Forholdet til EU-retten. 8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2018 til den 27. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikerne, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten.
Forholdet til EU-retten. Europol-forordningen er som følge af det danske retsforbehold ikke bin- dende for og finder ikke anvendelse for Danmark. Danmark vil derfor ikke længere være medlem af Europol, når Europol-forordningen finder anven- delse den 1. maj 2017. Lovforslaget giver mulighed for at indgå en aftale mellem Europol og Danmark om operationelt og strategisk samarbejde og skaber dermed det retlige grundlag for dansk tilknytning til Europol-samarbejdet på mellem- statsligt grundlag. Et udkast til lovforslag er den 27. marts 2017 sendt i høring med frist den 11. april 2017 til følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fore- ningen af Statsadvokater, Politiforbundet, Politidirektørforeningen, Advo- katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Am- nesty International, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Det Krimi- nalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kriminalpo- litisk Forening (KRIM) og Tænketanken EUROPA.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk faktu- rering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende 2014, L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet). Kravene i di- rektivet er udtryk for minimumsharmonisering. Lovforslaget implementerer direktivet ved at stille krav til offentlige myndigheder om modtagelse og behandling af elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. E-faktureringsdirektivet finder anvendelse fra den 18. april 2019 for statslige myndigheder og indkøbscentraler. For ikke-statslige ordregivere og ordregivende enheder kan medlemsstaterne udskyde anvendelsestidspunktet indtil 30 måneder efter offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket er senest den 18. april 2020. Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-Tidende 2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober 2017. Udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2018 til den 3. august 2018 været sendt i offentlig høring ved føl- gende myndigheder og organisationer mv.: ATP, Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens, Er- hvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsy- net, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Dansk Revisorforening, Forsikring og Pension, SMVdanmark, Eks- portrådet, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Iværksætterfor- ening, De Samvirkende Købmænd, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, IBIZ-center, IT-Brancheforeningen, KMD, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Microsoft Danmark, Nationalbanken og Rigs- revisionen.
Forholdet til EU-retten. Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer. Udover alle ministerier samt udvalgte styrelser mv. er lov- forslaget sendt i høring hos Advokatrådet, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Data- tilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervssty- relsen – Center for kvalitet i Erhvervsregulering, Finansrå- det, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, FDR – Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske reviso- rer, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen, Retssikkerhedschefen – SKAT.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (direktiv om ATB på forbrugerområdet)
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. april til den 21. april 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 92-gruppen, Aarhus BSS, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty, Akademikernes Centralorga- nisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP), Bryggerifor- eningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Concord Danmark, Copenhagen Business School, CSR Forum, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks National- bank, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Investor Re- lations Forening - DIRF, Dansk Standard, Dansk Iværksætterforening, Dansk Mode & Textil, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksom- hedsledere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Eksportkreditfonden, Finans Dan- mark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Folkekirkens Nødhjælp, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Interne revisorer, Foreningen Freelance Bogholdere, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pen- sion, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere og investorer, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettighe- der, IT-branchen, IT-Universitetet, Komiteen for god Selskabsledelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiver- forening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Føde- varer, Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmod- tagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Samvirke, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS, Red Barnet, Rigsadvokaten, økonomi og le...
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter og søger heller ikke at berøre de retlige grænser for virksomheders brug af jobklausuler, der allerede i dag måtte gælde i medfør af EU- retten, jf. også EU-Kommissionens svar af 18. juli 2007. Se omtalen ovenfor under 2.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget er i overvejende grad en implementering af ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter”, offentliggjort i EU-Tidende 2007, nr. L 335, s. 31. Fristen for Danmarks implementering af direktivet er den 20. december 2009. Følgende bestemmelser udspringer ikke eller kun delvist af direktivet: De foreslåede klagefrister følger ikke af direktivet, som lader det være op til medlemsstaterne, om de vil indføre frister. Vælger en medlemsstat at indføre klagefrister, stiller direktivet dog visse minimumsbetingelser til fristerne. Betingelserne er afspejlet i forslaget. Forslaget indeholder bestemmelser, der udvider Klagenævnets formandskabs kompetence således, at det eller de medlemmer, der deltager fra formandskabet, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål uden medvirken fra sagkyndige medlemmer. Sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag, og som ikke er af principiel karakter, kan tillige træffes uden medvirken af sagkyndige medlemmer. Forslaget er af ren national karakter. Det foreslås at tillægge Konkurrencestyrelsen kompetence til at indhente oplysninger til styrelsens vurdering af, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt. Den, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger, kan blive mødt med tvangsbøder fra Konkurrencestyrelsen. Det foreslås tillige, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Klagenævnet, kan blive mødt med tvangsbøder. Bestemmelserne er ikke et krav som følge af kontroldirektiverne, men det er en naturlig følge af ønsket om at forbedre håndhævelsen af udbudsreglerne. Med de foreslåede bestemmelser kan Konkurrencestyrelsen som noget nyt pålægge ordregivere tvangsbøder for at undlade at fremsende en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakter til den Europæiske Unions Tidende. Bestemmelsen er national.