Forholdet til EU-retten. 10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget har ikke været sendt i høring. Lovforslaget indeholder bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten og folkekirken. Finansministeriet vil derfor indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, jf. tjenestemandslovens § 46, stk. 2. Tilsvarende vil Finansministeriet indhente en udtalelse fra Lønningsrådet i medfør af bekendtgørelserne om ansættelsesvilkår for forskellige tjenestemandslignende ansatte.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige konsekvenser. Lovforslaget har ikke været sendt i høring, idet der er tale om godkendelse af allerede indgåede aftaler.
Forholdet til EU-retten. Europol-forordningen er som følge af det danske retsforbehold ikke bin- dende for og finder ikke anvendelse for Danmark. Danmark vil derfor ikke længere være medlem af Europol, når Europol-forordningen finder anven- delse den 1. maj 2017. Lovforslaget giver mulighed for at indgå en aftale mellem Europol og Danmark om operationelt og strategisk samarbejde og skaber dermed det retlige grundlag for dansk tilknytning til Europol-samarbejdet på mellem- statsligt grundlag. Et udkast til lovforslag er den 27. marts 2017 sendt i høring med frist den 11. april 2017 til følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Fore- ningen af Statsadvokater, Politiforbundet, Politidirektørforeningen, Advo- katrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Am- nesty International, Dansk Journalistforbund, Danske Medier, Det Krimi- nalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kriminalpo- litisk Forening (KRIM) og Tænketanken EUROPA.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. juli 2018 til den 27. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikerne, Kristelig Fagbevægelse, Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Derudover har forslaget været sendt i høring hos Advokatrådet, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Østre Landsret, Vestre Landsret samt Sø- og Handelsretten.
Forholdet til EU-retten. Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer. Udover alle ministerier samt udvalgte styrelser mv. er lovforslaget sendt i høring hos Advokatrådet, CEPOS, Cevea, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Erhvervsstyrelsen – Center for kvalitet i Erhvervsregulering, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forsikring og Pension, FDR – Foreningen Danske Revisorer, FSR – Danske revisorer, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Retssikkerhedschefen – SKAT.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk faktu- rering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende 2014, L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet). Kravene i di- rektivet er udtryk for minimumsharmonisering. Lovforslaget implementerer direktivet ved at stille krav til offentlige myndigheder om modtagelse og behandling af elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. E-faktureringsdirektivet finder anvendelse fra den 18. april 2019 for statslige myndigheder og indkøbscentraler. For ikke-statslige ordregivere og ordregivende enheder kan medlemsstaterne udskyde anvendelsestidspunktet indtil 30 måneder efter offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket er senest den 18. april 2020. Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-Tidende 2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober 2017. Udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2018 til den 3. august 2018 været sendt i offentlig høring ved føl- gende myndigheder og organisationer mv.: ATP, Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens, Er- hvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Datatilsy- net, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Dansk Revisorforening, Forsikring og Pension, SMVdanmark, Eks- portrådet, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Iværksætterfor- ening, De Samvirkende Købmænd, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, IBIZ-center, IT-Brancheforeningen, KMD, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Microsoft Danmark, Nationalbanken og Rigs- revisionen.
Forholdet til EU-retten. I lovforslagets del om ændring af investeringsscreeningsloven foreslås det i kapitel 2 a at indføre en særskilt tilladelsesordning for kontrakter vedrørende etablering, medejerskab og drift af energiøen i Nordsøen. Tilladelseskravet vil omfatte enhver kontraktpart, herunder også eventuelle kontraktparter i såvel Danmark som resten af EU, og vurderes dermed at berøre EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed af tjenesteydelser samt EU’s udbudsdirektiver. De EU-retlige rammer for den gældende nationale screenings- og indgrebsordning for udenlandske direkte investeringer mv. og de foreslåede ændringer til investeringsscreeningsloven findes først og frem- mest i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/452 om et regelsæt for screening af uden- landske direkte investeringer i Unionen (FDI-forordningen) og reglerne i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om kapitalens frie bevægelighed (TEUF artikel 63) og den frie etable- ringsret (TEUF artikel 49). Kapitalens frie bevægelighed adskiller sig fra bl.a. den frie etableringsret ved, at TEUF artikel 63 også finder anvendelse i forhold til tredjelande. Artikel 3, stk. 5, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at EU i forbindelserne med den øvrige verden forsvarer og fremmer sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Det bemærkes, at beføjelser, der ikke helt eller delvist er tildelt EU i medfør af traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne, jf. TEU artikel 5, stk. 2. Området for national sikkerhed er ikke tildelt EU, og medlemsstaterne har derfor eneansvar for at beskytte deres nationale sikkerhed i følge TEU artikel 4, stk. 2. Ved udøvelsen af dette eneansvar skal medlemsstaterne dog overholde TEUF’s bestemmelser om den fri bevægelighed. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked udmønter traktatens nærmere bestemmelser om etableringsfriheden for tjenesteydere samt den fri udveksling af tjenester internt i EU, jf. XXXX artikel 56 om retten til den frie bevægelighed for tjenesteydelser. I forhold til etablering af virksomhed følger det af tjenesteydelsesdirektivets artikel 9-13, at en med- lemsstat kan gøre adgangen til at optage og udøve servicevirksomhed afhængig af en tilladelsesordning, såfremt tilladelsesordningen er ikke-diskriminerende, begrundet i et tvingende alment hensyn samt pro- portional med formålet. For tjenesteydere, der ønsker at levere tjenester midlertidigt i en anden ...
Forholdet til EU-retten. 8. Hørte myndigheder m.v.