Særregler om ansvarsgrundlaget eksempelklausuler

Særregler om ansvarsgrundlaget. Der kan være skarpere eller svagere ansvar. Der kan være objektivt ansvar, KBL§23(tid), 43(mangler), 59(retsmangel); færdselsuheld med motorkøretøjer.
Særregler om ansvarsgrundlaget. Der findes et betydeligt antal regler, der skærper ansvaret i forhold til culpa- reglen, og også enkelte regler, som mildner ansvaret ved kun at pålægge an- svar for grov uagtsomhed eller lign. Adskillige lovregler pålægger en part et objektivt eller næsten objektivt ansvar for visse kontraktsbrud, jf. f.eks. KBL §§ 24, 43 og 59, LL § 29, stk. 10, og DL 5-8-1. Allerede X.X. Xxxxxx fremhæver i Haandbogen, bind V, s. 26, at der i kontraktsforhold ofte pålægges ansvar uden skyld, og nævner herpå som eksempler en pengeskyldners undladel- se af at betale som aftalt, og skade, der skyldes en medhjælpers fejl, men ikke kan lægges hvervgiveren til last. Nogle regler om objektivt ansvar gælder om al skade, der indtræder som følge af en aktivitet af en bestemt art, uanset om der består en kontrakt mel- lem udøveren af aktiviteten og skadelidte eller ej. FL §§ 101-104 gælder om person- og tingsskade som følge af trafikuheld, hvor et motorkøretøj er impli- ceret, hvad enten skaden rammer personer eller ting uden for trafikmidlet eller en passager eller befordret gods, jf. U 1970.418 Ø. Disse regler gælder således om ansvar både i og uden for kontraktsforhold. Færdselsloven gælder ikke om international vejtransport, jf. FL § 116. Herom gælder CMR-loven, der implementerer CMR-konventionen af 19. maj 1956. Reglerne om fragtfø- rernes ansvar for godset er i det væsentlige en culparegel med omvendt bevisbyrde, jf. CMR-lovens §§ 24 og 25 samt U 2003.1166 H og U 2003.1170 H og Xxxx Xxxxxxxxx: Lov om fragtaftaler ved international vejtransport (CMR) s. 298 ff. og s. 386 f. Både erstat- ningsreglerne i færdselsloven og reglerne i CMR-loven er præceptive. Spørgsmålet om transportreglernes præceptivitet er omtalt i bet. 858/1978 s. 21 og s. 37 f. Også reglerne i søloven er ufravigelige, men kun til ugunst for transportørens medkontrahent, jf. SØL

Related to Særregler om ansvarsgrundlaget

  • Baggrund Denne ydelsesaftale adskiller sig fra rammeaftalens øvrige ydelsesaftaler ved overordnet at være defineret af geografi og ressortfordelingen mellem regeringen og Grønlands Selvstyre samt Færøernes Hjemmestyre, hvor de øvrige ydelsesaftaler er emneorienteret definerede. En række konkrete ydelser, som f.eks. vurdering af miljøfarlige stoffer og international rappor- tering, vil som hovedregel omfatte hele rigsfælleskabet og vil blive defineret og udført i regi af 1 I 1995 blev Grønlands Miljøundersøgelse fusioneret med Danmarks Miljøundersøgelser som igen i 2007 blev fusione- ret med Aarhus Universitet. 2 Arctic Monitoring and Assessment Program. AMAP, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Conservation of arctic Flora and Fauna, CAFF, er en arbejdsgruppe under Arktisk Råd Circumpolar Biodiversity Monitoring Programme, CBMP, er et moniteringsprogram under Arktisk Råd. de fagrelevante ydelsesaftaler. De selvstændige forvaltningssystemer i Grønland og Færøerne samt de naturgivne forhold i Arktis gør dog, at der skal sikres den nødvendige generelle viden om de særlige arktiske forhold således, at DCEs rådgivning er fagligt funderet – også for de to selvstyreområder i den arktiske del af Danmark. Denne ydelsesaftale vil derfor i stor udstræk- ning skulle forholde sig til, om rammeaftalens midler til medfinansiering af arktisk forskning anvendes på en måde, som understøtter DCEs rådgivningsforpligtigelser. Et formål med denne ydelsesaftale er at sikre en understøttelse af DCEs opgaver for Grøn- lands Selvstyre særligt på råstofområdet, som anført i Finanslovens, tekst under § 24.34.20.70. De ydelser, som DCE forudsættes at kunne levere, er beskrevet i selvstyrekom- missionens betænkning fra 2008, bilag 11. I følge Selvstyrekommissionen var andelen af fi- nanslovsbevillingen til DMU (nuværende AU/DCE) til aktiviteter vedrørende råstoffer i Grøn- land i 2004 på 6,2 mio. kr. med et gennemsnit for de foregående fire år på 7 mio. kr. Heraf gik 2,2 mio. kr. til decideret rådgivning og denne del er i dag reguleret i særskilte aftaler mellem Grønlands Selvstyre og DCE. Denne ydelsesaftale skal tilstræbe at fastholde et vidensniveau om råstofrelateret miljø i Grønland sammenligneligt med det, der var en del af grundlaget for Selvstyrekommissionens betænkning. Denne ydelsesaftales understøttelse af DCEs råstofrelaterede arbejde korresponderer med følgende aftaler: • Den danske minister for uddannelse og forskning og det grønlandske landsstyremedlem for uddannelse og forskning har den 26. august 2014 indgået en femårig aftale om rådgivning og anden opgavevaretagelse, herunder videnopbygning, databankfunktion samt råstofrela- terede forskningsprojekter, til brug for selvstyrets varetagelse af råstofområdet, som Aarhus Universitet mod betaling skal levere til Selvstyret efter Selvstyrelovens § 9, stk. 1-4 (jf. ”Afta- le mellem Naalakkersuisoq for Miljø og Natur og uddannelses- og forskningsministeren vedr. rådgivning og anden opgavevaretagelse på råstofområdet 2015-2019” - i det følgende kaldt ”Ministeraftalen vedr. Videnopbygning på Råstof-Miljø området”). • Pr. 1. januar 2015 er der i henhold til ovenstående ministeraftale mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen for Råstofområdet indgået uddybende aftale om de omfattede ydelser (jf. ”Samarbejdsaftale mellem Miljøstyrelsen for Råstofområdet og DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om rådgivning og anden opgavevaretagelse”). • Grønlands Naturinstitut, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet har med virkning for åre- ne 2015 – 2019 indgået aftale om overførsel af opgaver fra DCE til GN (jf. ”Aftale mellem GN, DCE og Miljøstyrelsen for Råstofområdet om GN og DCEs fæIles miljørådgivning til Mil- jøstyrelsen for Råstofområdet i perioden 2015-2019, herunder plan for organisering af ar- bejdet og overførsel af opgaver til GN fra DCE”). Det fremgår, at ydelserne under disse aftaler aftales mellem Selvstyret og DCE.