Forholdet til EU-retten. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet). E-faktureringsdirektivet finder anvendelse fra den 18. april 2019 for statslige myndigheder og indkøbscentraler. For ikke-statslige myndigheder (kommunale og regionale myndigheder) og ordregivende enheder kan medlemsstaterne udskyde implementeringen af national lovgivning indtil 30 måneder efter offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den Europæiske Unions Tidende. Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-Tidende 2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober 2017.
Forholdet til EU-retten. Europol-forordningen er som følge af det danske retsforbehold ikke bin- dende for og finder ikke anvendelse for Danmark. Danmark vil derfor ikke længere være medlem af Europol, når Europol-forordningen finder anven- delse den 1. maj 2017. Lovforslaget giver mulighed for at indgå en aftale mellem Europol og Danmark om operationelt og strategisk samarbejde og skaber dermed det retlige grundlag for dansk tilknytning til Europol-samarbejdet på mellem- statsligt grundlag.
Forholdet til EU-retten. Forslaget notificeres som udkast efter direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) med senere ændringer.
Forholdet til EU-retten. Det fremgår af artikel 4, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), at Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæg- gende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lo- kalt selvstyre. Den respekterer medlemsstaternes centrale statslige funktio- ner, herunder sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed. Navnlig forbliver den nationale sikkerhed den enkelte medlemsstats eneansvar. Hovedformålet med forsvarssamarbejdsaftalen og med amerikanske styr- kers tilstedeværelse i Danmark er at fremme den nationale sikkerhed og sta- bilitet her i landet. Som et led i opfyldelsen af formålet sikrer forsvarssam- arbejdsaftalen amerikanske styrker stående adgang til dansk territorium og vedvarende ophold på afgrænsede militære områder med henblik på opbe- varing og transport af materiel. Amerikansk militær får med forsvarssamar- bejdsaftalen og som et led i beskyttelsen af den nationale sikkerhed også mulighed for at gennemføre en række relaterede aktiviteter på og fra dansk jord, såsom etablering af militær infrastruktur og deltagelse i øvelsesaktivi- teter med andre allierede m.v. Amerikanske styrkers aktiviteter vil således materielt, personelt og geogra- fisk være afgrænset til konkrete aktiviteter omfattet af forsvarssamarbejds- aftalen og være begrundet i hensynet til Danmarks nationale sikkerhed. Det er på den baggrund Forsvarsministeriets vurdering, at aktiviteter omfat- tet af forsvarssamarbejdsaftalen ikke er omfattet af EU-retten, jf. TEU arti- kel 4, stk. 2. Det er herunder vurderingen, at aktiviteter omfattet af forsvars- samarbejdsaftalen ikke er omfattet af EU-retsakter, som Danmark har til- sluttet sig på mellemstatsligt grundlag, f.eks. Europa-Parlamentets og Rå- dets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for per- soners grænsepassage (Schengengrænsekodeksen).
Forholdet til EU-retten. 73 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forholdet til EU-retten. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: …
Forholdet til EU-retten. Lovforslaget er i overvejende grad en implementering af ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter”, offentliggjort i EU-Tidende 2007, nr. L 335, s. 31. Fristen for Danmarks implementering af direktivet er den 20. december 2009. Følgende bestemmelser udspringer ikke eller kun delvist af direktivet: De foreslåede klagefrister følger ikke af direktivet, som lader det være op til medlemsstaterne, om de vil indføre frister. Vælger en medlemsstat at indføre klagefrister, stiller direktivet dog visse minimumsbetingelser til fristerne. Betingelserne er afspejlet i forslaget. Forslaget indeholder bestemmelser, der udvider Klagenævnets formandskabs kompetence således, at det eller de medlemmer, der deltager fra formandskabet, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål uden medvirken fra sagkyndige medlemmer. Sager, der kan afgøres på skriftligt grundlag, og som ikke er af principiel karakter, kan tillige træffes uden medvirken af sagkyndige medlemmer. Forslaget er af ren national karakter. Det foreslås at tillægge Konkurrencestyrelsen kompetence til at indhente oplysninger til styrelsens vurdering af, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt. Den, der undlader at efterkomme et krav om oplysninger, kan blive mødt med tvangsbøder fra Konkurrencestyrelsen. Det foreslås tillige, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Klagenævnet, kan blive mødt med tvangsbøder. Bestemmelserne er ikke et krav som følge af kontroldirektiverne, men det er en naturlig følge af ønsket om at forbedre håndhævelsen af udbudsreglerne. Med de foreslåede bestemmelser kan Konkurrencestyrelsen som noget nyt pålægge ordregivere tvangsbøder for at undlade at fremsende en bekendtgørelse om indgåelse af kontrakter til den Europæiske Unions Tidende. Bestemmelsen er national.