af udbytter. Den består i, at Grønland ka...
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning. Med tillægsaftalen, jf. bilag 2, affattes kompensationsaftalen således, at det fremgår, at også dagpenge og rejsegodtgørelse, der udbetales af danske regioner i forbindelse med udførelsen af offentlige hverv, omfattet af ligningslovens § 9 A, kun kan beskattes i Danmark. Ændringerne skal ses i lyset af, at den seneste ændring af kompensationsaftalen i 2012 ikke tog højde for regionernes oprettelse i 2007 i forbindelse med nedlæggelsen af amtskommunerne. Ændringen af den gældende kompensationsaftale præciserer, at danske regioner er omfattet af aftalens anvendelsesområde, i overensstemmelse med gældende praksis på området. Det bemærkes, at nedlæggelsen af amterne og etableringen af regionerne i 2007 på tilsvarende vis ikke medførte ændringer i den skematiske beregning af kompensationsbeløbet i tillægsaftalen af 20. februar 2012, i forhold til den foregående ændring af kompensationsaftalen ved tillægsaftalen af 31. august 1997.